Læs med her og mød Himba-folket fra Namibia. Himba-folket er et af afrikas mange gamle stammefolk. Himba-stammen opstod i det tidlige 16 århundrede. De er et semi-nomadisk jordbrugsfolk, der holder kvæg, får og geder. Især kvæget har en høj status i stammen, og de tæller deres rigdom i antallet af kvæg. Himbaerne består af op mod 50.000 folk, og de taler en særlig dialekt, kaldet ‘Otjihimba’.

De nordlige sletter i Etosha

imbaerne lever i det nordlige Namibia, hvor landskabet er både storslået, barsk og fantastisk smukt! Forestil dig et sted, hvor landskabet er varieret bestående af sand, øde sletter, hårdfør vegetation og stenformationer. Det er næsten ikke til at tro, at dette er et område, hvor mennesker kan bo, men alligevel har det nomadiske Himba-folk gjort de nordlige sletter i Etosha til deres hjem.

Himbaerne har overlevet mod alle odds i et yderst ugæstfrit miljø gennem både folkedrab og 1980’ernes tørke, der dræbte næsten alt deres kvæg. De bor i yderst simple kegleformede huse, der er bygget af mudder, komøg og palmeblade. De er altid på farten for at finde det bedste sted, hvor kvægene kan græsse.

Mukuru guden og forfærdrenes bål

Himbaerne er et animistisk folk, der dyrker deres forfædre og guden Mukuru. Deres hjem omkranser deres dyr og et såkaldt okuruwo – forfædrenes bål – som begge er tæt forbundne med deres religion. Bålet repræsenterer forfædrenes beskyttelse af stammen, og det sikrer, at forbindelsen mellem Mukuru, forfædrene og familien opretholdes. Himbaerne kommunikerer med deres gud og deres forfædre via det hellige bål. Som udefrakommende til en Himba-landsby, er det strengt forbudt at krydse ‘den hellige linje’, der går direkte fra hovedindgangen til høvdingens hytte forbi det hellige bål og til indgangen af kvægfolden.

Himbaernes kropsudsmykning og hårpragt

Himba-stammen er især kendt for kvindernes og børnenes karakteristiske udseende, der kommer af deres specielle kropsudsmykning og hår. Kropsudsmykningen hedder ‘otjize’ og består af et mix af okker og smørfedt, som de putter på huden og i håret for at beskytte sig mod solen og bidende insekter. Det giver et karakteristisk rødligt skær, som er et skønhedsideal blandt himba-kvinderne. Den røde farve symboliserer både Namibias røde jord og blod, der igen begge symboliserer liv. Farven spiller en væsentlig rolle for stammen i forhold til at markere forskellen mellem mand og kvinde.

Himbaernes hår er lige så specielt som deres røde hud, og deres frisurer indikerer alder og social status i stammen. Helt unge piger har to fletninger, mens piger lige inden puberteten har løse dreadlocks og unge kvinder i puberteten får den tretårnede ‘ekori’ hovedbeklædning og voksne kvinder, der er gift og har født får en ‘erembe’ hovedbeklædning.

Polygami og børneægteskaber

Polygami er kutyme inden for det namibiske stammefolk. Mændene har oftest to hustruer, og ægteskaberne er arrangerede. Drengene i himba-stammen omskæres lige inden puberteten, og idet han bliver gift, regnes han for at være en mand. Det er almindeligt, at de unge piger bliver gift i en ganske ung alder, idet de regnes for giftefærdige, når puberteten sætter ind. Status som kvinde får hun imidlertid først, når hun har båret et barn. Det betyder, at piger helt ned til 9-10 års alderen indgår ægteskab. Denne praksis er ulovlig i Namibia, og nogle grene af himba-stammen tager også afstand herfra, men ikke desto mindre er det fortsat vidt udbredt i himbaernes kultur.

Himba-folkets smykker

Udover de karakteristiske frisurer, ynder himba-kvinder også at pynte sig med traditionelle smykker. Det er en ældgammel tradition. Disse mægtige halskæder og armbånd er lavet af æggeskaller, græs og kobber og kan veje op til 40 kilo. Derudover bærer voksne kvinder store perlekæder om anklerne, tilsyneladende for at beskytte benene for giftige dyrebid. Også mændene i himba-stammen bærer smykker – dog i mere moderat omfang end kvinderne.

Hverdagens hårde arbejde og simple kost

Himbaerne lever primært af grød. Hver morgen og hver aften koger de grød tilberedt på vand, olie og enten majsmel eller mel af perlehirse, som er en populær afgrøde i Namibia, fordi den trives fint i den magre jord. Ved sjældne lejligheder såsom bryllupper spiser himbaerne kød, men det er undtagelsen snarere end reglen. Udover grød spiser himbaerne også hønseæg, vilde urter og honning.

Kvinderne har ansvaret for det tungeste arbejde såsom at hente vand til landsbyen, vedligeholde huse, dyrke jorden, tilberede måltider, malke køerne og gederne og passe børnene, samt skabe stammens tøj, smykker og brugsgenstande. De unge kvinder og piger tager sig af de yngre børn. Mændene tager sig først og fremmest af dyrehold og byggeri. De hyrder kvæget og bygger huse og folde. Derudover tager de sig af de interne anliggender og opretholder lov og orden i stammen.

Forskellen på mænd og kvinders status i stammen ses også ved, at det er forbudt for kvinderne at vaske sig selv såvel som deres beklædning i vand. I stedet tager de hver dag et særligt rituelt røgbad. Lidt kul antændes i en skål sammen med kviste og blade fra myrratræet, og når røgen står op, bukker kvinderne sig ind over skålen og lader sig bade i den varme røg.

Indenfor Himba-stammen signalerer antallet af horn fra kvæg på ens gravsted ens finansielle status. Jo flere horn jo rigere en person og jo højere status.

Kulturelt møde med Himba-folket

Et af de bedste kulturelle møder får du ved at tage med en guide til én af Himbaernes landsbyer. Disse besøg er planlagte og arrangeret, så der udvises respekt for Himbaerne, der ikke er vant til fremmede besøgende, men også for at beskytte Kaokoland, som er et af kontinentets sidste vilde områder.

Lyt til Himbaerne, når de fortæller deres historie – naturligvis via oversættelse fra guiden – og se det fascinerende okker-lag, som kvinderne har udsmykket sig med. Se med, når der laves smykker ud af jern, strudseæg og PVC rør – ja, du læste rigtigt! Stå med på sidelinjen omkring det rituelle bål, der danner ramme om tilbedningen af Himbaernes forfædre.

Du kan opleve himbaerne og deres fascinerende kultur på vores rejser til Namibia.