Zebraen er en af Afrikas ikoniske safaridyr, og de er ganske nemme at få øje på på grund af deres striber, der fungerer som stregkoder. De vil med stor sandsynlighed være et af de første dyr, du ser, når du drager ud på safari på grund af deres karakteristiske sorte og hvide striber og store flokke, som de færdes i. Her er alt hvad du behøver at vide om zebraen.

Zebra arter

1. Grevy’s Zebra

Grevys zebra findes i Etiopien og Kenya. Deres runde ører og tætte bygning gør, at de mere ligner æsler end heste i udseende. Disse zebraer er de største vilde medlemmer af hestefamilien, og kan veje op til 450 kg. Desværre er der kun 1.900 af Grevys zebraer tilbage i naturen, hvilket sætter dem på IUCNs rødliste over truede dyrearter.

2. Bjergzebraen

Bjergzebraen findes overvejende i kuperede og stenede områder i Sydafrika og Namibia. Sammenlignet med andre zebraarter er de mere robuste i udseende og med en markant rødbrun farve på snuden. Der findes betydeligt flere bjergzebraer end Grevys zebra. Men med 34.900 tilbage i naturen betragtes de som sårbare på IUCNs røde liste.

3. Slettezebra

Slettezebraen er den mest almindelige zebraart. Den er med sine 1,5 meter den mindste af alle zebraarter og vejer op til 300 kg. Der er flere underarter inden for denne, og des længere sydpå i Afrika, du kommer, jo færre striber er der på zebraernes ben.

Zebraernes habitat 

Zebraer findes i hele det østlige og sydlige Afrika. De foretrækker områder med savanneskove og træløse græsarealer. Desværre er deres naturlige habitat faldende i størrelse, og de er helt uddøde i Lesotho og Burundi, områder hvor de engang var hjemmehørende.

Interessante fakta om zebraen

Zebraers striber fungerer som før nævnt på samme måde som stregkoder. Hver zebra har et unikt mønster af striber. Dette betyder, at forskere kan scanne billeder af zebraer og identificere enkeltpersoner ved at ‘læse’ deres striber.

Zebraers striber er ikke blot til for æstetisk skyld. Der har været meget debat om, hvorfor zebraer egentlig har striber. Den fremherskende teori er, at de er et beskyttelsesmiddel, hvor striberne forvirrer rovdyr og gør det vanskeligt at udpege en zebra fra flokken. Denne fremherskende teori blev imidlertid modbevist i 2016, da det blev påbevist, at når et rovdyr ser byttestriberne, har det allerede lugtet og hørt det. Nyere teorier er mere interessante. Nogle forskere mener nemlig, at striberne fungerer som et kølesystem, hvor de sorte striber absorberer mere varme. Denne teori går så langt som at antyde, at zebraer i løbet af de varmeste dele af dagen hæver håret på deres sorte striber for at frigive ekstra varme. En anden teori er, at striberne er en forsvarsmekanisme mod fluer og bidende insekter. Der er dog intet endeligt svar, så vi står i øjeblikket ved zebraer: 1 – forskere: 0.

Mange tænker på zebraer som hvide med sorte striber. Det er dog ikke korrekt. Zebraer har sort hud, og deres pels vokser i sorte og hvide striber. Al pelsen vokser fra follikler, der indeholder melanocyt (pigmentgenererende celler). De hvide striber vokser fra follikler, hvor dette pigment er deaktiveret.

Zebraer er overraskende hurtige løbere. De kan galopere med hastigheder på op til 65 km / t – hurtigt nok til at løbe fra de jagende rovdyr. 

Zebraføl er nogle seje krabater. Inden for 20 minutter efter fødslen rejser de sig op og begynder at gå. Og efter et par timer kan de løbe med deres flok.

Hvor mærkeligt dette lyder, så får zebraer græsset til at smage bedre for de andre savannedyr. Slettezebraer er ikke kræsen, og de græsser ofte fra ikke-græssede græsarealer og spiser det hårdere græs. Ved at rydde det gamle græs kan nyt græs spire. Andre græssere som Thompsons gazelle og gnuer kommer derefter og nyder det friske, bløde græs.