Den afrikanske Rothschild giraf, også kendt som Baringo giraffen, er en af de mest truede girafarter. Populationen er så lille, at det kan være svært at se dem i naturen. Generelt er de fleste afrikanske girafarter truet og bestandene, som du kan opleve på safari rundt omkring i Afrika, er nede på et forholdsvist lavt antal.
I Tanzania kaldes Rothschild’s giraffen ofte ”Serengeti’s udsigtstårn”. Her står den nemlig og spejder over savannen og kan holde øje med faretruende fjender i det fjerne. Det giver den mulighed for at advare ikke kun dens egen flok, men også andre dyrearter.
Vi har samlet 20 sjove facts om den langhalsede fætter – nogle retter sig mod de afrikanske giraffer generelt og nogle specifikt imod Rothschild-giraffen.
Læs med og bliv klog på en af verdens mest mærkværdige skabninger indenfor dyreriget.
Giraffen er opkaldt efter Walter Rothschild, der var en anerkendt zoolog. Han havde en lang række af dyrearter opkaldt efter sig, heriblandt 150 typer af insekter, 50 fuglearter og 17 pattedyr.
Så man kan ikke ligefrem sige, at Rothschild navnet er unikt. Dog er den også kendt som Baringo giraffen, hvilket kommer sig af det faktum, at den ofte ses ved området nær Lake Baringo i Kenya.
Rothschild’s giraffen lever i Afrikas ørken- og savanneområder. De bor hovedsageligt i det østlige Uganda og det vestlige Kenya. Alle de steder, hvor man kan se Rothschild’s giraffer i naturen, er beskyttede naturområder.
I naturen findes arten i små, opdelte flokke. Da afstandene blandt de forskellige flokke er stor, er det svært at avle på girafferne.
Giraffen er en planteæder, og dens livret er de nye planteskud, blade og bark fra træer og buske. Akacietræer er en af favoritterne.
Deres tunge og tænder er specielt designet til den slags kost. Tungen er lang og ru, hvilket gør det let af hive bladene af grenene. Den rug og hårdføre tunge gør det muligt at spise af grene, der har sylespidse torne. Fortænderne er spredte, hvilket igen gør det lettere at få fat i nøjagtigt de blade, de vil have. Mange har en teori om, at den mørkfarvede tunge beskytter dem fra solens lys. Ellers ville tungen blive solbrændt, når den står flere timer om dagen og spiser. Vi synes teorien lyder meget sandsynlig.
Rothschild’s giraffen er et stort dyr og det kræver derfor også en del brændstof til kroppen. En fuldvoksen giraf spiser omkring 35 kg mad om dagen. For at indtage den nødvendige mængde af mad til at bevare dens vægt, bør den spise i mindst 16 timer om dagen.
Giraffer er, ligesom køer, drøvtyggere, hvilket betyder, at deres mave har forskellige kamre. Hvis de ikke aktivt er ved at spise fra et træ eller en busk, er de højst sandsynligt ved at bearbejde den mad, der allerede ligger i et af kamrene i maven.
Grundet den vandholdige mad, som girafferne spiser, behøver de ikke at drikke særligt ofte. Det er temmelig nyttigt taget deres lange hals i betragtning. Girafferne er nemlig ekstremt sårbare overfor rovdyr, når de bukker sig.
En Rothschild’s giraf kræver utrolig lidt søvn. Ofte sover de ikke mere end 30 minutter i løbet af et døgn. Ofte er den halve times søvn opdelt i endnu mindre dele af ofte få minutters varighed.
Størstedelen af tiden sover girafferne, mens de står op. Det gør de for at beskytte sig selv mod rovdyr. Hvis en løve skulle angribe, mens de står op, kan de hurtigt galopere afsted.
Det betyder dog ikke, at de aldrig ligger ned. Det sker i ny og næ, at de hviler hovedet på kroppen. Når de gør det, vil der altid være mindst ét medlem af flokken, der bliver stående og holder øje med rovdyr.
Rothschild’s giraffen er en af de mange afrikanske dyr, der er truet. Ud af de ni girafarter, der findes, er Rothschild’s giraffen den anden mest truede. Man mener, at der findes under 700 tilbageværende af slagsen.
Historisk set blev arten udbredt fra det vestlige Kenya, gennem Uganda og videre til det sydlige Sudan. Den findes ikke længere i mange af de områder, hvor den tidligere levede. Størstedelen af populationen i Kenya findes i nationalparker, beskyttede områder eller private centre. Et af disse centre er Giraffe Center i Kenyas hovedstad, Nairobi. Her kan man komme helt tæt på den truede dyreart og sågar få lov at fodre den.
Den vejer mellem 800-1.200 kg. Hannerne er større end hunnerne. Ved fødslen vejer en nyfødt giraf ca. 70 kg.
Rothschild’s giraffen er typisk 5-6 meter som fuldvoksen. En nyfødt giraf er omkring 1,5 meter i højden. Giraffer er verdens højeste landlevende dyr.
Rothschild’s giraffen kan genkendes ud fra dens pelsfrakke. Den består af mørkeorange og brune pletter med beige områder. Den har ingen mønstre på den nederste del af benene.
Den har desuden fem horn på hovedet. De fleste arter har to. Udover de to på toppen af hovedet, har den en tredje i midten af hovedet og en bag hvert øre.
Hornene består af brusk, hvilket adskiller dem fra normale horn, der er lavet af knogler. De er dækket af pels og hår. Dog er håret ofte slidt af ved hannerne, da de bruger hornene til at slås. Dette er en nem måde at kende forskel fra han- og hungirafferne.
Giraffere har hornene allerede fra de er født. Dog ligger hornene fladt på hovedet, og sidder ikke fast til kraniet. Det gør, at både mor og unge undgår at blive skadet under fødslen.
Rothschild’s girafferne lever ofte på et areal, der strækker sig 15-80 km². Det kan godt være at flere flokke af giraffer deler samme leveområde, men de er ikke territoriale og slås ikke om området.
Det er dog et generelt problem at deres naturlige habitat indskrænkes på grund af menneskelig aktivitet. Det resulterer i mindre leveområder til girafferne og derved færre madressourcer.
Rothschild’s giraffen er generelt mere tolerant end nogle af de andre arter. De kan dog blive aggressive, hvis de føler sig truede.
Hannerne kæmper ofte mod hinanden i forbindelse med parringssæsonen. Dog bliver både den sejrende og den tabende han i samme område. Det er ikke som ved så mange andre dyrearter, hvor hannen, der har tabt, blive jaget bort.
En flok eller gruppe af giraffer kaldes logisk nok et tårn, eller ”tower” på engelsk.
Giraffer danner typisk tårne eller flokke på 10-20 medlemmer, dog ses der nogle gange undtagelser med op til 50 medlemmer. Gruppen består af enten hanner eller hunner og deres unger. Hannerne og hunnerne er kun sammen under parringssæsonen.
Når hannerne er fuldvoksne, trækker de sig som regel fra gruppen og vælger at leve et liv alene. Giraffer har ikke stærke bånd til hinanden og kan let forlade og tilslutte sig nye flokke gennem livet.
Der findes ni forskellige girafarter, heriblandt Rothschild’s giraffen.
Der er af en eller anden mystisk grund en myte om, at giraffer har to hjerter. Det er ikke sandt. De har kun ét hjerte med en utrolig længde på 60 cm. og en vægt på 10-12 kg.
Girafferne kan yngle året rundt. Drægtighedsperioden er mellem 4 og 16 måneder. De føder typisk kun én kalv, dog ses tvillinger med jævne mellemrum ligesom ved mennesker. Giraffer føder ofte deres første unge, når de er tre eller fire år. Hannerne er typisk en smule ældre, inden de parrer sig. Dette skyldes, at de skal kæmpe om retten til at parre sig med hunnerne. Det kræver derfor en del fysik for at kunne slås mod andre hanner.
Når hunnerne skal føde, tager de afstand fra resten af flokken i ti dage til en måned inden fødslen. Når kalven er født, vender hun tilbage til flokken, da ungen er bedre beskyttet her. Hun vil opfostre og amme kalven i ca. et år. Kalven begynder at spise blade i en alder af ca. fire måneder.
Hanungerne forlader typisk deres mor, når de er 15 måneder gamle. De tilslutter sig ofte grupper med andre unge hanner og former det, man kalder en bachelor gruppe. De unge hunner adskiller sig ofte fra moren, når de er 18 måneder gamle. De bliver dog i den samme familieflok, som de var født i.
Det er umuligt at fastslå det præcise antal af Rothschild’s giraffer i naturen. Dog mener forskere, at der er under 700 tilbage. Det menes, at verdens totale antal af giraffer er 141.000. Der findes mellem 4-600 giraffer, der lever i zoologiske haver rundt omkring i verden.
Den største trussel er krybskytteri, som desværre foregår illegalt og ukontrolleret. Derudover er girafferne byttedyr for krokodiller, leoparder, hyæner og løver.
Til sidst er mennesket en af giraffens største trusler. Deres leveområder mindskes som konsekvens af voksende landbrugsarealer.
De få flokke af Rothschild’s giraffer, der findes rundt omkring i verden, lever langt fra hinanden. Det gør det svært at få dem til at parre sig på kryds og tværs af flokkene.
Masai-giraffen findes i den centrale del af Kenya og i Tanzania. South Luangwa Valley i Zambia er også hjemsted for denne girafart. Der findes ca. 32.000 i naturen. De er dog truet af krybsskytteri, og antallet falder dag for dag. Masai-giraffen er den mørkeste af alle arterne.
Den retikulerede giraf, også kendt som somali-giraffen eller netgiraffen, findes i den nordlige, nordøstlige og centrale del af Kenya. Det findes mindre bestanddele i Somalia og Etiopien. Der findes omkring 8.700 af den retikulerede giraf.
Den sydlige giraf opdeles i to underarter, nemlig den angolanske og den sydafrikanske giraf. Den agolanske giraf findes i Namibia og centrale dele af Botswana. Der findes omtrent 13.000 af arten. Mønstret på denne art dækker hele kroppen og benene.
Den sydafrikanske giraf er også kendt som cape-giraffen. Den findes i Sydafrika og i Botswana samt i det nordøstlige Namibia, sydvestlige Zimbabwe og Zambia. Der findes omtrent 40.000 af denne art, hvilket gør det til den girafart med den største bestanddel.
Den nordlige giraf inddeles i tre underarter. En af dem er Rothschild’s giraffen og derudover findes den kordofanske- og den nubianske giraf.
Den kordofanske giraf lever i det vestlige Sydsusan, det nordlige Congo, det nordlige Cameroon, Den Centralafrikanske Republik og det sydlige Chad. Disse områder er blandt Afrikas mest krigshærgede, og det anslåes, at der sammenlagt lever mindre end 2.000 giraffer i disse områder.
Den nubianske giraf lever i det østlige Sydsudan, det vestlige- og centrale Kenya, det nordlige Uganda og vestlige Etiopien. Populationen estimeres til at være omkring 2.600 individer.
Den vestlige giraf er også kendt som den nigerianske giraf. Den får den sørgelig titel som den mest truede girafart, og der findes under 600 tilbageværende individer. Dog er antallet steget siden det mest kritiske tidspunkt, hvor der kun fandtes 50 tilbageværende nigerianske giraffer. De lever i et lille område øst for Niamey i Nigeria.
Som du måske kan fornemme, er giraffer et utroligt interessant og fascinerende dyr. Hvis du gerne vil se dem i naturen, bør du besøge dem i en af nationalparkerne eller i et beskyttet område. Skal du på safari i Kenya, er det oplagt at besøge Girafcenteret i hovedstaden Nairobi. Her kan du komme helt tæt på den truede dyreart.
Så går du med en lille drøm om at opleve giraffer, er der heldigvis stadig massevis af muligheder. Vi står klar til at skræddersy din safarirejse, hvor et girafbesøg kan indgå som en del af rejseprogrammet. Det er helt sikkert værd at opleve de unikke dyr – mens vi stadig har dem.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening