Læs her om de mange aktive oplevelser, der venter dig ved Victoria Falls: Det adrenalinfyldte vidunder på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika.
Mosi-oa-Tunya: Røgen, der tordner afsted. Også kendt som Victoria Falls, der er et af verdens største naturvidundere. Intet kan forberede dig på det enorme vandfald. Fra Livingstone kan du ane den hvide vandsky mod horisonten. Dog er Victoria Falls meget mere end blot verdens største vandfald. Det er også et adrenalinfyldt paradis.
Hvis du er en eventyrlysten og adrenalinhungrende sjæl, kan du her læse om vilde og anderledes oplevelser, du bogstavelig talt kan kaste dig ud i ved Victoria Falls.
Det kommer vi ikke uden om! Selvom det ved første tanke ikke virker som den mest adrenalinfyldte aktivitet, kan man ikke undgå at få et kick af at stå ved de mange millioner liter vand, der brager afsted. Udsigten, lyden og stemningen er en overvældende oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Det bedste tidspunkt at besøge vandfaldet er i juli, når vandet fra Zambezi floden er på sit højeste.
Det her sted er definitionen af vanvid, og vi elsker det! Din guide, med en balance som en trapezartist, leder dig til den såkaldte Angel’s pool, hvor du helt konkret står på kanten af Victoria Falls. Her kan du tage dit livs mest billedskønne dyp i en naturlig pool, og samtidig skræmme venner og familie fra vid og sans derhjemme.
Der findes vist ikke en bedre måde at opleve vandfaldene på end ved at flyve henover dem. Microlight flyene giver dig mulighed for at se Victoria Falls fra fugleperspektiv helt uden at blive våd. Den 15-minutter lange flyvning er en oplevelse for livet, som du sent vil glemme.
Bungy jump er synonym med en adrenalinfyldt oplevelse. Springet består af et hjertepumpende fritfald fra 111 meters højde, med Zambezi floden løbende under dig og det episke Victoria Falls i baggrunden. Hvis du vil have et ekstra kick, kan du prøve ‘bridge swing’, der leder op til et ligeså stort, hvis ikke endnu større, adrenalinkick.
At flyde i en oppustelig båd midt på en brusende blod med krokodiller lurende ved flodbredden, vil for nogle lyde som det værst tænkelige mareridt. MEN vi kan forsikre dig om, at det er en fantastisk oplevelse, der får adrenalinen op på et niveau, som er sjælden at opleve.
Kombiner en af vores safarirejser i det sydlige Afrika med et besøg ved Victoria Falls.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening