Oplev Addis Ababa i Etiopien

Læs her vores guide til oplevelser i Addis Ababa i Etiopien i det østlige Afrika. Uregerlig, hektisk, farverig, spændende, anderledes… Det kan være svært at beskrive Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, med ét enkelt ord. Navnet kan oversættes direkte til ”ny blomst” på amharisk. Byen er den eklektiske nations pulserende hjerte, og den anses for at være en af verdens hurtigst voksende økonomier.

Hovedstad vibes

Addis, som byen ofte kaldes, er verdens tredje højest beliggende hovedstad med sine 2.400 meter og blev grundlagt af den etiopiske kejser Menelik i år 1892. Livet i Addis leves for det meste udendørs på de travle gader takket være det behagelige, tempererede klima med solskin hele dagen lang. Måske er den største kompliment, man kan give den kaotiske og samtidig opslugende by, at den føles præcis, som den etiopiske hovedstad bør føles. Du vil ikke være i tvivl om, at Addis Ababa er Etiopiens hovedstad, og det kan man mærke, så snart man tager sine første skridt i byen.

Her finder du vores bud på de 10 bedste ting, der er at give sig til i Addis Ababa.

Attraktioner i Addis Ababa

Det sorte guld

etiopien-kaffe-2

Etiopien er verdenskendt for dets kaffe, og det er umuligt at adskille etiopisk kultur fra kaffe. Etiopien er landet, der høster det fineste arabika kaffe i verden. Historien lyder, at det var en etiopisk hyrdedreng, der sammen med sine geder, opdagede bønnen i det 6. århundrede. Addis Ababa er byen, der er kendt for de mange caféer, traditionelle kaffeboder og kvinder, der vandrer rundt i byen med thermoflasker – der alle indeholder potent kaffe af høj kvalitet.

Alle former for kaffesorter er værd at smage. Især den etiopiske version af macchiato er værd at prøve. Mange turister indrømmer, at de ikke er i stand til at starte dagen uden at få en eller to af disse. Du kan også spørge efter en ’spriss’, der er halv kaffe og halv the. 

En af Addis’ første og mest legendariske risterier er Tomoca Coffee Shop på Churchill Avenue. En anden traditionel butik er Alem Bunna på Bole Road, mens kæden Kaldi’s Coffee tilbyder mere moderne, Starbucks-lignende kaffe, der er populært blandt de trendy, unge etiopiere.

Lokal kunst og mode

Entoto hill, bazar_Etiopien

Addis Ababa’s kunstscene er levende og pulserende. Den etiopiske kunst er demonstreret ved samlingen af malerier fra 600-tallet på Makush Art Gallery på BoleRoad. Et andet spændende sted at opleve kunst er Asni Gallery & Café i Kebana. Mange hoteller, såsom Hilton og Radisson Blu, gør meget i at udstille de imponerende værker lavet af lokale kunstnere. 

Når det kommer til mode, er etiopiske designere glade for at kombinere gamle stilarter med nye. Det er blandt andre steder illustreret ved Mafi label of Mahlet Afework, der er en af de bedst kendte og mest vovede designere. Yefikir Design på Africa Avenue specialiserer sig i den traditionelle, etiopiske stil, der består af dragter lavet i hvidt bomuld med striber af farverige mønstre langs kanten. 

Når det kommer til shopping, bør du besøge Mercato Market, der er et af Afrikas største markeder. Markedet beskæftiger massevis af sælgere. Det er en fryd for øjet at bevæge sig rundt i de mange gange på markedet, og du vil hurtigt fornemme, at alting virker til at være til salg. Du får den bedste og sikreste tur ved at tage af sted med en lokal guide. Sørg altid for at holde øje med dine egendele, når du bevæger dig rundt på markedet.

Dans og musik

etiopien-addis-ababa-dans-flickr-1024x685

Etiopiere er dygtige dansere. Uanset alder, er alle etiopiere altid klar til at danse, og de elsker især, når en udlænding danser med. Eller i det mindste forsøger. Om natten, især i weekenden, bliver byens gamle bydel Piazza til en hedonistisk sammenslutning bestående af smalle gader med neonoplyste barer, der spille musik fra alle dele af landet.

Spørg efter Jambo House eller Arada hvis du vil opleve, når de lokale lader håret hænge og fester løs. Dog er der intet, der slår den såkaldte ’azmari bet’, hvor du kan opleve den traditionelle ’iskista’ dans, der udføres af Amhara-folket. Byens musikscene udvikler sig konstant, og genrerne varierer fra etiopisk jazz til amharisk rap, der pumper ud fra barerne og natklubberne.

Etiopisk historie

Etiopien

Etiopiere tager deres historie meget seriøst og er særdeles stolte af den, og det har de flere gode grunde til. Den første er, at Etiopien har en af verdens ældste traditioner indenfor kristendommen og siges at være kristendommens vugge. Landet kan bryste sig med, at de var ét ud af kun to afrikanske lande, der ikke blev koloniseret.

Etiopien anses desuden for at være landet, hvorfra de første mennesker stammer. I den forbindelse kan du på nationalmuseet se den legendariske Lucy, der er det ældste og mest velbevarede skelet, der nogensinde er fundet. Hun blev fundet i den nordøstlige del af landet ved Danakil ørkenen. Du kan også besøge det etnologiske museum i byen, der viser den etiopiske kultur og historie på to etager fyldt med massevis af artefakter, etiopisk kunst og religiøser ikoner.

Lokalt mad

etiopien-mad-fingermad

Injera er Etiopiens nationalret, og er en ret som du hverken kan eller må undgå. Det er et gråligt, svampet pandekagelignende brød, der serveres med grøntsager, kød og en stærk sauce. Du finder masser af velkendte traditionelle restauranter i Addis Ababa, hvor du kan prøve de lokale retter. Ofte byder restauranterne på en opvisning af traditionel dans som underholdning til maden.

Det er i reglen sikkert at prøve den lokale mad, da den er veltilberedt. Lad dig ikke afskrække af de mange restauranter, der har dyreskrog hængende i vinduerne. Det er en lokal tradition, som viser, at kødet er friskt og lækkert. Du finder nemlig ikke friskere kød, og det smager intet mindre end fantastisk, når det bliver serveret direkte fra flammerne.

Mad, der ikke er lokalt

Hvis du hen af vejen får lyst til at spise mere velkendte retter, som du finder hjemme, findes der massere af vestlige restauranter i Addis Ababa. Generelt siger man, at det ikke er en god idé at bevæge sig udenfor det lokale køkken, når man besøger et fremmed land. Jovist er etiopierne bedst i deres eget, traditionelle køkken, men du finder flere steder gode bud på de vestlige retter. Du finder både italiensk, fransk og amerikansk inspirerede restauranter, der serverer både pizza, burgere, pastaretter og meget andet.

Sport

fodbold- addis-ababa-africa

Addis Ababa er ikke kun et kulturelt og kulinarisk centrum, men også en by, der er fyldt med sportslige begivenheder. I de fleste weekender er der som regel et cykelløb et sted i byen. Det drager entusiastiske cyklister til, og løbet skaber en festlige stemning, når folk sidder på barer og caféer, hvor de nyder en kold øl under solen. Fodboldstadion ved Meskal Square er en hæsblæsende oplevelse, eftersom Etiopien er en ekstremt fodboldglad nation.

Hver weekend er barer over hele byen fyldt med etiopiere, der følger med i den engelske fodboldliga. Og så er der selvfølgelig løb. The Great Ethiopian Run er et årligt tilbagevendende 10 kilometers vejløb, der ligger i slutningen af november. Etiopisk sport udvikler sig kontakt og du finder en bred vifte af sportsgrene. Der er sågar motorsportsevents, der afholdes flere gange årligt. 

Anderledes seværdigheder

Der er plads til et par overraskelser i en by med ca. 5 millioner mennesker, der har en kulturel, historisk og sproglig identitet, der skiller sig temmelig meget ud fra resten af Afrika.

Du kan se solnedgangen fra Yeka Hill, hvor du kan nyde synet over byområdet Megananya mod øst eller besøge Washa Michaels’ næsten 700 år gamle stenkirker. Eller hvad med at tage på Afrika’s første rumobservationscenter på Entoto Hills? Her får du en fantastisk panoramisk udsigt over byen, og det er en indikation på, hvor langt den etiopiske udvikling har planer om at gå. Et andet godt råd er at prøve en af de mange lokale juicebarer rundt omkring i byen, der serverer friskpresset juice.

Lær den lokale lingo amharisk

byggeri-addis-ababa-etiopien

Ligesom med dansen, elsker både gamle og unge etiopiere, når udlændinge forsøger at tale deres sprog. Et enkelt ord kan være den hurtigste måde at bryde isen på. Landet har over 80 forskellige dialekter, men i Addis Ababa, snakker de fleste amharisk. Her er fem vigtige sætninger:

Selam: Hej/goddag

Ameseginalew: Tak

Yirkirta: Undskyld/Undskyld mig

Konjo! Smukt! (et godt udtryk at svare, når etiopiere spørger, hvordan det går eller hvordan Etiopien er at rejse i). 

Yeut no? Hvor er..?

Læs om vores rejser til Etiopien og find mere info om attraktionerne i det østafrikanske land.