Dette land oser bare af luksus. Med dets spektakulært forskelligartede landskaber, rigelige mængder af dyreliv og eksklusive lodges og camp, er dette bestemt det land, du skal besøge, hvis du ønsker en avanceret safarioplevelse. Og vi mener desuden, at dette er det perfekte sted til selvforkælelse på øverste hylde.
Safari i Botswana er fortryllende uanset om I rejser som par eller en hel familie. Forestil dig spændingen ved at se en enorm elefantflok. Forestil dig nu, hvordan det må føles, hvis du ser den samme intime scene med én du holder af eller gennem et barns øjne.
For os handler det ikke om at tage på en traditionel safarirejse. I stedet kan vi godt lide at skræddersy hver enkelte rejse personligt.
Okavango Delta – der findes ikke noget lignende på jord. Dette er stedet hvor vilde dyr lever, hvor store katte og endnu større elefanter går frit rundt i en af verdens sidste storslåede vildmarksområder. Deltaet er kodeord for overflod, dyreliv, fugleliv og oversvømmelse. Her er smukt og mangfoldigt, og du kan tage på vidunderlige mokoro-bådsafarier. Ligesom du også kan opleve nogle af de bedste store vildtudsigter, vi nogensinde har mødt samt utrolige vandresafarier, som man bare ikke må gå glip af.
Makgadikgadi Pans imponerer hver gang; dens glitrende hvide saltpander er omgivet af frodige græsarealer, der bliver fyldt med zebraer i den regnsæsonen. Nogle af de sidste jægersamlere i det sydlige Afrika, San Bushmen, bor her, så det er perfekt til at besøge fascinerende landsbyer og også tage på vandresafari. Chobe National Park kan virke travl, men vores team kender masser af fjerntliggende områder for at sikre, at du får en eksklusiv oplevelse. Elefantentusiaster vil elske denne park. I den tørre sæson er Chobe-floden den eneste kilde til vand, så du vil se tusindvis af elefanter græsse her, og floden tilbyder en fantastisk mokoro-bådsafari-tur.
Kalahari ørkenen, som dækker store arealer i både Namibia, Sydafrika og Botswana, er ligeledes storslået og står i skærende kontrast til de store vådområder. Også her kan du se frem til helt anderledes naturoplevelser, hvor du blandt andet kan betragte de smukke og forunderlige baobabtræer, de fantastiske ørkenlandskaber, og stifte bekendtskab med san folket, der har levet som jægere og samlere i Kalahari i tusinder af år.
Vi elsker alle kontrasterne i landskaberne her – i Botswana kan du let bruge et par dage på at udforske grønne landskaber, før du tilbringer den næste dag med at begive dig gennem gold ørken og flimrende saltpander. Alle disse kulisser er bestem et besøg værd, og ørkenerne her er lige så rige på dyr som de frodige græsarealer.
Er du til aktive rejser fyldt med en smule mere adrenalin og action end sædvanligt, hvor du har mulighed for at bevæge dig og få fyret energi af midt i naturen, hjælper vi dig gerne videre i din planlægning.
Ved Mashatu Game Reserve kan vi arrangere mountainbike ture, hvor du kan udforske det smukke landskab, stoppe og se elefanterne krydse vejen og fodre dit kamera med fantastiske billeder.
Også Gcwihaba Caverns ved de øde sandsletter i Kalahariørkenen er den perfekte destination for aktive rejsende. Her kan du udforske de to millioner år gamle dolomitgrotter og den unikke flora og fauna, der har udviklet sig i de isolerede og afsidesliggende stenformationer.
Har du et ønske om at være på en aktiv safari, er det muligt at møde dyrene på mange forskellige måder. Især safari til vands er et af Botswanas store varemærker. Eller du kan også tage på safari på ryggen af en hest, i helikopter eller med luftballon.
Der findes uanede muligheder, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænsen.
Der findes nogle områder i Botswana, hvor de bakkede landskaber er godt egnede til trekking og vandring. Mange af turene kan vi arrangere som dagsture. Botswana er desuden et tyndtbefolket land og den lille menneskemængde afspejler sig også i vandrestierne, som der ikke er mange af. Nogle gange vil en tur bestå af vandring mellem busk og skov, mens der andre steder findes etablerede gangstier.
Nogle af de populære steder er Kgale Hill nær Gaborone, hvor det er muligt både at vandre og klatre. Du kan også trekke ved Tsodilo Hills, som består af rustikke stenlandskaber og grotter, som du kan udforske. Et besøg til Tsodilo Hills er en af de mest unikke oplevelser, du kan få i Botswana. Der findes forskellige stier, du kan følge undervejs, heriblandt Rhino Trail, Cliff Trail, Lion Hill og Male Hill Trail.
Lokalbefolkningen i Botswana
Botswanerne er milde, gæstfrie og rare mennesker. Langt de fleste synes, det er spændende, at udenlandske rejsende har fundet vej til deres land. Det er samtidig deres måde at få kontakt med omverdenen på.
Der bor ikke mange indbyggere i Botswana, og de få, der gør, er et godt billede på landets mangfoldighed og diversitet. Netop den store variation af etniciteter gør lokalbefolkningen til et overbærende og omfavnende folk. Der findes omtrent 20 forskellige stammer i Botswana, hvoraf 8 af dem tilhører den etniske gruppe ‘tswana’. Nogle af de andre stammer er bangwato, balete, kalanga og batawana.
En af de mest kendte stammer i Botswana er san-folket, også kendt som buskmænd. San-folkets forfædre siges at være de første beboere i Botswana. I mere end 10.000 år har der boet mennesker i Botswana, og oprindeligt var det San-folket, som er et af verdens ældste folkeslag, der slog sig ned her. Der findes ca. 85.000 stammemedlemmer tilbage i Afrika, men langt størstedelen bor i Botswana, hvor de holder til i Kalahari-ørkenen.
Udforsk Botswanas hovedstad Gaborone
Hovedstaden Gaborone er en pulserende og summende by, hvor indbyggerne får stillet deres sult, når det kommer til kreativ udfoldelse. Bygrænserne markerer en mindre storby, men de mange bydistrikter tilbyder en stor variation af forskellige atmosfærer, stilarter og stemninger. Dog har alle distrikterne det samme til fælles; et varmt og venligt folkefærd og en rig madkultur.
Ønsker du at udforske Botswanas kultur og kunst, kan du deltage i den årlige Maisong Festival, der ligger i april måned. Det er en kunstnerisk festival, hvor programmet er spækket med forskellige former for musik, dans, teater og film, der fremføres af nogle af de bedste artister fra hele det afrikanske kontinent.
Du kan besøge Kgale Hills, der har en smuk panoramaudsigt over byen og den nærliggende Gaborone Dam. Stedet er fantastisk til at nyde den afrikanske solnedgang. Kgale Hills er populær blandt vandrere og folk, der gerne vil på skovtur. Der findes forskelligt dyreliv i området, men de nærgående bavianer er de mest sete.
Smag på Botswanas køkken
Markederne i Botswana er fyldt med lækre, lokale fødevarer. Det gælder lige fra farverige frugter og grøntsager til kød, såsom lam, får, kylling og okse. På markederne bugner det desuden med ris, bønner, peanuts, majs og andre afgrøder.
Seswaa, også kaldt chotlho, er den officielle nationalret i Botswana. Retten spises til mange forskellige lejligheder. Den består af majsmelsgrød, også kendt som pap, der serveres sammen med en slags kød. Traditionelt set laves retten af mænd. Den koges i en jerngryde, hvor den får lov at stå og simre, indtil kødet bliver fuldstændig mørt og nærmest minder om pulled pork.
Samp er en anden populær ret, der laves af bønner og majskerner. Den serveres ofte med lam, oksekød eller kylling. Vetkoek består af et friturestegt brød, der enten fyldes med hakket kød eller serveres som en slags sød snack fyldt med honning, syltetøj eller sirup.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening