Gå imod strømmen og mød de 5 glemte dyr på din safari i Afrika. De fleste safariturister i Afrika har fokus på at opleve de såkaldte ‘Big 5’ og glemmer alt om savannens andre dyr. Det synes vi er en skam. Vi opfordrer dig derfor til at læse med her og glemme alt om savannens verdensberømte ”Big Five” for en stund. Lad i stedet blikket gå på jagt efter de ”Forgotten Five”.

Fra de store 5 til de glemte 5

Vi kender alle til de populære dyr fra ”Big Five”, men de færreste kender historien om, hvorfor netop disse 5 safaridyr er på denne liste. Grunden til at elefanten, leoparden, løven, bøflen og næsehornet går under dyregruppen ”Big Five” er, at dyrene bliver betragtet som de farligste at jage.

Men hvad med de mange stakkels dyrearter, der ikke formåede at komme på denne liste? Vi har faktisk en smule ondt af dem. Det er jo ikke deres skyld, at de ikke nåede rampelyset og i stedet bare bliver betegnet som ”kun et vortesvin” eller ”kun en hyæne”. Derfor har vi valgt at komme med nogle interessante fakta om dyregruppen, der kaldes ”The Forgotten Five” – de 5 glemte dyr, som vi ikke synes får den opmærksomhed, de burde få!

1. Vortesvinet

Med dens uproportionelle bygning med sit store hoved, uldede hårtotter, flade snude, store stødtænder og korte ben stod vortesvinet ikke ligefrem forrest, da der blev uddelt flotte udseender.

Men til trods for dette kan de overraskende nok løbe forholdsvis hurtigt, faktisk helt op mod næsten 50 km/t. Det er desuden den eneste griseart, der kan overleve i områder uden vand i op til flere måneder om året.

Vortesvinet er et interessant dyr. Et eksempel er, når hunnen føder unger. Inden fødslen går igang jager hun sine tidligere kuld unger væk, og isolerer sig fra andre. Det gamle kuld slår sig ofte ned med et andet hun-vortesvin, indtil de bliver fuldt udvokset og tager afsted på deres egen livsrejse. Hun-vortesvin har kun 4 patter, så kuldstørrelsen er oftest begrænset til 4 unger. Hver pattegris har sin ”egen” pat, som den får lov at dige fra. Utroligt nok ser man, at selvom en af ungerne dør, vil de andre ikke dige ved dens pat.

2. Hyænen

Selvom de kan have et hundelignende udseende, har hyænerne ikke nogen form for tilknytning til hunde. Faktisk er de genetisk mere tilknyttet til katte. Deres uhyggelige, kujonagtige og ”en lille smule onde” ry, er oftest det første, der falder en i tankerne, når man møder en hyæne. Egentlig er hyænerne aggressive fjender af de mange rovdyr, der findes i bushen.

Hanhyænerne har den laveste status i flokken. De er tvunget til at forlade deres familie, når de bliver seksuelt modne. Kampen om at blive medlem af en ny flok har ofte døden til følge, når den dominerende hun skal beslutte hannens skæbne. Hyæner anses for at være mere intelligente end chimpanser.

Undersøgelser fra Duke University viser, at hyæner har en stor pandelap, der giver dem en stor evne til at løse problemer. Undersøgelsen viste, at hyæner arbejder sammen i tavshed uden nogen form for umiddelbar synlig eller hørbar kommunikation.

3. Afrikansk vildhund

Med klassificeringen som en truet dyreart er vildhunde nu blevet sværere og sværere at spotte. Der er kun ca. 5.000 tilbage i naturen. Deres latinske navn er Lycaon Pictus. Det betyder bogstavelig talt ”malet ulv”. Navnet refererer til deres marmorerede pels med sorte, brune, gule og hvide pletter.

Vildhunde er nomadiske dyr, der kan bevæge sig over distancer på 50 km hver eneste dag. Som et resultat af dette kan deres territorier strække sig fra 400 til 1500 km². Deres 80% succesrate på jagtfronten, sammenlignet med 30% hos løver, skyldes flokkens naturlige koordinering og samarbejdsevne. Kommunikation er nøgleordet. Hundene lader konstant hinanden vide, hvor de er i forhold til byttet. Deres høje intelligens og skarpe samarbejde gør det muligt for vildhundene at tilpasse sig forskellige omstændigheder under jagten.

4. Surikaten

Surikater, et medlem af desmerdyr-familien, er kendt for deres nysgerrige og opretstående holdning. De lever i alle dele af Kalahariørkenen i Botswana, i store dele af Namibørknen i Namibia, i det sydvestlige Angola og i Sydafrika.

En flok surikater kaldes for en ”gruppe” eller en ”klan”. Grupper består oftest af ca. 20 medlemmer, men nogle klaner har over 50 medlemmer. Alle familierne har et dominerende par, i stedet for en alfahan eller –hun. Dyrene er ekstremt sociale og engageret i klanen. De har desuden et helt særligt ”babysitting system”, hvor hunnerne, der aldrig selv har fået unger, hjælper med at amme alfaparrets unger.

Surikater er primært insektædere, men de spiser også andet mad som fx. øgler, slanger, skorpioner, edderkopper, æg, små pattedyr, tusindben, skolopendre, planter, svampe og i ny og næ små fugle.

5. Jordsvinet

Jordsvinet bliver kaldt ”Aardvark” på engelsk. Udtrykket stammer fra det sydafrikanske sprog ”Afrikaans”. Oversat betyder det ”svin, der lever på jorden”. Der findes ikke noget sammenligneligt dyr med jordsvinet. Dyret ligner en blanding af en gris (næsen), en kanin (ørene) og en kænguru (halen).

De er næsten umulige at spotte, da de er nataktive dyr. De kommer kun ud efter solnedgang for at spise termitter. Jordsvin og myreslugere forveksles ofte, men de er i virkeligheden to vidt forskellige arter. Myreslugeren findes desuden i Mellem- og Sydamerika og jordsvinet findes i Afrika.

Med jordsvinets lange snude og andre fysiske forvekslinger er det let at forstå forvirringen. De to arter er dog ikke i familie eller har samme forfædre. Begge arter har udviklet arme til at grave, lange tunger og tandløse, tubelignende snuder, der er fantastiske til at fange termitter.

Har du forelsket dig lidt i dyrene fra ‘Forgotten Five’ ligesom os? Hvis du gerne give dem noget af den opmærksomhed, de i virkeligheden fortjener, kan du jo tage med på safari og opleve dem i naturen. Se vores safarirejser til inspiration.