Efter et par spændende og actionfyldte dage på safari, hvor du måske har oplevet den store gnuvandring i Serengeti eller været på walking safari i Selous vildtreservatet, er du klar til noget seriøs afslapning på stranden. Vi mener, at der er få steder, der er bedre til det formål end Zanzibar. Her kan du slappe af, slikke den afrikanske sol og svømme i det uberørte varme vand i Det Indiske Ocean. Til dem af jer, der ikke er blevet mætte af dyrelivet så frygt ej. Vi har her samlet de bedste steder at dykke på Zanzibar, så du kan nyde undervandsverdenen lige så meget som bushen.
På den sydvestlige spids af øen ligger et mindre kendt dykkerparadis kaldet Kizimkazi. Stedet har altid været et hot spot for at se og svømme med delfiner i åbent vand, men nu er det blevet et fantastisk dykkersted i sig selv. Området er en del af det beskyttede Menai Bay Marine Conservation Area og består af smukke koralhaver, som giver fantastiske muligheder for at se små revhajer, delfiner og endda djævlerokker. Kizimkazi er optimalt for mere erfarne dykkere, da du kan møde en lejlighedsvis ‘uventet’ strøm.
Den her strækning af Zanzibars kystlinje er hjemsted for nogle af øens smukkeste strande og tilhørende hoteller. Landsbyer som Paje, Bwejuu og Dongwe tilbyder fantastiske dykkerspots, som alle er perfekte til begyndere med typisk rolige forhold. Mange beskriver den sydøstlige kyst som stedet at dykke, hvis du leder efter blide koralskråninger beboet af havskildpadder, hajer, barracudaer, rokker, delfiner og hvaler. What’s not to like?
Pemba Island er et sandt paradis, både når det kommer til strandferie, men så sandelig også til dykning. Det uberørte koralrev, der omgiver hele øen, gør Pemba Island til et af de bedste dykkersteder i verden. Pemba er det perfekte sted at starte dit dykkeeventyr med et af de sundeste koralrev i Det Indiske Ocean, en vandtemperatur på gennemsnitligt 26 grader og Østafrikas bedste synlighed på 30-40 meter næsten hver dag! Der findes et væld af forskellige dykkerspots omkring Pemba Island. Så mange at vi ikke kan nævne dem alle. I stedet vil vi bare slå et slag for at inkludere Pemba Island på din dykkerferie på Zanzibar, for øen er utvivlsomt et af de bedste steder at dykke på Zanzibar.
Misali Island ligger lige ud for østkysten ved Pemba Island. Misali Island er en favorit for både dykkere og snorklere på øen, dels på grund af den livlige turkise farve på vandet, men også på grund af det rolige vand. Misalis trækplaster er især dets rige økosystem, som kan prale af 42 typer koraller og over 300 fiskearter. For ej at forglemme de sjældne underarter af aber, kokosnøddekrabber og grønne skildpadder, du kan finde på land! Og er du ikke til dykning? Misali Island er også et paradis for snorklere, hvor der ofte kommer større fisk tæt på stranden i havoverfladen.
For en mere afslappet indkvartering kombineret med en uforglemmelig dykkeroplevelse, foreslår vi, at du tager til Mafia Island, der ligger syd for Zanzibar. Mafia’s Marine Park er hjemsted for nogle af de mest overdådige koralrev i Tanzania med en levende udstilling af livet i havet. De lavvandede rev kombineret med mangfoldigheden af dyre- og planteliv er svære at matche med over 48 slægter af koraller og 400 fiskearter identificeret indtil videre.
Bawe Island anses af mange for at være den smukkeste ø i Zanzibar-øgruppen beliggende lige syd for Mafia Island (3 timer med båd). Forestil dig spektakulære hvide sandstrande, turkisblåt vand og svajende palmer. Brug en hel dag på at fare vild på denne tropiske ø og nyde de smukke omgivelser på en dagstur fra dit ophold på Mafia Island.
Hvis du overvejer at dykke på Zanzibar er Mnemba Atoll et must. Det er det eneste beskyttede marinereservat på øen, hvor dykkere jævnligt ser delfiner, skildpadder og revhajer. Du kan også forvente at støde på neonfarvede fisk såsom den dybrøde cubera snapper og en blå kartoffel havaborre. Flatterende navne, ikke sandt? Området varierer fra lavvandede koralhaver til dyk langs dybe vægge, så uanset hvad din erfaring er, er der noget for dig. Til dit livs rejse anbefaler vi at bo på Mnemba Island Lodge også kendt som den mest eksklusive lodge i Østafrika. Det er desuden den eneste lodge, der ligger på øen, så det gør på mange måder valget nemt, ikke sandt?
Fanjove Island er alt, hvad en badeferie i Afrika skal være – vild, smuk og total tilbagelænet. Øen er præget af palmepyntede, kridhvide sandstrande, glitrende azurblåt vand og følelsen af, at du har hele øen for dig selv. Fanjove byder på exceptionelle dykker- og snorklingmuligheder med klart og varmt vand, hvor det vrimler med farvestrålende fisk. Dykkene kan byde på alt fra revhajer, hvaler og skildpadder til sommerfuglefisk og angel fish. Fanjove tilbyder snorkling enten fra kysten eller fra en båd. Begge dele foregår med en dykkerinstruktør, der vil gøre din undervandsoplevelse uforglemmelig.
Hvis du er en meget erfaren dykker, der leder efter en udfordring, er Mapinduzi noget for dig. Beliggende ud for Pemba Island, finder du her et dykkerspot med stærkere strøm. Og jo stærkere strømmen er, jo større er chancen for at se nogle af de store hajarter. Dykkere bør desuden holde øje med kæmpe havaborre, stimer af barracudaer, rokker, store napoleonfisk og pukkelhovede papegøjefisk.
Coral Mountain ligger ud for Pemba Island. Det er ikke et bjerg som sådan, men derimod en mur, der rejser sig op til 5 meter. Muren bruges af både begyndere og erfarne dykkere og er især god for dem, der ønsker at opleve vægdykning for første gang. Coral Garden er hjemsted for et imponerende udvalg af havliv. Dykkere kan forvente stimer af kirurgfisk, sorte snappere, bumphovedsnappere, muræner, blæksprutter og strengrokker for at nævne nogle få.
Sidder du tilbage med en spirende trang til at udforske Zanzibars liv under havoverfladen, så vil vi meget gerne hjælpe med at få gjort drømmen til virkelighed. Tøv ikke med at kontakte os, så vi kan skræddersy din dykkerrejse til Zanzibar.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening