Oplevelser på Kilimanjaro

Hvad kan du forvente på Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg

Kilimanjaro er med sine 5.895 meter Afrikas højeste bjerg såvel som verdens højeste fritstående bjerg. Uanset om du har valgt en Kilimanjaro grupperejse eller et individuelt trek kommer du til at vandre med vores faste hold af lokale guider og portere. Vi har desuden en succesrate på næsten 100% takket være vores tilgang til tryghed og sikkerhed – som vi aldrig går på kompromis med. 

Efter hver daglig vandring lader du op i vores camps. Her bliver depoterne fyldt op med fantastiske måltider tilberedt af vores erfarne bjergkokke. De bruger kun de friskeste grøntsager fra vores egen farm i Moshi såvel som de mest nærende lokale ingredienser til at give energi til dit sind, krop og sjæl. Vi er ikke tilhængere af kolde lunch boxer, som ikke giver energi til en hel dags aktivitet, så derfor serverer vi foruden morgenmad, varm frokost og varm aftensmad på bjerget hver dag. 

Dine guider er hjertet og sjælen i hele dit eventyr, fra det øjeblik du tilmelder dig til den dag du returnerer til Danmark. Og lang tid der efter. Deres årelange erfaring med over hundredvis af Kilimanjaro bestigninger, omhyggelig medicinsk træning og ekspertledelse er hemmelighederne bag succesen med dit Kilimanjaro trek. Vi sætter en ære i personligt at udvælge vores lokale team, og er stolte over at kalde dem vores venner og familie. 

Vi er et KPAP certificeret Kilimanjaro rejsebureau

Vi er et anerkendt medlem af Kilimanjaro Porters Assistance Project (KPAP). Det betyder, at de arbejdsforhold, vi har skabt for vores portere og guider, har gennemgået en uafhængig evaluering og er blevet bedømt som rimelige og tilstrækkelige. Vi siger ikke bare, at vi værdsætter vores personale og fremmer etiske arbejdsforhold – vi bakker det op med handling og faktisk ansvarlighed. Hos Vores Afrika bliver portere, guider og kokke betalt over den officielt fastsatte standard, forsynet med karrieremuligheder, såvel som at deres generelle helbredstilstand kontrolleres og behandles regelmæssigt. Vi sørger for, at vores lokale Kilimanjaro besætning har udstyr af god kvalitet og får rigeligt med nærende måltider for at holde deres energiniveau oppe.

Medlemskab af KPAP er måske en af de vigtigste indikatorer at tjekke op på, når du vælger et Kilimanjaro rejsebureau. Det sikrer, at dine penge går til en virksomhed, der giver deres ansatte en ordentlig behandling. Desværre drager nogle arbejdsgivere fordel af Tanzanias høje arbejdsløshedstal og betaler blot deres porterne et par dollars om dagen (eller endnu værre – betaler slet ikke!). Intet grej fra firmaet, ét sparsomt måltid om dagen og drikkepenge fra klatrerne som betaling er disse portørers arbejdsvilkår. At tale om-  eller klage kan betyde at de miste et job og kompensation, så for mange er det at fortsætte med at arbejde på denne måde den eneste måde at få brød på bordet.

Det er muligt at vores rejser er dyrere end de flestes rejsebureauers, men vi kommer aldrig til at gå på kompromis med vores lokale Kilimanjaro teams velbefindende. Det er gennem uafhængig KPAP-evaluering, at du vil opleve de sande værdier for et Kilimanjaro rejsebureau. 

Tryghed og sikkerhed på Kilimanjaro

Når du tager på en aktiv ferie på Kilimanjaro med Vores Afrika, er du i de bedste hænder på bjerget. Guiderne, der leder vejen, er alle født og opvokset på Kilimanjaros skråninger, så de kender bjerget som deres egen bukselomme. Adskillige års samarbejde har finpudset deres færdigheder, og du vandrer med forsikring om, at hver guide yder deres absolut bedste. Disse eksperter i bjerghabitater vil føre dig på et eventyr, som vil efterlade dig med minder, der varer hele livet og måske endda ændre den måde, du ser på verden på.

Sikkerhed er deres topprioritet, og de vil holde et vågent øje med dig, mens du bestiger bjerget, for at sikre, at du tilpasser dig godt til højden. De vil være ved din side hvert skridt på vejen og tilbyde strategier og råd til at hjælpe dig med at nå toppen. Afhængigt af størrelsen på din gruppe har du et hold på op til otte ekspertguider, og hvis du klatrer solo, har du din helt egen personlige guide med. 

Vores Afrikas stigning op ad Kilimanjaro er en udfordring, der kræver, at vandrere er i fysisk god form. Terrænet er barskt og stejlt, og du vil blive udsat for alle elementer, når du stiger fra 2500 meter til knap 6000 meter over flere dage. På en typisk dag kan du forvente at vandre i op til 8 timer, og topdagen kan i alt være 12-14 timer. De daglige stigninger og tab i højden kan være betydelige, og vejret kan være ret uforudsigeligt. 

På vandring gennem Kilimanjaros klimazoner

Afrikas højeste bjerg ligger omgivet af byer, landbrug med kvægavl og plantager. Fra bund til top er der, udover kulturzonen, områder med regnskov, hede, alpin ørken og en arktisk top.

I starten af din Kilimanjaro vandring vil du blive mødt  af den fineste grønne og tropiske regnskov. Luftfugtigheden er høj, og let tåge og til tider støvregn er almindelig. Forskellige floraer såsom orkideer, bregner, figen- og oliventræer dækker dette område af Kilimanjaro.
Du vil sandsynligvis se Blue- og Colobus-aber, og hvis du vandrer fra den nordøstlige Rongai-rute eller Western Lemosho, Shira eller Northern Circuit, kan du endda se elefanter, bøfler og store antiloper.

I cirka 3.000 meters højde giver regnskoven hurtigt plads til semi-tørre græsarealer og hedeområder. Dette område er kendt som den lavalpine zone. Her er vejret væsentligt mindre fugtigt og temperaturerne kan komme ned på minusgrader om aftenen. Den mest fremtrædende flora er store deforme planter. 

Her efter når du til den høje alpine zone, der er karakteriseret ved tørt ørkenmiljø. Om dagen er temperaturene varme, og om natten falder de til under frysepunktet. Her fra vil den perfekte udsigt til Kibos skråninger og Kilimanjaros top åbenbare sig. 

Sidst men ikke mindst kan du se frem til at vandre op til Kilimanjaros arktiska zone. Her er der intet liv i form af planter eller dyr. Til gengæld er der store synlige gletschere fra Kilimanjaros kraterkant. Grundet den lave iltmangel er det ikke et sted, du har lyst til at blive for lang tid. 

Vejret på Kilimanjaro

Nedbørsmængden varierer henover året på Kilimanjaro. I januar til marts er der mindre regn, og det er som regel de tørreste måneder på Kilimanjaro. Men hav alligevel in mente, at bjerge er uforudsigelige. Fra midt marts til og med maj er det regnsæson, og vi anbefaler ikke at trekket i denne periode.  Fra juni til start november er der igen tørsæson. 

Vores forskellige ruter på Kilimanjaro

Hos Vores Afrika udbyder vi de fire mest populære ruter, som er Marangu-, Machame-, Rongai- og Lemosho-ruten. Afhængig af ruten vil den variere både i distance og sværhedsgrad, ligesom der også vil være forskelle i komfort og trekking-oplevelse. 

Som udgangspunkt anbefaler vi ofte et syv dages trek ad Machame-ruten. Vi mener, den giver dig den fuldendte bestigning af Kilimanjaro, fordi den har en god balance imellem top-succes- skønhed, sværhedsgrad og optimal længde. Det kan vi fortælle meget mere om, hvis du kontakter os. Vi står naturligvis klar til at yde råd og vejledning i forhold til det optimale rutevalg for netop dig.

En ekstra dag på bjerget og  akklimatiseringsture undervejs

Vi har sammensat vores programmer, så du får den bedst mulige chance for at nå toppen og den optimale oplevelse undervejs. Akklimatisering er nøglen til at undgå højdesyge og nå helt og sikkert til tops. Den mentale parathed og tilvænningen til højderne er ofte forskellen på, om du når toppen eller ej. Det gælder derfor for alle vores rejser til Kilimanjaro, at akklimatisering er en høj prioritet. I vores rejseprogrammer er der altid indlagt en ekstra dag såvel akklimatiseringsture undervejs på bjerget for at sikre dig den optimale tilvænning til den tynde luft. Den ekstra dag og akklimatiseringsturene giver kroppen den tid, som sikrer, at du vænner dig gradvis til højderne. 

På akklimatiseringsturene søger vi højdemeter i benene. De er korte, afslappede hyggeture op ad bjerget og retur med regnjakke om livet, kamera om halsen og et krus med kaffe i hånden.

Den ekstra dag gør, at vores rejser er lidt længere end normalt. Derfor er vores Kilimanjaro ture også lidt dyrere end dem du finder hos de billigste udbydere. Det har vi valgt, netop fordi det er ensbetydende med et sikkert og godt trek. 

Hvor god form skal man være i for at bestige Kilimanjaro

Vores rejser til Kilimanjaro kræver ikke særlige tekniske færdigheder eller forudgående erfaring med bjergbestigning. Din guide sætter et stille og roligt tempo, og derfor behøver du ikke være super atlet for at nå toppen af Kilimanjaro. Det er dog en fordel, at være i almindelig god form, så du ikke bliver alt for presset over stigninger og kilometer i benene, men samtidig er i stand til at nyde turen undervejs. Selvom et Kilimanjaro trek ikke er teknisk svært og du ikke behøver at være i super atletisk form for at bestige det, så skal du alligevel gå i minimum 6 dage, knap 5.895 meter op – og så ned igen.  

Det er trods alt Afrikas højeste bjerg og ikke en slentretur i parken. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget forberedelse, en bestigning af Kilimanjaro kræver. Dit individuelle udgangspunkt i forhold til fysisk form, erfaring med trekking, overnatning i det fri og tilvænning til højderne er blot nogle af parametrene, som spiller ind. Nøglen til succes på Kilimanjaro er kort sagt langsomhed – i gang såvel som i åndedrag. Men også en hel del mental forberedelse og positiv indstilling. 

Har du spørgsmål
Vi vil altid gerne svare uddybende på alle de spørgsmål, der uundgåeligt dukker op, når man går med tanker om at vandre på Afrikas højeste bjerg.

Ring til os på 60756075. 

Ofte stillede spørgsmål om Kilimanjaro 

Hvor lang tid tager det at bestige Kilimanjaro

Der er flere forskellige ruter op ad Kilimanjaro, som hver tager mellem fem og ni dage. Det er dog meget vigtigt ikke at haste opstigningen, da det kan sænke din succesrate. En langsom, stabil stigning giver din krop tid til at tilpasse sig de ekstreme højder, hvor der er mindre ilt i luften. Hvis du bestiger Kilimanjaro i højt tempo ender du med stor sandsynlighed med at få højdesyge og at skulle forlade bjerget.

Vi anbefaler et Kilimanjaro trek på minimum 7 dage. 

Hvornår er det bedste tidspunkt at bestige Kilimanjaro

Vejret på Kilimanjaro varierer henover året. I januar til marts er der mindre regn, og det er som regel de tørreste måneder på Kilimanjaro. Men hav alligevel in mente, at bjerge er uforudsigelige, og at der kan komme regn når som helst. 

Fra midt marts til og med maj er det regnsæson, og vi anbefaler ikke at vandre på bjerget i denne periode. Fra snu til start november er det atter tørsæson, og optimale muligheder for et trek. 

Hvor langt går man på Kilimanjaro hver dag

Vi måler hver dag i antal gå-timer i stedet for kilometer. De fleste dage, bortset fra topnatten, begynder med morgenmad omkring kl. 7.00 og afgang kl. 8.00. Du vil gå fire til syv timer hver dag i et stille og roligt tempo. 

Hvordan ser en pakkeliste til Kilimanjaro ud

Når du forbereder din pakkeliste til Kilimanjaro er det nyttigt at holde dit bjergtøj og -udstyr adskilt fra dit rejsetøj og -udstyr ved at pakke i separate duffelbags eller andet kufferter. Før du begiver dig ud på din bjergbestigning, kan du efterlade dit almindelige tøj, udstyr og deslige på et hotel- eller vores kontor i Arusha. 

Under din Kilimanjaro bestigning, vil du typisk medbringe det udstyr, du skal bruge til at vandre fra den ene lejr til den næste, i en mellemstor rygsæk af god kvalitet (ca. 30-40 liter). Du pakker ting som solcreme, solbriller, snacks, vand, penge, pas, et kamera og ekstra tøj samt regntøj i denne taske.

Resten af dit tøj og udstyr pakkes i en stor duffelbag, der bliver båret af en porter fra lejr til lejr. Vi har sat en max vægtgrænse på 12-15 kg. 

Når du køber en taske til dette formål, skal du kigge efter en med en kapacitet på omkring 80-100 liter. Duffelbag’en skal være lavet af robust vandtæt materiale og have en slidstærk lynlås. Det er en god ide at pakke dit tøj og udstyr i store drybags for at sikre, at alt forbliver tørt.

Der er dog ikke nogen grund til at stresse over pakkelisten endnu. Når du har taget beslutningen om et Kilimanjaro trek vil vi sende dig en anbefalet pakkeliste. Indeholdet i din taske vil desuden blive tjekket af vores lokale guide, når du ankommer til Moshi. I pakkelisten står der hvor meget af hver beklædning, vi anbefaler du tager med. 

Pak også gerne en positiv attitude, for det er det, der vil give dig og dine rejsefæller den bedste oplevelse på Kilimanjaro 

Får jeg højdesyge på Kilimanjaro

Det er vigtigt at forstå, at højdesyge er absolut no joke. Man kan ikke træne sig til ikke at få højdesyge, men har du respekt for- og følger vores anbefalinger er du i trygge hænder. Før eller siden vil du sandsynligvis opleve mindst ét symptom på højdesyge på Kilimanjaro, men så længe du er ærlig omkring hvordan du har det, skal du ikke være bange for at skulle gå ned. Din tryghed og sikkerhed er det vigtigste for os, og hvis du er ærlig kan vi hjælpe dig et godt stykke af vejen. Hvis du derimod holder dine symptomer skjule kan det have katastrofale følger. 

I forsøget på at holde højdesyge på afstand er der nogle vigtige råd du kan følge. Det er vigtigt at du får rigeligt at spise hver dag og masser af væske – meget mere end der hjemme og ca. 4-6 liter per døgn. Ligeledes kan man tage Diamox, som du kan få på recept hos lægen. Det lansomme tempo, som bliver sat af guiden hver dag er også et godt udgangspunkt for at mindske risiko for højdesyge. 

Får du så mange symptomer på højdesyge, at vi vurderer det vil være for risikabelt for dig at fortsætte, bliver du sendt med en guide eller porter ned ad bjerget. Her vil du blive modtaget og kørt til lægen for et rutinetjek, inden du bliver kørt til lodgen, hvor din bagage er.