En rejse til den store, eksotiske og isolerede ø i Det Indiske Ocean byder på masser af muligheder for møder med Madagaskars lokale kultur og øens mange etniske grupper.

Madagaskars etniske grupper

Madagaskar består af en masse etniske grupper, hvor mange af dem har rødder i de gamle kongeriger, der fandtes, før Madagaskar blev koloniseret. Traditionerne og kulturen blandt de etniske grupper er den dag i dag langt mere flydende og sammenblandet, end hvad de var engang. Dog hersker der stadig en stærk kulturel identitet blandt det madagaskiske folk.

I den sydvestlige landsby, Andavadoaka, lever vezo folket i sammenhørighed med havet. Her sejler de i håndudskårne kanoer, kendt som pirokker, som de håndterer med stort talent. Vezoerne lever i stor grad af fiskeri, der er deres primære levebrød såvel som kilde til protein. Når det er nødvendigt at rejse over land, spænder vezoerne ofte en vogn til et par pukkelokser. Skal de på en længere tur rejser de med taxabusser, også kendt som taxa brousse,  Busserne er oftest stopfyldte med mennesker og der spilles højt, madagaskisk musik.

Sproglige finurligheder på Madagaskar

Til trods for det store antal af forskellige etniske grupper, er sproget på Madagaskar, malagassisk, et universelt sprog, som tales af alle, dog med forskellige dialekter. Det er et utroligt rigt og poetisk sprog, der er fyldt med stærke billeder. Vil man eksempelvis sige ‘kl. 2 eller 3 om morgenen’, siger man ‘misafo helika ny kary’, der direkte oversat betyder ‘når den vilde kat vasker sig selv’. De billedlige fraser gør dog sproget enormt svært at lære for besøgende, men de fleste lokale taler fransk på et basalt niveau. Dog kan det være givende at lære et par enkelte malagaskiske fraser som ‘misaotra’ (udtales mis-ow-tr), hvilket betyder ‘tak’. Det kommer du ofte rigtig langt med, især i de mere fjerne områder.

Fady og forfædrenes store betydning på Madagaskar

En anden universel kultur for det madagaskiske folk er deres stærke tro på forfædrenes energier. De afdøde kaldes for ‘razana’, og de lokale tror på, at hvis de afdøde huskes af deres efterkommere, vil de trives i den åndelige verden. Generelt er der en stor respekt for de afdøde, og det demonstreres igennem en lov, der er udformet af razanaerne, kendt som ‘fady’.

Fady

En fady er som regel noget, der er forbudt eller er et tabu i det lokale samfund. Dog er loven forskellig afhængig af samfund, familier og endda søskende. Fady dækker stort set alle aspekter af livet og har ofte en forklarende historie bag dem. For eksempel er det fady at gå igennem hullet i Andava stenen i byen Andavadoaka. Historien bag lyder, at en kvinde engang gik igennem, mens hun jagtede blæksprutter. Hun blev pludselig mødt af en kæmpe blæksprutte og blev straks slået stum. Hun forblev stum indtil hun døde, og siden da har det være forbudt at gå igennem hullet.

På samme måde er det forbudt at bære guld. Dette skyldes, at europæiske skibe for mange år tilbage sank ud for Madagaskars kyst. Lokalbefolkningen sejlede ud til skibsvragene og tog alt guldet og brugte det til at lave smykker af. Noget tid senere sendte en europæisk konge et skib afsted for at finde det stjålne guld. Det havde den konskvens at alle, der bar guld, fik skåret deres fingre af. Det er også fady at vise et spejl til børn under to år, da det eftersigende gør dem skøre. Det er fady at fodre hunde direkte fra en tallerken, fordi man aldrig ved, hvor hunden har været, og fordi det menes at være skyld i dårligt vejr.

Hyldest med Fanta og rom

Respektfuld opførsel overfor de døde handler om mere end blot at adlyde loven omkring fady. Det er muligt at tilkalde forfædre for at få tilladelse til at bygge på en særlig grund, og det er forbudt at sælge marken, som tilhørte en tipoldefar eller ændre i vegetationen, der vokser der. Landsbyens ældre hylder eksempelvis deres forfædre med en drink bestående af Fanta og rom, inden de genåbner deres blækspruttefiskerier.

Begravelsesritualer og dødedans

Begravelser er også en vigtig del af kulturen på Madagaskar, da de markerer overgangen til ‘razana’. Praksissen er forskellig afhængig af den etniske gruppe, men den kombineres ofte med udtryk for både sorg og glæde. For eksempel er begravelsesritualet ‘tranondonaky’ praktiseret af antaisaka folket i sydøst. Her går kvinderne i en slags trance, hvor de først græder for den afdøde, men efterfølgende danser.

En anden ceremoni er ‘famadihana’, der direkte oversat betyder ‘knoglerne, der vender sig’. Det er en årlig ceremoni, der praktiseres af betsileo og merina folket med det formål at vise respekt for forfædrene. Knoglerne fjernes fra familiens gravsted, renses og vikles ind i hvide bomuldslagner og en måtte. Herefter danses der med knoglerne, hvor hele familien og venner af familien deltager. Ceremonien kan vare op til 7 dage.

Mpanikilyer – Madagaskars shamaner

En anden vigtig person i den madagaskiske kultur er ‘mpanikiliy’, der kan tilbyde råd i tilfælde af, at man mister noget vigtigt, som en okse eller en ged. Mpanikilyen kan også bruges, hvis man skal organisere noget vigtigt såsom et bryllup, en begravelse eller en omskæringsfest. Her er det vigtigt at konsultere sig med en shaman, altså en mpanikily, for at kunne vælge den bedste dato til begivenheden. Det menes at bringe uheld, hvis man ikke først spørger mpanikilyen, og man risikerer, at noget ulykkeligt vil ske under begivenheden.

Er din nysgerrighed efter selv at opleve de lokale kulturer på Madagaskar blevet vækket, så se nærmere på vores rejseforslag til Madagaskar – den helt fantastiske og aldeles særegne ø i Det Indiske Ocean.