Madagaskars dyreliv er sammen med naturen det helt store trækplaster for de fleste, der vælger at rejse til det isolerede ø-paradis midt ude i Det Indiske Ocean. Det er med god grund, for dyrelivet byder virkelig på en variation og særegenhed, der er værd at rejse langt efter.

Hvad gør Madagaskar til så speciel en ø? Det er netop den fantastiske biodiversitet med en lang række endemiske dyrearter.  Det kommer sig af, at Madagaskar har ligget som en isoleret ø i ca. 70 millioner år. Det har ført til en helt særlig udvikling af den lokale flora og fauna. Madagaskar er hjemsted for et væld af mærkelige og vidunderlige dyr, som for 80% vedkommende ikke findes nogen andre steder i verden. Det gør øen til et helt unikt sted at besøge.

Kender du alle Madagaskars sjældne dyr? Nogle af dem overstiger næsten ens vildeste fantasi. Se vores liste over 10 fantastiske dyr, der kun findes på Madagaskar.

Madagaskars dyr

Madagaskar Pochard

Med en bestand på under 100 er Madagaskar Pochard den sjældneste and i verden. De er endemiske for Madagaskar, og findes altså kun det ene sted i verden. I moser og i ferskvandssøer i Madagaskar. Denne ekstremt sjældne art af ænder har været anset for uddød i mange år. Men i 2006 blev omkring 20 Madagaskar Pochards genopdaget ved den fjerntliggende, vulkanske sø Mastsaborimena.

Samme år startede Durrell Wildlife Conservation Trust og Wildfowl and Wetlands Trust et avlsprogram. I 2013 har forskerne med succes øget bestanden af ænderne til 80. Den oprindelige nedgang i bestanden af Madagaskar Pochard ænder er blandt andet forårsaget af tabet af føde, ynglepladser og ankomsten af nye arter til deres habitat.

Den Internationale Union for Bevarelse af Natur og Naturressourcer (IUCN) har klassificeret Pochard anden som en kritisk truet fugl.

Madagaskar Pochard er en mellemstor and, der vokser til 45-54 cm i længden. Den har attraktive rødbrune flanker, hvid mave og gråligt næb. Pochard anden har oprindeligt boet i tætte vegeterede søer i Madagaskar. I dag lider den lille resterende bestand af Pochard-ænder stærkt under fødevaremanglen. Uden organiserede redningsplaner vil de snart forsvinde helt.

Giraf snudebillen

Giraf snudebillen er et mærkeligt udseende endemisk insekt, der kun findes i skovene i Madagaskar. Giraf-tilnavnet refererer til billens enormt lange hals. En han girafsnudebilles hals er 2-3 gange længere end hunnens. Han insekter bruger deres lange hals til at bygge rede og konkurrere med andre hanner i parringsperioden.

Med en gennemsnitslængde på 2,5 cm er girafsnudebillen blandt de største insekter i snudebille-familien. De fleste af kropsdelene af giraffelværket er sorte. Det mest bemærkelsesværdige karakteristika ved giraf-billen, bortset fra den lange hals er den røde skal, der dækker billens bagben. Den bruger disse skaller sammen med bagvingerne under flyvning.

På nuværende tidspunkt lever en stor befolkning af giraf snudebillerne i Madagaskars skove. De tilbringer det meste af deres liv på små træer kendt som ‘giraf-billetræer’. De lever også af de blade, der vokser på disse træer. I modsætning til hvad man måske skulle tro udfra billens karakteristiske og farvestrålende udseende, så er giraf snudebillen helt uskadelig. Den er ikke giftig og udviser ingen form for aggression mod mennesker eller andre arter.

Blå Coua

Madagaskar er hjemsted for næsten 250 forskellige fuglearter. Men 44% af dem findes ikke andre steder i verden. På øen finder du alt fra fine gøgearter til farverige vangaer. Tidligere har den store elefantfugl levet på øen, som kunne veje op til 500 kg. Dens 7 liter store æg finder man stadig rester af i ny og næ. Madagaskar er en fantastisk destination for fugleinteresserede, da udbuddet er så bredt og unikt. Du kan opleve fuglearter som ellekrager, ibiser, isfugle, høge og grundvalser.

Den blå coua er en af de mest enestående fugle i Madagaskar. Den er medlem af gøgfuglefamilien. Fuglen er kendt for sin slående dybblå fjerdragt.

Den blå couas er ca 45 cm i længden og vejer op til 235 g. Næsten alle dele af deres krop er blå. Den mørkeblå fjerdragt og den lyseblå hud omkring øjet er meget speciel. De smukke blå nuancer gør fuglen iøjnefaldende og attraktiv at se på. Desværre risikerer vi, at denne smukke fugl i Madagaskar uddør indenfor den nærmeste fremtid på grund af jagt.

I modsætning til andre gøgfugle bygger de blå couas deres egen rede. De bruger blade og kviste til at bygge deres rede. Den blå coua lægger kun et æg i ynglesæsonen. Interessant nok inkuberer blå couas også deres egne æg.

Panter-kamæleonen

Faktisk er 90% af krybdyrene på Madagaskar endemiske arter, heriblandt gekkoer, skildpadder og kamæleoner. Der bor omtrent 2/3 af verdens kamæleoner på Madagaskar. Disse imponerende øgler har formået at tilpasse sig det økologiske unikke miljø på øen. Kamæleonerne har unikke egenskaber, og de kan bevæge deres øjne i modsat retning af hinanden – noget som de fleste andre dyr, inklusiv os mennesker, ikke er i stand til. Øjnene kan samtidig dreje så meget rundt inde i øjenhulen, at de kan se 360 grader rundt om sig selv.

Med en størrelse som en huskat er panterkameleonen blandt de største kameleoner i verden. Den måler 43-50 cm i længden. Denne store kameleonart stammer fra Madagaskar. Panterkameleoner er ikke bare kendte for deres størrelse, men er også berømte for deres slående technicolor hud.

Panterkameleoner beboer kystområderne og øerne i de centrale og nordvestlige dele af Madagaskar. Farvens mønster på deres hud skifter med den placering, de befinder sig på. Hudfarven spænder fra orange, rød, blå, mørkegrøn eller blågrøn med forskellige striber og pletter. Hannerne er mere farverige end hunnerne.

Panterkameleoner har evnen til at ændre deres farve lynhurtigt. Den spektakulære farveændring afhænger ikke blot af omgivelserne. Den påvirkes også af deres almene tilstand, sundhed, temperaturvariation og lysintensitet.

Hannerne skifter farve i ynglesæsonen og når de forsvarer sig. Hunnerne har normalt en afdæmpet og småkedelig grå eller brun. Men i ynglesæsonen bliver de mere blege eller orange til pink i farve.

Tomatfrø

Madagaskar byder på en masse forskellige frøer i alverdens farver, mønstre og størrelser, hvor størstedelen af arterne er endemiske. Frøerne lever i Madagaskars tropiske regnskove og vådområder, og arterne har hver især unikke egenskaber. Nogle udskiller særlige lugte, nogle kan blende ind i omgivelserne med deres unikke farvesammensætning og andre kan hoppe flere meter i længdespring. Du kan opleve Madagaskars frøer i nogle af landets mange nationalparker, hvor du blandt andet kan finde Boophis frøen, den gyldne mantella, den grønne mantella og regnbuefrøen blandt mange andre.

En af de mest karakteristiske frøer, du kan finde på Madagaskar er tomatfrøen. Tomatfrøerne i sumpområder, damme og andre vådere dele af øen. Tomatfrøer er opkaldt efter tomater pga. deres klare orange-røde farvede hud. Kun hunfrøer har den strålende tomatfarve. Hanfrøerne har en brun-orange farve. Tomatfrøen findes kun i skovene på Madagaskar.

Den strålende farve på tomatfrøen er faktisk en advarsel til frøens rovdyr. Men tomatfrøer er ikke så giftige. Når de bliver truet, producerer deres hud en tyk, klæbrig væske for at afskrække de potentielle rovdyr som fx. slanger.

Tomatfrøerne er rovdyr. De sidder på et bestemt sted og lægger an til et overraskelsesangreb på deres byttedyr. Tomatfrøernes kost omfatter primært insekter og små hvirvelløse dyr.

Sifaka lemuren

Madagaskar er kendt for at være hjem for de kattelignende primater kaldet lemuren. Der findes mange forskellige lemurarter, og alle arterne findes kun på Madagaskar lige fra kattelemurer til sifakaer, musemakier og brune lemurer. De mange lemurarter hopper og danser og svinger sig fra træ til træ, og man kan ikke undgå andet end at blive i godt humør, når de finurlige dyr underholder med deres akrobatiske bevægelser.

Lemurerne tilhører primatgruppen ’prosimianer’, der betyder ’før-aber’. Navnet stammer fra lemurernes udbredelse inden udviklingen af abearter. Aberne uddrev de fleste af prosimianarterne, men ikke lemurerne på Madagaskar, da de blev beskyttet af den isolerede beliggenhed på øen.

Sifakaen er en attraktiv lemurart, der ligesom alle de øvrige lemur-arter kun findes på Madagaskar. Ifølge de indfødte kaldes sifakalemuren sit navn på grund af deres karakteristiske “shif-auk”-kalderåb. Der er tre hovedtyper af Sifakaer – guldkronet sifaka, coquerels sifaka og diadem sifaka. De er en af de mest truede arter i Madagaskar. Den største trussel, som sifakaen står overfor er, at de mangler levesteder.

Sifakaer er mellemstore primater med en kropslængde mellem 40-55 cm. og vejer op til 6 kg. Den lange, silkeagtige pels er det mest karakteristiske ved sifakaen. Pelsens farve spænder over sort, gylden, hvid og grå.

Sifakaerne er træboende dyr. De tilbringer det meste af deres liv oppe imellem træernes grene. De kan let springe mellem grenene med deres kraftige bagben. Sifakaer findes normalt i små grupper på 6-10 dyr. De lever primært af frugt, blade og knopper.

Indri lemuren

Indrien er den største af alle lemurer. De har en kropslængde på mellem 55-70 cm. og de vejer op til 10 kg. Indrien er også en af de truede lemurarter med en bestand på mindre end 10.000.

Indrien beboer regnskovene i den østlige del af Madagaskar. De lever i små grupper, der omfatter 4-8 dyr. Indrien er kendt for at lave high pitched lyde. De laver sådanne råb for at kommunikere med hinanden. Lydene er så høje, at de kan høres adskillige kilometer væk.

Ligesom sifakaen bruger indrien det meste af deres levetid oppe i træerne. De er primater, der er specielt tilpasset til at bevæge sig mellem træerne. Indrien har kraftige ben og store tæer, der giver et stærkt greb omkring træernes grene. Denne fantastiske lemur kan tilbagelægge en afstand op til 10 meter i et enkelt hop.

Fossa

Et andet fascinerende dyr på Madagaskar er fossaen, der faktisk er en vaskeægte lemurjæger. Det er en utrolig sky art, og den er sjælden at se. Fossaen ligner en kat, selvom den er nærmere beslægtet med et desmerdyr.

Fossaen er endemisk og lever kun i Madagaskars skove. Dette pattedyr kan blive op til 180 cm. og veje op til 10 kg. Ved første blik giver fossaen et indtryk af at være en krydsning mellem et desmerdyr og en kat. Fossaen er også det øverste rovdyr i Madagaskar. Desværre lever kun en lille bestand af fossaer vildt i Madagaskar, fordi den mangler egnede levesteder.

Fossaerne har en meget stærk, muskuløs krop med kort rødbrun pels. Den lange hale er et af de mest karakteristiske træk ved fossaen. Halen udgør faktisk næsten halvdelen af den samlede længde af en fossa.

Fossaerne er meget dygtige klatrere. Dens klør kan trækkes ind og den har fleksible ankelled. Det giver den mulighed for nemt at klatre op på træerne. Den lange hale giver den også den rette balance, så den kan manøvrere hurtigt og sikkert i træernes grene. Præcis som mennesker går fossaen på sine fodsåler. Det giver den den nødvendige stabilitet til at hoppe fra gren til gren.

Fossaen er den mest effektive jæger blandt Madagaskars dyr. Den ligger sig i baghold og overrasker sit bytte, når den angriber. Fossaerne jager både dag og nat. Med de skarpe kløer og skarpe tænder kan fossaen hurtigt dræbe sit bytte. Lemurer er den vigtigste fødekilde for fossaen. De jager også andre små pattedyr, og spiser gerne både fisk, fugle, frøer og firben.

Aya Aye lemuren

Aye-aye lemuren er det største natlige primat i verden. De lever kun på Madagaskar. De er mørkebrune og har store øjne og slanke fingre. Alle aye-aye lemurer ser lidt skræmmende ud. Selvom de er meget blide og harmløse. Men mange mennesker dræber dem på grund af deres skræmmende udseende. Den form for jagt gør sammen med nedgang i leveområder aye-aye lemuren til et af Madagaskars truede dyr.

Aye-aye’erne beboer Madagaskars kystskove. De lever oppe i træerne og forsøger helst at undgå kontakt med jorden. De har meget spidse klør på alle deres lange, slanke fingre. Det giver dem mulighed for nemt at bevæge sig rundt mellem grenene.

Aye-aye lemuren er et natligt væsen og de jager kun om natten. I dagtimerne sover de i kugleformede reder bygget på trægrene. Om natten bevæger de sig mere end 4 km i deres jagt efter mad. Aye-aye lemuren bruger sine store følsomme ører til at spotte trælarver og den tager dem med sine langstrakte finger. Aye-aye-lemurens kost omfatter også frø, frugt og nektar.

Satanisk bladhalet gekko

Den satanisk blad-halede gekko er endemiske på Madagaskar. Den er en mester i kamuflage. Denne fantastiske firbenede gekko kan kamuflere sig, så den helt ligner et dødt blad. Det er næsten umuligt at få øje på den, når den hviler sig over bladet. Denne unikke art kan blende perfekt ind i sine naturlige omgivelser.

Den sataniske blad-halede gekko har kun en længde på mellem 10-15 cm. Dens farver er utroligt varierede – fra gråt, brun, lillabrun til gul og orange. Den har også bladårer som markerede linjer på deres krop ligesom årer i et blad. Derved kan den så nemt efterligne et dødt blad.

Gekkoen er et natligt krybdyr. I dagtimerne hviler den på trægrene eller ligger ubevægelig over de døde blade. Den kan på et splitsekund blende ind i sine omgivelser med sin unikke kropsform og spektakulære variation i farve. Således kan de sataniske bladhalede gekkoer undgå truslen fra potentielle rovdyr som fugle og slanger.

Kamuflagen er ikke den eneste teknik, der anvendes for at undgå truslen fra gekkoens fjender. Den bruger også at åbne sine kæber på vidt gab og vise rovdyr sin lyse rødfarvede mund. Derudover viser den også en oprejst hale. Således kan de ofte have held til at forvirre rovdyret og hurtigt flygte og forsvinde ud af syne.

Madagaskar er blandt de aller vigtigste biodiversitet-hotspots i verden. Det har været en isoleret ø i mere end 70 millioner år. Derfor er den store ø med de fantastiske varierede landskaber blevet hjem for mange unikke dyrearter og planter. Størstedelen af alle plante- og dyrearter, der findes på Madagaskar, findes ikke andetsteds i verden. Så det er virkelig et paradis af fantastiske planter og dyreliv.

Se vores rejser til Madagaskar og læs meget mere om paradisøen i Det Indiske Ocean.