Den ultimative guide til Victoria Falls

Hvis du er rejsende i det østlige Afrika, er Victoria Falls bestemt et besøg værd. Victoria Falls er en af verdens 7 vidundere. Vandfaldet er verdens største og strækker sig over 1,7 kilometer mellem Zimbabwe og Zambia. Victoria Falls styrter ned i en 108 meter dyb kløft med 935.000 liter vand i sekundet. Dette resulterer i en tåge af vand, som kan ses på 50 kilometers afstand og høres flere kilometer væk. Af samme grund er vandfaldet kendt som “Røgen Der Tordner”. Victoria Falls er klart et af de smukkeste steder, man kan opleve, og stedet tiltrækker derfor også mange mennesker fra hele verden. Vi har derfor samlet lidt informationer og lavet en guide til Victoria Falls, som kan være til god hjælp for dig, der har planer om at besøge stedet.

Historien om Victoria Falls

De første arkæologiske tegn på menneskeliv ved vandfaldet går tre millioner år tilbage. Her blev der fundet stengenstande fra stenaldertiden. Stenalderindbyggerne blev med tiden fortrængt af batoka-, matabele- og makolo-stammerne, der over tid dominerede i området.

Den første europæer, der så Victoria Falls, var Dr. David Livingstone i 1855. Han var en skotsk missionær og opdagelsesrejsende, der ønskede at finde vej til Afrikas østkyst. Dr. Livingstone var irriteret over, at hans rute var blokeret på trods af synet af det smukke vandfald. Makolo-stammen valgt at hjælpe Dr. Livingstone og eskorterede ham til de udgravede kanoer. De sejlede forbi vandfaldende, og her opkaldte Dr. Livingstone vandfaldende efter datidens regerende britiske monark, Queen Victoria.

Victoria Falls Town

Byen ved Victoria Falls er designet til at tiltrække turister til området. Det er en meget hyggelig og sikker by at går undt i. De lokale er venlige og hjælpsomme. I byen finder du nogle gode barer og spisesteder samt kunsthåndværk af høj kvalitet, der sælges af de lokale. Det er forventeligt, at du som køber forhandler om prisen med sælgeren.

Hvor ligger Victoria Falls?

Victoria Falls ligger mellem Zimbabwe og Zambia og skaber en naturlig grænse mellem de to lande. Vandfaldet er en del af Zambezi floden, hvilket er den fjerde største flod i Afrika.

Vandfaldet deler også Zambezi Nationalpark mod nord og Victoria Falls Nationalpark mod syd.

Vandfaldets opdeling

Victoria Falls er lavet ud af fem forskellige vandfald, som er The Devils Cataract, Main Falls, Horsehoe Falls, Rainbow Falls og The Eastern Cataract.

The Devils Cataract

Faldet ligger på Zimbabwes side af vandfaldet og er 70 meter højt. Vandfaldet fik navnet ‘Devils Cataract’ af missionærerne. De kom til området for at finde lokale stammer. Stammerne brugte området til at udføre offerceremonier, hvilket blev betragtet som ‘djævelske’ af missionærerne.

Main Falls

Dette er det største af vandfaldende med en højde på 93 meter. Vandet, der falder fra vandfaldet, når ikke til jorden pga. den massive kræft, vandet falder med. I stedet forbliver vandet blæst op som en tyk tåge i luften.

Horseshoe Falls

Dette vandfald er 95 meter højt. Som navnet ligger op til, er vandfaldet formet som en hestesko. Det er det vandfald, hvor der falder mindst vand fra, og det er det første til at tørre ud mellem oktober og november måned.

Rainbow Falls

Med sine 108 meter er dette vandfald det højeste af dem alle. På klare dage kan en smuk regnbue normalt ses ved vandfaldet. Det bedste tidspunkt på dagen for at se en regnbue er omkring kl. 16.00, når solen står skråt på himmelen. Om natten ved fuldmåne kan en måneregnbue også ses.

The Eastern Cataract

Denne del af vandfaldet er det andet højeste vandfald på 108 meter. Det er den eneste del af vandfaldet, som ligger ved grænsen til Zambia.

Dyrelivet omkring Victoria Falls

Ud over en guide til Victoria Falls, er der her lidt informationer om dyrelivet omkring Victoria Falls og de omkringliggende Nationalparker.

Victoria Falls Nationalpark dækker et område mod syd, og Zambezi Nationalpark dækker et område mod nord. Her har besøgende mulighed for at se bøfler, store elefantflokke, hvide næsehorn, zebraer og antiloper. Zambezi floden er hjemsted for mange krokodiller og flodheste. Inden for grænserne af Zambezi Nationalpark ligger Victoria Falls Private Game Reserve. Ud over at man her kan se dyrene fra Big 5, kan man også opleve det truede sorte næsehorn. Efter det sorte næsehorn er kommet til i det beskyttede område, som er bevogtet døgnet rundt, er antallet af dem nu stigende.

Bavianer er almindelige at se omkring vandfaldende. Bavianerne kan være aggressive og nærgående, så derfor advares besøgende mod at fodre dem.

Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Victoria Falls?

Klimaet i regionen er opdelt i en tør- og vådsæson:

  • Tør sæson: Maj til oktober måned.
  • Våd sæson: November til april måned.

Den bedste tid at besøge Victoria Falls afhænger derfor af, hvad du gerne vil se og opleve.

Hvis du gerne vil se den største mængde vand og vandfaldende i alt sin skønhed, er den bedst tid at besøge Victoria Falls i månederne fra februar til maj.

Hvis du gerne vil opleve et roligere vandfald, hvor mængden af vand er lidt mindre, så er den bedste tid at besøge Victoria Falls fra juni til august måned.

Praktisk information

  • Selvom udsigtspunkterne er indhegnede, kan de let blive glatte af vandet, der sprøjter op. Man skal derfor sørge for at have et par gode sko på. Udkigspunktet Danger Point er ikke egnet til yngre børn.
  • Elefanter vandrer regelmæssigt ind i byen og især efter solnedgang. Man bør aldrig nærme sig de vilde dyr. Vær respektfuld, hold god afstand og vent tålmodigt på, at dyrene går videre.
  • Zimbabwe og især Victoria Falls er et meget sikkert sted for turister. De lokale i Victoria Falls Town er venlige og imødekommende.

Er du interesseret i at høre mere om rejse til Zimbabwe og Victoria Falls, er du som altid velkommen til at kontakte os.