• Elfenbenskysten

Rejs til Elfenbenskysten med Vores Afrika

Elfenbenskysten ligger ikke på manges liste over drømmedestinationer – hvilket jo blot gør landet til en endnu mere perfekt destination.

Den lille nation er et af de mange vidunderlige lande i Afrika og er kendt for sine lokkende strande og frodige regnskove. Beriget med flere attraktioner, der kan opleves her, er landet en oplagt destination til dig, der søger en anderledes ferie.

Du løber ikke tør for oplevelser på en rejse til Elfenbenskysten

Elfenbenskysten har et stort udvalg af formidable aktiviteter, du som rejsende kan forkæle dig selv med. Tag på vandreture i de fantastiske bjergområder for nogle af de mest betagende udsigter. Du kan også svømme, snorkle eller dykke nær kystområderne og opleve livet under havets overflade. Glæd dig også til at stå midt i Elfenbenskysten fantastiske flora og fauna.

Elfenbenskysten er betagende på mange måder. Det er et sandt tropisk paradis og en nation, der hurtig moderniserer sin livsstil og kultur, men formår at gøre det uden at miste sin identitet.

Få mest muligt ud af din rejse til Elfenbenskysten og kontakt os

Vores rejser er internationale grupperejser med engelsktalende lokalguide. Men vi skræddersyr gerne dit eget private rejseeventyr, hvis du ønsker det.

  • Rejser til Elfenbenskysten
    Lokale stammer og etniske grupper
  • Rejser til Elfenbenskysten
    Farverige festivaler
  • Rejser til Elfenbenskysten
    Uberørt og frodig regnskov
  • Rundrejse til Elfenbenskysten
    Livlig dans til lokale trommer
  • Rundrejse til Elfenbenskysten
    Masker og statuer til rituelle fejringer
  • Rundrejse til Elfenbenskysten
    Traditionelle indvielsesceremonier og ritualer

Få inspiration til din rejse til Elfenbenskysten

Vi elsker uopdagede og mindre populære turistdestinationer, og der skuffer en rejse til Elfenbenskysten altså ikke. Vores rejser til Elfenbenskysten er som udgangspunkt internationale grupperejser, hvor vi arrangerer rejserne i samarbejde med vores lokale arrangør i Vestafrika. Vi kan også sagtens planlægge en skræddersyet individuel rejse, hvis du ønsker det. Priserne er en smule højere, men så er du ikke afhængig af faste rejsedatoer og fastlagt program.

Kontakt os endelig for at tage en snak om dine ønsker og tanker om en rejse til Elfenbenskysten.

Rejse til Elfenbenskysten | Hjertet af Afrika

14 dage inkl. fly
Fra DKK 30.995 per person

Den ultimative ekspedition i Vestafrika

56 dage inkl. fly
Fra DKK 138.995 per person

  • Rejser til Elfenbenskysten Rejser til Elfenbenskysten
    Rejse til Elfenbenskysten | Hjertet af Afrika
     patern

    13 dage inkl. fly 
    Fra DKK 30.995 per person

Hvad kan du opleve i Elfenbenskysten?

En rejse til Elfenbenskysten byder på et væld af oplevelser, der passer til enhver type rejsende, uanset om du søger afslapning, eventyr eller kulturelle indsigter. Det vestafrikanske land er rig på naturoplevelser og kulturelle seværdigheder, der vil imponere både naturelskere, historieinteresserede og kulturfanatikere. Elfenbenskysten er hjemsted for nogle af de mest fascinerende nationalparker i Afrika, hvor du kan opleve alt fra tætte regnskove og en mangfoldig flora og fauna til eksotiske dyrearter som elefanter og leoparder.

Udover sin spektakulære natur, har Elfenbenskysten også en spændende kulturel arv, der strækker sig tilbage til de gamle kongeriger, men især er præget af kolonitiden, hvor landet i mange år var under fransk herredømme. Alt det kan du læse meget mere om længere nede.

Tag på opdagelse i de smukke nationalparker

Elfenbenskysten byder på en fantastisk oplevelse for naturelskere med sine otte nationalparker, hvoraf hver enkelt præsenterer en unik skønhed og rigdom af dyreliv. Comoé Nationalpark, som er verdens mest biodiverse savanne og det største beskyttede område i Vestafrika, er et sandt højdepunkt. Her finder man ikke kun en enestående biodiversitet, men også ikoniske dyr som afrikanske elefanter, leoparder, jordsvin, løver og de sjældne pygmæ-flodheste.

I landets uberørte regnskove kan man opleve en næsten uberørt natur, hvor du finder den vidunderlige frodige vegetation og et mangfoldigt dyreliv. Udover de imponerende parker er Elfenbenskystens kystlinje hjemsted for smukke, uberørte strande, hvor havets ro står i kontrast til de vilde landskaber inde i landet. Elfenbenskystens nationalparker tilbyder en uforglemmelig rejse gennem nogle af Afrikas mest spektakulære naturlandskaber.

Kom tæt på kulturen og historien i Elfenbenskysten

Elfenbenskysten er lige stedet for dig, hvis du vil på besøg hos lokale stammer og etniske grupper med en rig kulturarv. Her findes over 60 etniske grupper, hvor de største er Baoulé placeret i det centrale Elfenbenskysten, Agri mod øst, Senufo mod nord, Dioula mod nordvest og vest og Bété mod midtvest. De vil enormt gerne vise deres traditionelle ceremonier, kunst, mad og danse frem, så besøgende kan opleve deres rige og anderledes kulturarv. Forståeligt nok er de meget stolte af deres vidunderlige historie og kultur.

Selve stammerne lever primært af at dyrke kakao, kaffe og majs. Men ellers er der en hel del traditionelle festivaler, indvielsesceremonier og rituelle fejringer – og dem kan du næsten ikke komme udenom på din rejse til Elfenbenskysten – hvilket også ville være en skam, hvis du gjorde. Så forbered dig på at få en oplevelse for livet blandt de venligste lokale.

Godt at vide om rejser til Elfenbenskysten

Hvilket sprog taler man i Elfenbenskysten?

I Elfenbenskysten er fransk det officielle sprog. Herudover tales der over 70 forskellige afrikanske sprog.

Hvornår er det bedst at rejse til Elfensbenskysten?

Elfenbenskysten kan besøges året rundt, men vær opmærksom på at der kan forekomme meget nedbør fra juni til oktober, som er regnsæson i Etiopien. Den tørre sæson falder fra november til maj. Året rundt ligger temperaturerne typisk mellem 25 og 32 grader og tilhører et tropisk klima.

Hvad kan man opleve i Elfenbenskysten?

Elfenbenskysten er et land fyldt med kontraster. Her kan du opleve Abidjans storbyliv, fransk charme, storslåede landskaber, tropisk regnskov, dyreliv, etniske stammer, traditionelle festivaler og rituelle fejringer.

Er det sikkert at rejse i Elfenbenskysten?

Elfenbenskysten er sikkert at rejse rundt i, hvis du tager dine forholdsregler og lytter til guidens anvisninger. Lokalbefolkningen i Elfenbenskysten er varme og imødekommende, og de er som regel nysgerrige på at skabe kontakt til de turister, der besøger landet.

Oplevelser i Elfenbenskysten

Elfenbenskysten byder på uendeligt mange kontraster; et land med pulserende metropoler og spraglende gadeboder, en smuk natur og uberørte regnskove. Derudover kan opleve den betagende lokale stammebefolkning og deres traditionelle festivaler.