Republikken Benin er et vestafrikansk land og tidligere fransk koloni fra 1899 til 1960, hvor de blev selvstændige. Benin dækker et areal på over 110.000 km², hvilket betragtes som et lille land. Landet ligger ud til Guineabugten mellem Togo mod vest, Nigeria mod Øst, Nigeria mod nordøst og Burkina Faso mod nordvest.

Den officielle hovedstad Porto-Novo fungerer som det politiske centrum, og byen Cotonou er det økonomiske centrum i landet. Benin er opdelt i 12 regioner, herunder 77 kommuner.

Benin er medlem af to af de større vestafrikanske organisationer, ECOWAS (Economic Communities of West African States) og WAEMU (West African Economic and Monetary Union) samt CFA Franc zonen, der henviser til de 12 tidligere franske kolonier, der bruger Franc som møntenhed.

Benins barske landskab og fugtige klima

Landskabet i Benin er generelt barsk, men varierer for hver region. I den nordvestlige del af landet finder man bjergkæder ved eksempelvis Atakora regionen. Her finder man også landets højeste punkt på 658 m. over havets overflade. Disse fire forskellige geografiske landskaber kendetegner Benin:

1. De kystnære sletter (125 km. fra øst til vest og 4 km. i gennemsnit fra syd til nord)

2. Sletter (sandsletter i den lave del af Benin og stensletter ved Kandi)

3. Den krystallinske jordbund (varierer i højden mellem 200 og 400 m.)

4. Atakora-bjergene, der er beliggende i den nordvestlige del af landet

Benins klima er varmt og fugtigt. Monsunen medfører en del regn, men der er meget tørt i nordøst fra november til marts. Denne tid kaldes “Harmattan”. Og igen fra midt juli til midt september.

I den sydlige del af landet er klimaet sub-ækvatorisk eller som nogle vil kalde det: ”Beninsk”. Regnsæsonerne falder fra midt april til midt juli og igen midt september til oktober. Mod nord er klimaet subtropisk, også kaldet ”Sudansk”, da det minder om klimaet i Sudan.

Her løber den tørre sæson fra november til maj, og regnsæsonen ligger i juni til september.
Man kan også tilføje det Atakoranske klima: Her er temperaturerne lavere med flere stormfulde vejrforhold med tordensvejr. Denne region er en af de vådeste i hele Benin. Eksempelvis regner det praktisk talt fra april til oktober i den nordvestlige by Natitingou.

Benins mangfoldige befolkning

Benins befolkning er mangfoldig og præget af de mange forskellige migranter og deres forhistorie. I dag udgør Benins befolkningsgrupper 20 sociokulturelle grupper, der er inddelt som følgende:

Sydvest: Adja, Ouatchi, Gen, Houeda, Hula.
Syd: Fon Aizo, Tori, Toffin.
Sydøst: Gun og Yoruba.
Centrum: Yoruba, Fon, Mahi.
Nord og nordøst: Batombu, Dendi, Fulbe.
Nordvest: Betamaribé, Waaba, Yowa.

Denne sociokulturelle diversitet er opstået ved at en etnisk gruppe er blevet integreret i en allerede eksisterende kultur, og på den måde er der i nogle tilfælde opstået helt nye etniske grupper.
Beninsk etnicitet er i det hele taget en social sammenhæng, der kobler det traditionelle og moderne liv.

Benins handelsøkonomi

Historisk set har Benin drevet dets økonomiske styrke gennem udvekslingsaktiviteter og handel.
Det startede med den første handel med ibenholttræ, der banede vejen for salg af palmeolie. Fra etableringen af palmeolie, der primært blev udført af handelshusene med fransk oprindelse, blev der udviklet nationale eksportaktiviteter til Togo og Nigeria.

Den etniske gruppe Yoruba var specialiserede i disse aktiviteter. Mange fra denne stamme slog sig ned i Porto-Novo under handlen med palmeolien. Handelsvarerne blev mere adspredt, og Yoruba handelsmændene fik lov at styre handlen med andre varer som afrikansk tøj, lærreder, nødder og perler. Kakaohandlen, der fandt sted under den politiske konflikt, der førte til Biafran krigen, mellem 1967 og 1970, bidrog til frigørelsen af 2 etniske grupper: Yoruba og Gun stammen.

I dag handles der med alverdens slags varer over grænsen mellem Benin og Nigeria. Nogle af de vigtigste handler foregår fra Nigeria og ved havnen nær Cotonou, hvor der handles med brændstof og fremstillede varer. Desuden leveres vestlige varer inkl. biler til vestafrikanske regioner. Byer som Porto-Novo og Cotonou bruges til ”opbevaringshandler”, hvor varerne opbevares indtil køberen henter dem og transporterer dem videre til nabolandene. Byerne bruges også til salg og eksport af de tropiske materialer som bomuld, kaffe og kakao.

Er du blevet nysgerrig på vestafrikanske Benin, så find mere information og inspiration her.