Elfenbenskysten er et land med mange kontraster; et land med pulserende metropoler og uberørte regnskove, store kirker og grønne bakker, fancy restauranter og spraglede gadeboder. Landets ry er måske ikke det bedste, men de fleste områder her er nu stabile og modne til at tage på opdagelse i. Så du kan være helt rolig på din rejse til Elfenbenskysten.
Den kystnære storby Abidjan, som faktisk er den største by i landet, er den uofficielle hovedstad samt udgangspunkt for de fleste rejsende. Den franske indflydelse er let at få øje på, ikke mindst i maden, som bliver serveret i bistroer med den slags pomp man kan forvente i ’down town Paris’.
Kaldenavnet ’Afrikas Manhattan’ er heller ikke opstået uden grund. De skinnende skyskrabere og fremstillede haver giver downtown Abidjan et særdeles moderne twist. Dette kommercielle distrikt er ligeledes hjem til byens vartegn St. Pauls Cathedral, som kan prale af imponerende glasvinduer og en smuk udsigt ud over byen. Mens de fleste attraktioner findes i Abidjan, kan du i hjertet af landet finde den rigtige hovedstad Yamoussoukro. Byen er bemærkelsesværdig for sin massive moské og endnu større basilika kendt som Our Lady Peace – en forbløffende kopi i tro størrelse af St. Peters kirken i Rom.
Ligeledes er fodbold en stor religion her i landet, og at se The Elephants, det nationale fodboldhold, kan bidrage til en mindeværdig dag for de sportsinteresserede.
Elfenbenskystens sande skønhed skinner virkeligt igennem, når du kommer uden for byerne. Her mødes du af smukke landskaber, kobberrød jord, blå laguner og endeløse kaffe- og kakaoplantager i smuk forening.
Oplev lokallivet, den vestafrikanske regnskov samt besøg de lokale stammer og landsbyer, hvor man lever af at dyrke afgrøder som kakao, kaffe og majs eller gå på jagt og få kontrasten til storbyens liv tæt ind på huden. Mere autentisk bliver det ikke, hvis man ønsker at opleve det ægte Afrika.
Der er ikke mindre end otte nationalparker i landet, inklusiv Comoé, som er det største beskyttede område i Vestafrika, og hvor du tilmed kan opleve den mest biodiverse savanne i verden. Her kan du forvente at se alt fra løver og leoparder til jordsvin og afrikanske elefanter.
Pygmæ- flodhestene i Tai Nationalpark er ligeledes et stort trækplaster for naturelskere, mens de smukke strande rundt om San Pedro, Assine og Grand Bassam tiltrækker vandhunde fra alle verdenshjørner.
Stammebefolkning & traditionelle festivaler
I Elfenbenskysten er der ca. 60 etniske grupper og stammebefolkninger, hvoraf hver enkelte gruppe har mange rige skikke og ritualer. På et kunstnerisk niveau har disse stammer, især Dan og Baoulé, produceret masker og statuer af unik skønhed, som nu er blandt de mest efterspurgte værker på det afrikanske kunstmarked.
Øjeblikke, som er særligt interessante, repræsenteres i indvielsesceremonierne og de rituelle festligheder, livlig dans til rytmen af trommer samt fløjter og græskar der bruges som instrumenter. Den bedste måde at forstå de etniske grupper i Elfenbenskysten er ved at overvære de traditionelle indvielsesceremonier og rituelle fejringer, som animeres af dansere til rytmer fra trommer og de førnævnte fløjter og græskar.
En af landets mest berømte festivaler er Fêtes des Masques, Maskefestival, som finder sted i regionen Man. Mange små landsbyer i regionen holder konkurrencer for at finde de bedste dansere samt for at hylde skovånder, der efter sigende er udformet i de udførlige masker.
En anden vigtig begivenhed er det ugentlige karneval i Bouaké i marts. I april finder Fêtes du Dipri sted nær Abidjan. Festivalen starter omkring midnat, når kvinder og børn smutter ud af deres hytter og nøgne udfører natlige ritualer for at udrydde landsbyens onde ånder. Før solopgang dukker høvdingen op, trommer buldrer og landsbyboerne går i trance. Scenariet fortsætter til sen eftermiddag dagen efter.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening