Radio er en af de ældste former for massemedier. Man skulle tro, at opfindelsen af internettet og spredningen af sociale medier ville undergrave essensen og værdien af radioudsendelsen, men det er ikke sket, i det mindste ikke i Afrika.
Mens internettet stort set tjener sin rolle i massekommunikation, er radio stadig forkæmper for sagen, især på lokalt og kommunalt niveau.
Radioudsendelsen i sig selv er ændret over tid for at passe til flere formål og sammenhænge. Fra den jordbaserede zone er der kommet andre alternativer som kabelradio, lokale trådløse tv-netværk, satellitradio og internetradio.
Guglielmo Marconi er anerkendt som opfinderen af radioen. Det er dog registreret, at flere ingeniører før ham havde bidraget til denne opfindelse. Marconi havde privilegiet at arbejde på andres eksisterende værker. Han udnyttede dem, og gav en sidste hånd med for at gøre det til det, der i dag er identificeret som radioen.
Radio har altid noget for enhver smag – fra lokale til internationale nyheder, musik af alle genrer, drama, underholdning, kulturelle og aktuelle diskussioner.
På den internationale scene har der været et opsving i radioudsendelser takket være teknologiske fremskridt
Ifølge The Economist i 2010 faldt internationale nyhedsstationer tungt på radioudsendelser. BBC mistede angiveligt 8 millioner lyttere.
Radio er så vigtig, at enhver bil og telefon i moderne tid har det.
Afrika er slet ikke efterladt i konkurrencen. Her kommer vi med nogle af grundene til, at radio stadig er ‘en stor deal’ i afrikanske massemedier:
Radio har altid noget for enhver smag, lige fra det lokale til det urbane publikum. Taget i betragtning at Afrika stadig kæmper med en befolkning med lav indkomst og analfabetisme i de fleste af landdistrikterne, er det muligvis ikke en levedygtig mulighed for formidling af information, som er afhængigt af internettet eller trykte medier.
Mange dele af Afrika har slet ikke internetdækning. Så uden radioen vil uvidenhed trives i disse områder. Kommunal radioudsendelse har hjulpet inden for områder med empowerment og sensibilisering af visse sundhedsmæssige og sociale anliggender. Begrebet ‘fællesradioer’ i fjerntliggende dele af Afrika har vist sig at give positive resultater. Det har skabt enorm bevidsthed og oplysning, og har generelt gjort livet lettere for folket.
I stor ros for sin lokalradio i Niger sagde Amina dette:
“Da min mand mistede en kamel, måtte familien stoppe hvad vi lavede, for at gå ud og kigge efter den.”
”Selv min ældste søn måtte forlade skolen for at søge efter den. Da en kamel tog på flugt i sidste måned, gik min mand til vores radiostation, betalt nogle småpenge og afgav en meddelelse herigennem. Snart kom hans kamel tilbage.”
Normalt starter mange deres marketingstrategier fra radioen. Den brede dækning af radioen kan stationerne udnytte med brugen af oprindelige sprog for således at nå deres publikum langt væk.
Da Afrika tager udfordringen op med at bevare og fremme sine kulturelle værdier i lyset af undgåelse af globalisering, er radio det pålidelige medieværktøj til at gennemføre denne ændring. I nogle stammer, hvis sprog spekuleres i hurtig udryddelse, har radioen hjulpet gennem shows og segmenter, der er tildelt kulturinspirerede emner og ofte forankret i et velkendt og behageligt sprog – modersmål eller et forenklet blandingssprog.
Efterhånden som kulturer bevares, ændres nogle af dem også. Kenya har registreret en interesse fra kvinder, der ringer ind under shows for at dele deres bemærkninger ved ulemperne af kvindelig kønslemlæstelse (FGM), tidligt ægteskab og kvinders rettigheder.
Med en transistorradio eller soldrevet radio behøver man ikke en formue for at blive informeret. Derfor er radioen det mest almindelige husholdningsgadget i både høj- og lavindkomsthuse. Du kan være sikker på, at kvæghyrden et fjerntliggende sted i Afrika har sin transistorradio lige ved hånden, uanset hvor han går. Radio er ikke kun effektiv, men også et billigt middel til at sprede information. I modsætning til internettet, har man ikke brug for data (penge) og elektricitet, som grundlæggende mangler i de fleste afrikanske hjem, for at nyde radioen.
Radioudsendelse begrænser sine aktiviteter inden for et reguleringsorgan. Mens den ideelle essens i dette ikke krænker pressefriheden, kan det, at have en slags vagthund holde dem ansvarlige for enhver form for forseelse. At informere folket er en enorm og følsom forretning.
I en æra med hadetaler og falske nyheder på internettet med tilladelse til sociale medieplatforme, er det bare rart med radio, hvor der heldigvis ikke er plads til ubegrundede påstande.
Kommunikation er en tovejs forretning. Der skal være en giver og modtager af budskabet. Interaktion er desuden bedst, når der er feedback. Radio giver ofte lyttere mulighed for at tilkendegive deres meninger gennem de forskellige radioudsendelser. Den største forskel mellem feedback fra sociale medier og radiofeedback er den menneskelige faktor.
Man kan jo nærmest kalde radio for sindets teater.
Radio giver dig mulighed for at give et mentalt billede til hvert øjeblik af transmissionen. Du bliver ikke båret af præsentantens udseende. Alt du vil have er stoffet. Takket være internettet er spændingen om, hvordan en præsentator ser ud, blevet afmystificeret. Før nu, kunne du sidde ved siden af din yndlings-radiopræsentant og ikke vide det.
Nogle gange kan det være terapeutisk at bruge tid alene med radioen. Den fængslende stemme kommer op med opløftende og tankevækkende ord; og tager dig derefter ned ad hukommelsesbanen gennem en uvidet levetid, barndomsminder, specielle øjeblikke og alt sammen med en række af forskellig musik.
Den bedste del af radioen er, at den ikke sender dig til et sted som de sociale medier. Du kan faktisk få dine oplysninger uden at blive afbrudt, om du kører, spiser, går rundt i huset, laver mad, vasker eller endda venter på, at dit kvæg græsser.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening