Fulanierne – Vestafrikas nomadiske stammefolk

Fulani, eller Fulaer, som de også kaldes, er det mest vidtrækkende stammefolk i Vestafrika. Du møder dem rundt omkring i de vestafrikanske lande fra Senegal til Cameroon. Der er over 12 millioner medlemmer af stammen.

Fulani-stammen i Benin

Det Vestafrikanske land Benin er en nation med en fantastisk kulturel forskellighed på grund af de mange stammer, som bor der. At opleve de forskellige etniske grupper hører absolut til en af de helt store oplevelser på en rundrejse i Benin. Det er fascinerende at se mangfoldigheden blandt Benins 13 millioner indbyggere på helt tæt hold. Fra Fon stammen i det sydlige Benin til Bariba-folket i de bjergrige nordlige egne.

En afrikansk stamme, som er særligt interessant at stifte bekendtskab med, er Fulani-stammen. Fulanierne er iøjnefaldende med deres smukke karakteristiske ansigtstræk. De er ofte blevet beundret for deres skønhed. De er et nomadefolk, man møder mange steder i Benin. De lever typisk et spartansk liv, hvor de finder glæde i en beskeden livsstil.

Fulanifolkets tidlige historie

Fulani-stammen kommer oprindeligt fra det gamle Egypten. Flere arkæologer har deres egne teorier om, hvorledes Fulani folket har migreret på tværs af det afrikanske kontinent. Ifølge den franske historiker André Arcin er Fulani stammen migreret fra den nordlige del af Sahara til det sydlige Marokko. Tauxier, en anden historiker, mener, de har migreret fra deres hjemstavn i Egypten via de antikke veje i Algeriet år 600 før vores tidsregning.

Man har udelukket, at de krydsede Sahara. Det barske ørkenklima i Sahara på det tidspunkt migrationen fandt sted, var alt for hårdfør for en stamme, hvis primære livsgrundlag er kvægopdræt. Man mener, at de nåde Senegalfloden under den første migration fra øst mod vest i det 8. århundrede. Flere samfund blev efterfølgende dannet ved senere migrationer, og der findes nu enklaver af Fulani-stammen så forskellige steder som Mali, det centrale Guinea og i Benin.

Nomadesamfundets traditioner

Fulani-folket er kendetegnet ved en nøjsom tilværelse samt en udpræget evne til at tilpasse sig det omkringliggende miljø. Selv når de som nomader skifter område, formår de at bibeholde deres traditionelle levevis. Stammen er kendt for ikke at indgå ægteskaber med udefrakommende. Rollen som overhoved går i arv blandt mændene. Først når stammens ældste dør, går rollen som overhoved videre til næste generation. Til trods for, at de fleste i stammen er muslimer, behøver kvinder ikke bære slør.

Derudover kan kvinderne gifte sig og blive skilt uden nødvendigvis at skulle følge den muslimske tradition. Traditionen siger, at en enke ofte gifter sig med den afdøde mands bror. Det første ægteskab indgås som regel, når kvinden er 21, og er typisk et ægteskab sat i stand af brudens familie. Enker kan gifte sig igen. Skilsmisser kan også forekomme, eksempelvis, hvis blot ægteparret er blevet enige om at gå hver til sit. Fulanier kan blive skilt flere gange og det er ikke unormalt at have 2-3 ægteskaber livet igennem. Lige så traditionsbundne som de er, ligeså moderne er de tilsyneladende også, når det kommer til parforhold og ægteskab.

Fulaniernes udseende

Blandt Fulani-folket går både mænd og kvinder meget op i deres udseende. De pryder sig med make-up, fjer, smykker, solbriller og smukke klæder. De hviler i sig selv og lever ikke for at imponere. Men møder man en Fulani, så mærker man øjeblikkeligt deres stolthed. Både kvinder og mænd udsmykker deres ansigt med ar og tatoveringer. Kvinderne tatoverer deres læber som et skønhedsritual.

Til tandbørstning benytter de grene, som har en naturligt blegende effekt, for at rense deres tænder og holde dem hvide. Mænd bærer turban eller fletter deres hår og dekorer det med smukke udsmykninger. Kvinderne har normalt flettet hår udsmykket med smukke ornamenter. De er venlige, imødekommende mennesker, og du kan altid kende Fulanier på deres venlige smil.

Fejringer i Fulani-stammen

Fulanierne er kendt for deres offentlige ceremonier, hvor unge drenge overgår til manddom under rituel piskning med rødder til karakteristiske trommerytmer. Tilskuerne er mange og tæller potentielle brude. Drengene må derfor ikke vise tegn på frygt eller smerte, selvom de får ar af piskeslagene. Fulanierne er dog mest et særdeles fredeligt folk. De har mestendels en række ceremonielle fejringer, hvor stammens medlemmer samles, fester og markerer deres tro og kultur på helt fredelig vis:

Fulani-stammen i Benin

I Benin kaldes nomadefolket også Peulh og de har bosat sig i forskellige dele af landet. De vandrer ofte med deres kvæg og er derfor ikke stedbundne. De har dog landsbyer, hvor man kan møde dem. De slår sig ned i områder, hvor der er ledige græsarealer, så de kan leve af at opdrætte og sælge deres kvæg.

De største fulani-samfund i det nordlige Benin findes i Atakora og Borgou-regionerne. I de sydlige egne kan man blandt andet støde på dem i Bohicon og Abomey. Der er små regionale forskelle i deres levevis mellem de nordlige og sydlige egne. Hvor de i det nordlige Benin lever af at opdrætte kvæg, så er der ikke så mange græsarealer i det sydlige Benin. Derfor lever de her primært af at handle med kvæg og de bliver ofte forretningsmænd. De fremstiller ligeledes kunsthåndværk så som smykker, håndtasker, tøj, kurveflet og meget mere.

Fulanierne er en stamme du absolut må stifte bekendtskab med på din rejse til Benin.