8 dage inkl. fly
Fra DKK 28.995 per person
Der er mange grunde til, at du bør besøge Togo. Her hos Vores Afrika elsker vi denne lille nation og det er blandt vores foretrukne lande i Vestafrika.
Togo er et stykke land, som befinder sig skjult på det topografiske kort mellem landene Ghana, Burkina Faso og Benin. Selvom det er ukendt for mange mennesker, kan du alligevel forvente at opleve ekstraordinære og interessante steder. Togo har fantastiske strande, naturskønne områder og travle markeder, så medbring gerne en vis portion nysgerrighed.
Ja, i Togo er der rigeligt gå på opdagelse i.
Som en tidligere fransk koloni fornægter den franske indflydelse sig ikke, både hvad angår sprog og arkitektur. Der er stor kontrast mellem det moderne Togo i de større byer og livet i de traditionelle afrikanske stammesamfund.
Kom med på vores spændende rundrejser til Togo, hvor oplevelserne står i kø. Nedenstående rejser er internationale grupperejser med engelsktalende guide, men vi skræddersyr gerne din egen private rejse.
Lomé: charmerende byliv og fransk kolonihistorie
Hovedstaden Lomé, der er mindre end de fleste andre afrikanske hovedstæder, byder velkommen med en helt særlig stemning. Oplev en af hovedstadens populære attraktioner ”marche aux fetiches”, hvor du drages ind i en verden af mystik og overtro. Dette marked har alt hvad en heksedoktor eller åndemaner kan ønske sig, og markedet vidner om hvorledes voodoo og magi stadig lever i bedste velgående i Vestafrika.
Du kan ligeledes opleve byens store handelspladser, hvor lokalbefolkningen gør deres daglige indkøb af eksotisk frugt, grøntsager og andre varer. På din vej gennem byen kommer du forbi det symbolske monument “de l´indepence” som markerer Togos uafhængighed fra Frankrig i 1960, og oplever Lomés store katedral. Uden for hovedstaden ligger den vidtstrakte smukke kyst hvor palmer og hvide sandstrande møder det blå Atlanterhav. Her kan du tilbringe nogle dage et af kystens skønne resorts, eller besøge de lokale fiskerlandsbyer og se nærmere på dages fangst.
På rejse i blandt smukke landskaber og traditionelle stammekulturer
Udenfor Lomé venter smukke bakkede landskaber, lokale landsbyer og spændende oplevelser. Med mere end 40 forskellige stammekulturer, er Togo et skatkammer af traditionelle afrikanske kulturer. Vi har rejst Togo tyndt i mere end to årtier og har derigennem opbygget et godt forhold til mange af de lokale stammefolk. På vores rundrejser besøger vi ofte Tamberma og Somba befolkningerne, som bor i området omkring Kpalimé i det sydvestlige Togo. Stammerne bor små karakteristiske lerslotte, som ligger strøet i de bakkede skovklædte landskaber. Ude i disse lokale stammesamfund oplever vi de traditionelle bondesamfund hvor tiden går sin egen gang. Stolte traditioner som Voodoo, indvielsesritualer og lokale højtider, er en del af landsbyernes dna som holdes i hævd af fetich-præster, healere og lokale høvdinge. Du træder ind i en traditionsrig verden, hvor du kommer du helt tæt på det lokale liv.
I det centrale Togo er landbruget samfundets livsnerver. I de lokale landsbyer dyrkers der majs, yams og andre afgrøder til brug i hverdagen. Vi skal møde Yoruba-befolkningnen, en nomadestamme der nedstammer fra tidlige Egyptiske migranter, som i dag lever af at opdrætte geder og kvæg. På vores vej passerer vi flere kaffe- og kakaoplantager, hvor der produceres varer af høj kvalitet til eksport. De lokale byer er centrum for en livlig handel med husdyr, grøntsager og tropiske frugter. En helt almindelig dag på et af de lokale markeder er en mindeværdig oplevelse, fyldt med indtryk.
Hiking og vandring gennem Togos ”bløde bjerge”
Naturen i Togo indbyder til udendørs aktiviteter, og landet byder på nogle af Vestafrikas bedste muligheder for hiking og vandring. Derfor har nogle af vores skræddersyede rundrejser i Togo særligt fokus på vandring, hvor vi begiver os igennem landskabet til fods. For den aktive rejsende er disse rejser unikke muligheder for at nyde den skønne natur og opleve Togos lokale stammer i øjenhøjde. Togos højeste bjerg Mounta Agou (984 m), den dramatiske kløft Faille d’Alejdo nær bjeget Kabye, og flere smukke vandfald er blot nogle af højdepunkterne.
Vi vandrer typisk 2-4 timer om dagen, i nogle af de mest idylliske egne af Togo. På vores vej besøger vi lokale landsbyer, så som Taneke-stammen der bor i Atakorabjergene i det centrale Togo. Her slog de sig ned for flere hundrede år siden, da de søgte tilflugt i de afsidesliggende bjerge, på flugt fra bander og slavehandlere der hærgede Vestafrikas kyster. På vores færd igennem landskabet gør vi ophold og, tager nogle velfortjente pauser i nogle af de lokale landsbyer. Her benytter vi lejligheden til at få en snak med de lokale om livet herude, og opleve lokale håndværk så som batik og traditionelt træskærerarbejde. Der er naturligvis masser af tid til at nyde naturen, fuglelivet og bearbejde de mange oplevelser undervejs.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening