Guide til drikkepenge på safari i Afrika

Skal du opleve Afrikas storslåede dyreliv fra første parket, så læs vores guide til drikkepenge på safari i Afrika.

Betydningen af drikkepenge

Det er almindeligt at give drikkepenge på tværs af Afrika. Både til personale på safari lodges, bærere, chauffører og andre hjælpsomme mennesker, der yder en service til rejsende. I Afrika er lønningerne lave, og drikkepenge udgør en væsentlig del af indtjeningen for mange afrikanere. De servicerer derfor velvilligt i håb om at modtage lidt drikkepenge.

Selvom det ikke er obligatorisk, er drikkepenge på en safari en beundringsværdig måde at dele din tilfredshed med din guide og det forskellige personale, som du møder på din rejse. Dine drikkepenge hjælper ikke kun til øget tillid hos de ansatte i servicesektoren. Det er også en mulighed for dig at give tilbage til samfundet på individuel basis.

Et passende niveau

Hvor meget og hvem du vælger at give drikkepenge til, er normalt defineret af den drikkepenge-kultur du kommer fra hjemme. De mennesker du møder i Afrika, vil højst sandsynligt have forskellige forventningsniveauer afhængigt af din nationalitet.

Som dansker skal du nok regne med at ligge et sted i midten. Som det er med mange drikkepenge, er der ingen specifikke regler. Vores retningslinjer nedenfor kan du betragte som en guide til at finde frem til at passende beløb i de mest gængse situationer.

Medbring små sedler

For at gøre det lettere for dig selv anbefaler vi, at du medbringer en vis mængde 1 dollarsedler til de mindre drikkepenge, f.eks. til hotelpersonale, der hjælper med din kuffert og lign.

Guide til drikkepenge på safarirejse i Afrika

Honorer din guide

Hvis du er på privat safari med din egen guide, vil han med stor sandsynlighed vise sig at være meget betydningsfuld for din tur. Drikkepenge bør derfor absolut afspejle dette, forudsat at han har gjort en ekstraordinær indsats for dig. Vi anbefaler, at der gives USD 20-40 pr. dag for hele gruppen. For en gruppe på 6 personer vil det fx sige ca. 5 dollars pr. dag.

Individuel betaling eller fælleskasse?

Du kan enten betale drikkepengene direkte, ca. USD 5-10 pr. gæst pr. dag. Alternativt kan du inkludere dit bidrag til den fælles drikkepengekasse, som medarbejderne har. Næsten alle safari lodges har en fælles drikkepengekasse.

Dette kan være den mest optimale måde at tilbyde drikkepenge på, da det sikrer at alle medarbejdere får deres retfærdige andel. Det gælder også dem, du ikke mødte, men som arbejdede hårdt bag kulisserne. Det er folk som kokke, rengøringspersonale og hushjælp.

Vi anbefaler, at der gives USD 5-10 pr. gæst til disse pr. dag. Føler du, at du har fået særlig god behandling af en eller flere af medarbejdere på lodgen, så kan du give flere drikkepenge til disse personer. Dette bør være som tillæg til dit bidrag til den samlede drikkepengekasse og ikke som alternativ.

Drikkepenge på restauranter

På restauranter er det valgfrit om man vil give drikkepenge, men er man tilfreds med mad og service er 10% være en god tommelfingerregel.

Du kan se vores rejseforslag og læse om vores mange klassiske såvel som mere specielle safaridestinationer i Afrika her.