Læs med her og få et indblik i Madagaskars stammefolk og naturreligioner. Madagaskar er et dybt fascinerende land af mange grunde. Øen er et selvstændigt og unikt økosystem med en fantastisk natur og et unikt dyreliv.

Befolkningen på Madagaskar

Paradisøens beboere er ligeså fascinerende og særlige. Det madagaskiske folk er et sammensat folk med indonesiske, malajiske, afrikanske, arabiske og europæiske aner. Alle med en helt særlig historie, kultur og levevis.

Der bor omtrent 25 millioner mennesker på Madagaskar, hvoraf de fleste oprinder fra Asien og Afrika. Omkring halvdelen af øens befolkning er stammefolk, der tror på ånder og guddommelig magi. Den resterende del er overvejende kristne, og en lille andel er muslimer.

Der findes 18 forskellige stammer på Madagaskar. Hver stamme har sin egen dialekt, særeget udseende og unikke traditioner. Stammerne er ikke inddelt efter etnicitet, men nærmere efter en historisk-geografisk placering med baggrund i de tidligere kongeriger.

Naturreligioner på Madagaskar

Udover den ældgamle stammeinddeling har Madagaskerne også bibeholdt deres naturreligioner, som går flere hundreder år tilbage. Mere end halvdelen af befolkningen tror på ånder og guddommelige kræfter. Det ses bl.a. i måden, de lokale behandler naturen på. Her tror man på, at alting i naturen har en sjæl, der kan tilbedes. Stammerne tror på fortidens magi, og at forfædrene har en stor betydning. Denne tro udtrykkes ved traditionelle skikke i form af dans, musik og forskellige ritualer. Især døden og begravelsesritualer spiller en stor rolle hos de mange stammer.

Her kommer et lille indblik i de 18 forskellige stammer og deres karakteristiske traditioner.

Merina

Merina, på dansk ’dem, der altid kommer hjem’, er den største og mest magtfulde stamme på Madagaskar. De udgør 25% af befolkningen og de bor i det centrale højland i Antananarivo-området. Merina-stammen kommer oprindeligt fra Indonesien og ligger sig tæt op ad den indonesiske kultur med dyrkning af risterasser. Igennem dyrkning og høst er stammerne i tæt kontakt med naturen hver eneste dag, og de er dybt afhængige af den. Merina drenge bliver omskåret under en ceremoni, der finder sted hvert 7. år.

Betsileo

Betsileo, på dansk ’uovervindelig’, fik navnet i det 1900 århundrede, da Kong Ramitraho af Menabe regionen uden held forsøgte at invadere regionen. Betsileo-stammen er blandt de største på Madagaskar. De holder til i højlandet og minder meget om Merina-stammen. De er særligt kendte for deres risterasser og det lidt bizare dødsritual ’Famadihana’, hvor familiemedlemmer hylder deres forfædre. Her graves kroppen op og vikles ind i nye linneklæder. Derpå danser de lokale med den afdødes kroppe til afrikanske rytmer – ja, du læste rigtigt! En anden, lidt anderledes tradition er zebu rodeo. Her skal de unge mænd ride på en tyr for at bevise deres mod.

Betsimisaraka

Betsimisaraka er det madagaskiske ord for ’uadskillelige’. Denne stamme bor på østkysten og er en af de største stammer på øen. Betsimisaraka folket lever af at fiske i det indiske ocean og i floden Canal des Pangalanes. Også her har man flere traditioner, der kendetegner stammen. En vigtig tradition i denne stamme er ofring af Zebu oksen, i landsbyen Fisokonas. Her er træpæle udhugget i smukke mønstre og med horn fra kvæg. Folket bruger Fisokonas til at kontakte forfædre eller bede om hjælp og gode råd. Mange Betsimisaraka’er tror desuden på Kalanoro. Kalanoro er en lille menneskeligende kryptid – et formodet dyr med magiske kræfter, der lever i skoven.

Sakalava

Sakalava bor på den nordvestlige del af øen. Folket stammer fra Bantu, som er en folkegruppe i syd- og centralafrika. Historisk set var Sakalava den dominerende stamme i mange år. De solgte slaver til Europa i bytte for våben. De tilhører stadig en af de største stammer på Madagaskar. Hvert 7. år fejrer de omskæring af drengebørn, hvor Sakalavaerne har tradition for at bedstefædrene spiser børnebørnenes forhud.

Sakalava er også kendt for deres Tromba cermonier, hvor præster videreformidler budskaber fra døde forfædre til Sakalava folket. I en trance kan de kommunikere med ånden fra forfædrene og videreformidle budskaber.

Antandroy

Antandroy folket, på dansk ’mennesker der bor i pigget skove’, bor på den sydlige del af øen, ved Fort Dauphin og Berenty. Her lever de ikke af ris, som de fleste andre stammer, men af fisk fra havet. Området er simpelthen for tørt til at dyrke ris. Antandroy musik, Beko, er en kendt tradition på Madagaskar, som indebærer trommer, fløjter og lanser. Af særlige traditioner kan begravelsen nævnes. Her spiser familie og gæster alt det kvæg, som den afdøde ejede. Derpå afbrænder de huset for at forhindre, at huset bliver hjemsøgt.

Mahafaly

Mahafaly, på dansk ’dem, der gør glade’ bor i det sydvestlige Madagaskar. De stammer oprindeligt fra sydøstafrika. Mahafaly folket er kendt for at bygge store gravkamre. Her vogter et stort totem, som repræsenterer historien om de afdøde konger og vigtige folk fra landsbyen. Graven er dekoreret med utallige zebu horn og små træudskæringer. Mange familier går i gæld for at kunne bygge en pompøs grav til deres slægtninge.

Vezo

Vezo folket, på dansk ’folket, der fisker’ stammer oprindeligt fra Østafrika. De lever i dag som halv-nomadiske fiskere i det sydlige Madagaskar, i området mellem Toliara (Tuléar), Intampolo, Morondava og Mahajanga.
Med deres selvfremstillede små pirogue både, lavet af mangrovetræ, sejler de ud på havet for at fange fisk og tjene til føden. De jager stadig med spyd og fælder, da størstedelen ikke har råd til motorbåde eller andet udstyr. Ligesom Sakalava folket bliver drengebørn omskåret hvert 7. år under en festival. Shamanen hos Vezo folket hedder Hazomanga. Han kommunikerer med levende og døde, og har derfor en af de vigtigste positioner i landsbyen. Begravelser af Vezo folket sker ude i skoven, langt fra landsbyen.

Bara

Bara er kvægbønder fra det sydlige Madagaskar, omkring byen Ihosy, på det sydlige Madagaskar. De er oprindeligt fra det sydlige Afrika En berømt tradition er, at unge mænd, der ønsker at gifte sig, skal stjæle en Zebu okse inden vielsen, for at bevise deres mod overfor pigens forældre og betale kvæget som pris for deres fremtidige kone. Dette fører til flere konflikter mellem sydens folk – og medfører ofte, at de unge kvægtyve (dahalo) dør.

Antakarana

Antakarana, betyder ’folket af tsingy’. Det er det malagasiske udtryk for ’mennesker, der bor på de piggede sten’. De holder til i det nordlige Madagaskar, fra Ambilobe op til Antsiranana (Diego Suarez). Denne stamme lever hovedsagelig af vildtlevende jagt. Deres traditioner ligger sig tæt op ad naboerne Sakalava. Eksempelvis er de for kendte Tromba cermonier, hvor præster videreformidler budskaber fra døde forfædre til Sakalava folket.

Antemoro

Antemoro, på dansk ’folket af kysten’, stammer fra Arabien. De bor i det sydøstlige Madagaskar. Legenden siger at grundlæggeren var Ramakarao, en sultan af Mecca. Den indførte islamiske tro spiller stadig en vigtig rolle blandt Antemoro-folket. Grise anses derfor for at være urene af denne stamme, og de må ikke holde hunde. Antemoro stammen er kendt som ’papirstammen’. De producerede tidligere Antaimoro-papir for at omskrive Koranen og Soraben, og idag overleverer de stadig denne viden til deres børn.

Antesaka

Antesaka er et meget tilbageholdende og stilfærdigt folkefærd. De bor på østkysten af Madagaskar omkring Vangaindrano. De blev grundlagt omkring 1650 af Andriamandresy, en Sakalava prins. I begyndelsen af 1700-tallet var Antesaka-riget et af de største i Madagaskar. I dag lever Antesakas folk hovedsageligt af ris, kaffe og bananer, og delvist af fiskeri. En del af deres overbevisning er, at Antesaka-tvillinger skal dø efter fødslen. Fady traditionen kræver at de efterlader børnene i skoven. I madagaskisk kultur er Fady en række forbud og tabuer. En anden lidt besynderlig tradition er, at når en Antesaka dør, så skal hans krop lægges ved en østvendt dør i huset, som er specielt bygget til dette formål. Her tørrer liget i flere år. Først når liget er helt tørt, olieres det og transporteres ud i skoven til en Kibory. En slags kirkegård, hvor kun mænd må komme.

Antefasy

Antefasy betyder ’folk, der bor på sandet’. De holder til i området omkring Farafangana, i det sydøstlige Madagaskar. Her lever de af landbrug, ris og fiskeri i ferskvandssøer- og floder. Antefasy folket er tæt knyttet til Antesaka stammen. Ligesom Antesaka-folket bruger Antefasy en Kibory til at begrave de afdøde. Stifteren af denne stamme kom fra Afrika. I dag lever Antefasy traditionelt i tre stammer, hvor hver har sin egen konge.

Antambahoaka

Antambahoaka er en stamme, der bor i den sydøstlige del af Madagaskar. Det er den mindste stamme i landet. Deres forfader Raminia Rabevahoaka, kom fra Mekka omkring det 14. århundrede. De respekterer stadig i høj grad monarkiet. I dag har de et blakket ry, fordi de opgive eller endda dræber nyfødte tvillinger. Det skyldes en historie om en moder, der engang ville redde sine tvillinger ud af et brændende hus, men døde i flammerne. Derfor er Antambahoaka overbevidste om, at tvillinger bringer uheld over familier. Derfor er der forbud mod tvillinger. Et andet ritual forbundet med deres tro, er omskæringen af drenge, som fejres hvert syvende år under en ceremoni kaldet Sambatra.

Tsimihety

Tsimihety kommer fra det nordvestlige Madagaskar. De bor i byerne Antsohihy, Port Berger og Bealanana. Deres navn betyder “dem, der ikke skærer deres hår”. De har tradition for at lade deres hår vokse flere år efter begravelsen af deres elskede. Oprindelig var voksende hår et symbol på modstand mod kong Radama I., der ønskede at tvinge Tsihimety til at bruge Merina skikke i stedet for deres egne. Tsihimety folket dyrker hovedsageligt tobak, bomuld, frugt og andre landbrugsprodukter.

Tanala

Tanala betyder ”folket, der lever i regnskoven”. Stammen er kendt for kun at tage det fra regnskoven, som er nødvendigt, for at de kan overleve – og ikke så meget som et blad mere end det! De værner om naturen og er dybt afhængige af den. Nutidens beskyttelse af naturområder og nationalparker gør det svært for Tanala-folket at holde traditionerne i live, da de har begrænset adgang til områderne.

Bezanozano

Bezanozano stammen bor omkring Moramanga ved østkysten. De er kendt fra historien som slavesælgere i det 11. århundrede. I dag producerer stammen trækul. Efter legenden var Bezanozano-folk en af de første etniske grupper i Madagaskar. Deres navn betyder sansynligvis “dem med mange små fletninger”, hvilket refererer til deres frisure.

Sihanaka

Sihanaka stammen bor i det frugtbare område omkring Ambatondrazaka og søen Alaotra. De lever af ris (regionen kaldes Madagaskars riskammer) og Tilapia fiskeopdræt. En berømt skik hos Sihanaka er Ambalavelona, hvilket betyder at en mand kan vinde hjertet af sin elskede kvinde med magiske kræfter.

Antanosy

Antanosy stammen bor i området Anosy i det sydøstlige Madagaskar. Antanosy er en af de mindste etniske grupper på den store ø. De tjener penge på ris, maniok, frugter mv. De fleste Antanosy mænd har flere kvinder.

Groft set kan de 18 stammer altså opdeles i højlandsstammer og kystbefolkning. Mellem disse ses modsætningsforhold af både historisk, politisk og kulturel karakter. Dog dæmpes de mange modsætninger af den stærke tradition kaldet fihavanana, der er et generelt princip om, at konflikter altid skal ende med fred og enighed. Madagaskars stammer forsøger så vidt muligt altid at tilstræbe denne tilstand.

Selvom nogle af stammefolkenes skikke og ritualer måske kan virke skræmmende og besynderligt groteske, så er Madagaskar en fredelig og paradisisk destination for turister. Se vores mange rejseforslag til øen.