På mange måder er Uganda en ofte overset rejsedestination i den østafrikanske region. Landet, der egentlig blev kendt som “Afrikas perle”, har haft nogle lejlighedsvise mørke historier at tumle med, hvilket har betydet at nabolandet Rwanda, Tanzania og Kenya har overhalet det som en safaridestination. Vi synes til gengæld, at det er en kæmpe fejl ikke at give Uganda mere opmærksomhed.
Rwanda er mest berømt for sine store bjerggorillaer, og Tanzania og Kenya er to lande, der er verdenskendte for deres førsteklasses safarioplevelser. Mens Uganda måske ikke kan hævde at være bedre end nogen af de ovennævnte i deres kategori, kan landet dog prale af én episk ting, som hverken Tanzania, Kenya eller Rwanda kan prale af: Nemlig Big Five-safari og gorillatrekking i verdensklasse. Begge dele simpelthen, og det skal man ikke kimse af. Rwanda kan på ingen måde tilbyde safari af samme kvalitet som det ses i Uganda. Og i Tanzania og Kenya lever der slet ingen bjerggorillaer. Derfor kan du i princippet nøjes med at rejse til Uganda for den ultimative dyrelivsoplevelse. Men landet kan meget mere end det. Læs bare med her.
Mens Rwandas hovedstad Kigali er berømt for sit folkedrabsmindesmærke, overser folk ofte Ugandas egen mørke fortid. Idi Amins forfærdelige regeringstid blev udødeliggjort i filmen ‘Den sidste konge af Skotland’, og besøgende i den ugandiske hovedstad kan besøge forskellige steder i forbindelse med hans blodige tid under kontrol over landet, såvel som tidligere massakrer på kristne missionærer.
Heldigvis er der meget mere at opleve i Kampala end blot byens mørke fortid, og andre populære lokale vartegn inkluderer eksempelvis Gaddafi-moskeen, Baha’i-templet og Kabakas palads.
Selvom det ikke er en udpræget vildtdestination i sig selv, er Lake Mburo Nationalpark ikke desto mindre en populær destination blandt både lokale og turister. Og ikke uden grund. Parken er hjem til tre af The Big Five, nemlig leoparden, løven og bøflen. Derfor er stedet her en populær legeplads, hvor besøgende kan deltage i vandsportsaktiviteter såsom sejlads og aktiviteter som quad-biking, ridning og gåture.
Lake Mburo er beliggende midt i mellem Kampala og de populære parker i Queen Elizabeth og Bwindi Impenetrable. Parken bruges ofte til at bryde den ellers lange kørsel mellem de to.
Jinja er kendt som den ekstreme sportshovedstad i Uganda, og kan ligeledes prale af at være berømt som værende kilden til floden Nilen.
Mens et besøg i selve kilden er en beroligende affære, skaber den mægtige Nils ru vand et spændende afrikansk eventyr. White water rafting, kajakroning, ridning, paragliding og bungee jumping tilbydes alle i den østafrikanske eventyrlegeplads.
Vi kommer ikke uden om, at Uganda er en af verdens eneste steder at opleve vilde bjerggorillaer. Bjerggorillaerne er at finde i Bwindi Impenetrable Forest i det sydvestlige Uganda. Vi tør godt at garantere dig en oplevelse for livet, hvis du tager på gorillatrekking. Det er dog hverken gratis eller billigt, og rejser du på budget, er en mulighed i stedet at opleve vilde chimpanser i Kalinzu Forest eller Kibale Forest. Begge oplevelser kan anbefales, og vi arrangerer også gerne en rejse, hvor begge dele er inkluderet.
I det sydvestlige hjørne af Uganda ligger Queen Elisabeth Nationalpark. Parken grænser op til den vestlige del af Rift Valley og mod horisonten ligger de dramatiske Rwenzori bjerge, der giver den vildeste baggrund til din safari. Du får virkelig overraskende god safari i dette område, og foruden de store landområder inkluderer nationalparken også to søer, Lake George og Lake Edward, der forbindes af den 40 km. lange Kazinga-kanal. Her venter der et møde med Afrikas klassikere som flodheste, elefanter, krokodiller og meget andet. Stedet er desuden et fantastisk område for fugleinteresserede.
Længere nordpå ligger (endnu) et fantastisk naturområde, der er et produkt af Nilens kraft og fart. Nemlig Murchison Falls. Oplevelserne er mange i dette område, men et must er helt klart en sejltur til vandfaldets udspring. Derudover ligger Murchison Nationalpark i samme område, og her venter der en rigtig god safarioplevelse i et af Ugandas smukkeste landskaber.
Afrikas største sø deles af Kenya, Tanzania og Uganda – men ingen byer kan hævde at være så smukke som søens tidligere hovedstad, Entebbe. Her i byen finder du Ugandas eneste internationale lufthavn. Ligeledes kan du her opleve en grøn og venlig by med en afslappet strandstemning og et væld af lokale og internationale spisemuligheder. Højdepunkter i og omkring Entebbe inkluderer den smukke botaniske have, de nærliggende Mabamba-sumpe med de mange træskonæb-fugle og det fascinerende Ngamba Island Chimpanzee Sanctuary.
I det nordlige Uganda ligger kaffe- og teplantager side om side i det smukke, grønne landskab. De flotte plantager pynter utrolig fint, og de er utvivlsomt et besøg værd, når du besøger Uganda. Hvad end du vælger det ene eller andet, er der mulighed for at få en rundvisning på en af plantagerne. Her kan du følge produktionen fra bønner og blade plukkes til de ristes, tørres og forarbejdes.
Stadig ikke overbevist om hvorfor du bør besøge Uganda? Så synes vi du bør tage et kig på nogle af vores skræddersyede rejser til Uganda.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening