Kenya for kaffe connoisseurer

I Kenya har kaffe i mange år haft en stor plads i den lokale kultur. Kaffe i Kenya bliver drukket inden for alle samfundsklasser og i alle anledninger. Noget som mange danskere nok kan nikke genkendende til. Derfor er kaffeoplevelser i Kenya virkelig også et anbefalelsesværdig element at tilføje til dit rejseprogram.

Læs med her og lad dig inspirere til din næste kafferejse i Kenya – hvad end du er kaffe connaisseur eller ej.

Kenya, kaffe og klima

Kenya ligger lige midt i det område, der kaldes for ‘kaffebæltet’. Det er et område, hvor ækvator løber igennem landskabet og skaber et tropisk klima. Et klima, der er helt ideelt til produktion af kaffebønner. Der er ikke bestemte årstider i løbet af året, hvor kaffen ikke kan dyrkes, da temperaturerne er rimelig konstante året rundt. Temperaturerne når aldrig under frysepunktet, men mange af plantagerne ligger i de højere områder, hvor temperaturen er køligere. Det køligere klima kombineret med massevis af intens sol gør Kenya til et helt ideelt land at dyrke kaffebønner i.

Høsten af kaffebønnerne foregår hovedsageligt fra oktober til december.

Kaffesorter i Kenya

I Kenya finder du en bred vifte af kaffesorter, men der er enkelte kaffesorter, som er helt særlige.

Kaffen i Kenya kategoriseres efter størrelse; Kenya E, Kenya PB, Kenya AA, Kenya AB, Kenya C, Kenya TT, Kenya T og Kenya MH/ML. Det er hovedsageligt Kenya AA, der eksporteres til udlandet. Eksporten udgør hele 95% af kaffeproduktionen i Kenya.

Kenya AA kaffen er kendt som en af verdens fineste højlandskaffer af højeste kvalitativ. Kaffen dyrkes på skråningerne af Mount Kenya og på en del af strækningen mod Nairobi. Besøger du Kenya, er det helt klart en sikker vinder at gå efter. Kaffen er desuden let at få fingre i herhjemme – den bliver bare aldrig lige så frisk serveret, som når den kommer direkte fra risteriet.

På besøg hos lokale kaffebønder

I Kenya findes der omkring 15.000 kaffebønder, så muligheden for at besøge en kaffeplantage under din rejse er rigtig god. Du kan booke en rundvisning på en af de mange farme, hvor du følger processen fra, at bønnerne plukkes til de vaskes, tørres og ristes.

En rundvisning er samtidig en god mulighed for at støtte lokale kaffebønder rent økonomisk. Du kan desuden støtte de lokale ved at købe kaffen direkte hos bonden i stedet for at købe den gennem en forhandler.

Fra risteri til kop

Processen fra bønnerne plukkes, ristet og males til de serveres på den lokale kaffebar eller til morgenmaden på dit hotel varer flere måneder. Men hvad kan du egentlig forvente af sådan en kop kenyansk kaffe?

Nogle af de rigtig gode kopper kaffe i Kenya er utrolig velafbalanceret. Kaffen har en frisk smag, der hovedsageligt kommer fra den store syrlighed i bønnerne. Dette stammer fra de lyse ristninger. Du vil med store sandsynlighed kunne smager noter af citrus, blåbær og brombær. Endda en anelse peber. En utrolig aromatisk kop kaffe, der bærer præg af den flora, der findes ved kaffeplantagerne. Eftersmagen kan være som sødlig chokolade og nogle gange vinagtig. Sagt med andre ord er det en aromatisk og farverig oplevelse at drikke den kenyanske kaffe.

Karen Blixens kaffefarm

I centrum af Nairobi tæt ved Ngong Hills ligger en tidligere kaffefarm, der har tilhørt den danske forfatter, Karen Blixen. Blixen drev, sammen med sin mand, den berømte kaffefarm.

I dag hverken dyrkes eller høstes der kaffe på ejendommen. I stedet fungerer kaffefarmen som et museum, og vi anbefaler helt klart et besøg hertil, hvis du bruger en dag i Nairobi under din rejse til Kenya. Den fungerer nemlig som en del af historien om den kenyanske kaffe.

Vil du gerne se eksempler på vores skræddersyede rejser til Kenya, kan du finde dem her.