10 grunde til at rejse til Afrika

Et kontinent, der rummer 54 lande, ca. 1.800 forskellige sprog, ca. 3.000 stammer, hundredvis af nationalparker og tusindvis af dyrearter. Ja, Afrika er mange ting, og det er en destination, hvor oplevelserne står i kø efter hinanden. For os er det selvfølgelig åbenlyst, hvad der er af gode grunde til at rejse til Afrika, men vi vil gerne fremhæve nogle af de største begrundelser for, hvorfor din næste rejse bør gå til det afrikanske.

Læs her om 10 gode grunde til at rejse til Afrika.

1. Stor mangfoldighed

Afrika er et kontinent, hvor især ‘mangfoldighed’ er et nøgleord. Ikke nok med, at der bor mere end 1,2 milliarder mennesker i Afrika, så er det også stedet, hvor forskellige kulturer, stammer og religioner lever fredeligt side om side. Det må siges at være noget, der fortsat er en stor udfordring mange andre steder i verden.

2. Ingen jetlag

Uanset hvor du rejser hen i Afrika, vil du ikke opleve jetlag. Det skyldes, at Afrika ligger i samme tidszone som Europa, og tidsforskellen strækker sig derfor ikke mere end +/- 2 timer. Det gør det dejligt nemt at falde ind i døgnrytmen, når du lander i Afrika. Omvendt er det også nemt at vende hjem igen, for du skal ikke til at bruge tid på at tilpasse dig dag og nat herhjemme.

3. Et kontinent i rivende udvikling

Afrika gennemgår i disse år en spændende udvikling, hvor der sker udvikling i de små lokalsamfund såvel som på et højere plan i mange af de afrikanske lande. Der tages blandt andet vigtige bæredygtige skridt på både lokalt og overordnet niveau, og succeshistorierne er generelt voksende. Selvom mange mindre communities udvikler sig i den rigtige retning, er der selvfølgelig stadig en lang række udfordringer. Men det er skønt at se og opleve, hvornår tingene udvikler sig i den rigtige retning.

 

 

4. Et unikt og usammenligneligt dyreliv

 

Afrika er kendt for dets overdådige og særegne dyreliv. Og det er med god grund. Her finder du nemlig så vanvittigt mange arter, der netop kun findes her, og som er særligt karakteristiske for Afrika. Lad os bare nævne nogle af dem; giraffer, zebraer, vortesvin, afrikanske vildhunde, lemurer og mange flere.

 

Vil du gerne rejse et sted hen i verden, hvor dyrelivet ikke bliver en halvskuffende og flad fornemmelse, så skal du helt klart vælge Afrika! Især det østlige- og sydlige Afrika byder på noget af det mest storslåede dyreliv, du kan finde i verden.

5. Behagelige temperature året rundt

Uanset hvilken årstid du rejser til Afrika i, vil du altid finde behagelige, varme temperaturer. Jovist findes der sæsoner, men det handler mere om mængden af nedbør. Og selv under regnsæsonen kan du sagtens rejse til Afrika. Som regel kommer der ét stort skyl, og så titter solen frem igen efter.

Temperaturene ligger i de fleste egne af Afrika omkring 25 til 35 grader året rundt.

6. Rejsetyper for enhver smag

Hvad end du er til en safarirejse, badeferie, familierejse, vandreferie eller noget helt femte, så er det noget, der kan arrangeres i Afrika. Det afrikanske kontinent byder på mange facetter og nuancer, og de kan altså let kombineres i lige netop den rejsetype, du er på udkig efter. Badeferie på Zanzibar, Bestigning at Mount Meru eller Kilimanjaro, vandreferie i Etiopien, safari i Tanzania, familierejse i Kenya eller kør-selv-ferie i Namibia. Mulighederne er vitterligt uendelige.

7. Skønne badestrande

Afrika byder på fantastiske kyststrande og tropiske perler, hvor du kan bade i det azurblå hav og bare nyde tilværelsen. Nogle af stederne, der hitter mest, er strandene på Zanzibar eller Mombasa kysten i Kenya. Dog kan Madagaskar også fremhæves som en fantastisk stranddestination – eventuelt kombineret med storslåede nationalparker og kulturoplevelser. Alt andet ville næsten være en skam. Dertil kommer Mauritius og Seychellerne, som begge selvfølgelig er kendt som luksuriøse stranddestinationer nærmest lavet af drømmestof.

8. En imødekommende lokalbefolkning

Rejser du til Afrika, vil du nærmest med garanti blive modtaget med åbne arme og nysgerrighed omkring dig som person. Lokalbefolkningen er altid imødekommende, og det giver hurtigt fornemmelsen af at føle sig velkommen i det afrikanske. Og grib nu endelig muligheden for også at lære de lokale bedre at kende, når de rækker hånden ud. De vil så gerne vide lidt om dig.

9. Afrika har sit helt eget køkken

Det afrikanske køkken er lidt af et trækplaster i sig selv. Her finder du velsmagende gryderetter, nytænkende serveringer, bushmeat og råvarer dyrket lige i baghaven og fuld af smag. Der er virkelig kvalitet for alle pengene, og selvom alle retterne måske ikke lige falder helt i din smag, kan vi virkelig anbefale at prøve dig frem og få smagt på herlighederne. Det er skønt med nye indtryk – også når det kommer til maden på tallerkenen.

10. Naturvidundere på stribe

I Afrika venter den ene storslåede naturoplevelse efter den anden. Det i sig selv bør være en af de gode grunde til at rejse til Afrika. Vi kan nævne steder som Ngorongoro-krateret i Tanzania, Victoria Falls på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, den store migration i Serengeti og Masai Mara, verdens højeste fritstående bjerg Mount Kilimanjaro, det livgivende Okavango Delta i Botswana eller bare en af de hundredvis af nationalparker, der byder på vild og utæmmet natur. Det er i hvert fald ikke naturskatte, du kommer til at mangle, når du rejser til Afrika.

Skræddersyede hos Vores Afrika

Har du lyst til at se nærmere på muligheden for en rejse til Afrika, kan du læse mere om vores rejsetyper og destinationer. Du er som altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om en eventuel rejse til Afrika, som vi gerne skræddersyer præcis til dine ønsker og behov.