En aktiv ferie med trekking og vandring i Benin er en drømmeferie for dig, der er aktiv og sulten efter rejseeventyr udover det vanlige. Med en både barsk, smuk og varieret natur er der gode muligheder for vandring og hiking i Benin. Den vestafrikanske perle byder på flere fantastiske vandreture. Når man siger Vestafrika, er trekking typisk ikke det første, man tænker på. Det synes vi er en skam. Benin byder på et væld af spændende vandreruter. Vi har samlet nogle af de mest fascinerende her:
Stedet er en hellig lokation med adskillige bakker og en grotte, som Jomfru Maria efter sigende har besøgt. Stedet ligger ved den lille by kaldet Dassa, der ligger cirka 300 km fra Cotonou. Grottens navn er ”Grotte Notre Dame D’Arigvo” og hvert år i midten af maj valfarter millioner af pilgrimme til stedet for at ære Jomfru Maria. Området er også åbent for udflugter, bjergklatring og cykling. Det anbefales, at man selv medbringer mad, hvis man planlægger en heldagstur til området. Det koster ikke noget at besøge grotten.
Her besøger du 3 bakker med en karakteristisk form, der ligner bryster – Mamelles betyder bryster på fransk. Man kan ikke undgå at få øje på bakkerne, som kan ses fra flere kilometers afstand, når man kører nordpå. Området ligger desuden kun 32 km fra ”De 41 bakker ved Dassa”. Det kan godt lade sig gøre at trekke alene i området, men af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi, at det gøres med en lokal guide.
Beliggende i den nordvestlige del af Benin i regionen Atakora finder du en storslået, stejl bakke med den mest utrolige udsigt. Herfra kan du opleve en panoramaudsigt over Gourma og Togos sletter, som er et helt fantastisk syn.
Solopgange og- nedgange i Benin er intet mindre end uforglemmelige, og et trek i dette område er godt givet ud for den smukke udsigt, der venter på toppen.
De høje bjergkæder ved Atakora regionen ligger i det nordvestlige Benin. Her kan du få en skøn klatreoplevelse. Når du når toppen, bliver du belønnet med den smukkeste udsigt over det grønne landskab med byer ude mod horisonten. Der er 3 forskellige bjerge, du kan bestige: Mount Sokbaro, som er det højeste, Mount Tanéka og Mount Birni, som er det laveste.
I Benin venter der altså fine naturoplevelser og gode muligheder for at få et godt hike. Du kan læse mere om vores rejse fyldt med vandreture i Benin.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening