Namibias nationalparker

Læs her vores guide til Namibias nationalparker. Namibias vidt udstrakte naturområder og kontrastfyldte landskaber er enhver eventyrsjæls store drøm. De bedste steder at opleve de imponerende scener er i landets berømte nationalparker.

På bare få minutter kan du bevæge dig fra det varme og tørre ørkenterræn til kølige og livsgivende kyststrækninger. Populationen i parkerne er bred og varieret med dyr, der har trodset de barske levevilkår og gjort de golde og ugæstfri landskaber til deres hjem. Du finder her nogle af Namibias bedste nationalparker, der er med til at gøre landet til en helt særlig destination, du ikke må gå glip af!

Namibias nationalparker

Namib-Naukluft Nationalpark

Namibia, ørken

Oprindeligt blev Namib-Naukluft grundlagt af tyskerne, som en barriere mod indtrængende briter. Nationalparken har dog udvidet sig henover årene og er idag landets største konservationsområde. Namib-Naukluft Nationalpark huser ældre arkæologiske områder, der kan dateres over 200.000 år tilbage. Parken er hjemsted for et overflod af dyreliv og fortryllende og nærmest hypnotiserende landskaber.

Den nok mest populære attraktion i Namibia finder du her i parken. Der er tale om de tårnhøje, røde sandbanker ved Sossuvlei. Under den skyklare, blå himmel står de røde banker i skarp kontrast, og omkring står udtørrede træskeletter limet i det hvide sand. Mosaiklandskabets kontraster og farver er utrolige, og det er ikke til at forstå, at moder natur har skabt noget så mærkværdigt.

Etosha Nationalpark

Etosha National Park

Etosha er en af landets mest populære attraktioner og betragtes af mange som Namibias bedste nationalpark. Især når det kommer til safari. Med en imponerende vifte af vildtliv er der god sansynlighed for at opleve størstedelen af Afrikas verdensberømte dyr. Heriblandt de sjældne sorte næsehorn såvel som de hvide næsehorn. Om natten flokkes dyrene til Okaukuejo vandhullet, og det giver anledning til uforglemmelige safarioplevelser, når elefanter, løver og hyæner samles for at få stillet tørsten.

Etosha betyder ”store hvide sted” på det lokale sprog ndonga og refererer til områdets forhistorie som en større sø. Søen er senere udtørret, og nu er Etosha sletten farvet af hvidt støv med et højt saltindhold. Deraf navnet Etosha saltsletten. Synet af store flokke af elefanter, der tramper i jorden og får støvet til at flyve rundt, og løver der lister sig gennem savannen, vil forevigt sætte sig fast i din erindring.

Waterberg Plateau

namibia-waterberg-udsigt-1024x685

Tårnende sandbanker, dinosaurspor, mytiske stenindgraveringer og nogle af Namibias mest sjældne og truede dyrearter er alt sammen synonym med Waterbjerg Plateau.

Tilbage i 1904 var Waterberg kampscenen mellem lokale herero krigere og tyske kolonistiske magter. Herero medlemmerne led et bittert nederlag til tyskerne, og tusindvis af liv gik tabt i det efterfølgende tilbagetog til Omaheke regionen i Botswana.

I dag er Waterberg udnævnt som et fristed for sjældne og truede dyrearter, og parken har  spillet en vigtig rolle i avlen og genoprettelsen af de truede dyr. Området er også hjemsted for en af de sidste tilbageværende populationer af den sjældne kapgrib.

Mudumu Nationalpark

botswana-elefanter-

Mudumu Nationalpark trækker især folk til grundet dets uberørte miljø, der blomstrer når regnen kommer. Beliggenheden ved Kwando floden gør parken til en frodig oase med et dyreliv, der nyder godt heraf. I parken finder du et stort antal rovdyr som løver og leoparder, der ofte optræder med et show uden lige, når de jager deres bytte. Store flokke af elefanter bevæger sig over hele parken og med over 430 forskellige fuglarter, der bor i området, er der altid noget at opleve. I de seneste år er giraffer og antiloper blevet genintroduceret i parken, hvilket har tilføjet endnu mere bredde i dyrelivet.

Skeleton Coast Nationalpark

Skeleton Coast, Skeletkysten, Namibia

Udnævnt som en af verdens sidste vilde grænsestrækninger er Skeleton Coast Nationalparkens navn alene fuld af mystik. Med kranier og knogler på vejskiltene er du på forhånd advaret om det spændende eventyr, der venter forude. Den utilgivelige natur og særlige isolation giver nogle helt spektakulære rammer, som enhver fotograf vil give sin højre hånd for. Dele fra rustne skibsvrag ligger langs kysten og giver en uhyggelig og alligevel billedskøn ramme. Tiltrods for skibenes dystre skæbne er de hovedattraktionen i nationalparken.

Det nådesløse klima fra det kolde og dramatiske Atlanterhav med tæt tåge og barske strømme gør den namibiske kystlinje streng at navigere i. Selvom besøgende er tiltrukket af parken og dets forhistoriske skibsvrag, har Skeletkysten meget mere at tilbyde. Bjergkæderne og de gabende kløfter sætter rammerne for kæbetabende trekking og med elefanter, næsehorn og løver i parken. Der er garanti for, at du ikke kommer til at kede dig.

Mangetti Nationalpark

afrikansk vildhund_

Af at være en mindre park har Mangetti utrolig meget at tilbyde. Tidligere dedikeret som avlsområde for truede dyrearter, blev området transformeret til nationalpark i håbet om, at det kunne tiltrække turister til området. Med et uovertruffent udvalg af dyr i parken er det bestemt værd at rejse for.

I det biodiverse hotspot bevæger elefanter og næsehorn sig rundt blandt mange andre dyrearter, hvor flere af dem mødes ved vandhullerne, som en scene taget fra Noahs Ark. Parken er hjemsted for de utroligt sjældne afrikanske vildhunde, som kun de færreste får mulighed for at opleve. Mangetti er i sandhed et uudforsket og særligt hjørne af Afrika, og et besøg til parken er et råt eventyr i sig selv.

Ai-Ais Richtersveld Transfrontier Park

namibia-fish-river-canyon-1024x685

Ai-Ais er skabt af barske kløfter, høje bjerge og dramatiske landskaber, der ligger pakket mellem Orange River. Landskabet taler tydeligt, og du vil ikke være i tvivl om, at du er i den øde bjergørken. Det er et hårdført og uforudsigeligt terræn, hvor vand er knap. De livsgivende dråber kommer fra den tidlige morgentåge Atlanterhavet fører med sig. Det er med til at give liv til en række af små krybdyr, fugle og pattedyr.

Et svimlende udvalg af planter, nogle sågar endemiske, er desuden at finde i parken. Det gælder blandt andet pilekoggertræer, høje aloer og andre maleriske vækster, der alle sammen pynter det skønne landskab.

En af de gode muligheder ved dette område er at kombinere et besøg til parken med et vandring ved verdens anden største kløft, Fish River Canyon.

Sperrgebiet Nationalpark

Tursiops aduncus delfiner

Sperrgebiet Nationalpark, også kendt som Tsau-/Khaeb Nationalpark, viser naturen, som den er skabt til at være; vild, uberørt og smuk. Overraskende afskåret fra resten af verden kan parken nu høste godt af de rige økosystemer, der har skabt levegrundlag for overvældende flora og fauna. Faktisk tæller Khaeb Nationalpark for 25% af hele Namibias flora. De skønne landskaber bestående af sandsletter, gigantiske klipper og storslåede bjergkæder gør parken til et fantastisk sted at udforske.

Eventyret er aldrig langt væk, og den frodige park tiltrækker forskellige antiloper som oryx og springbukke, og sågar sæler, der hygger sig langs kysten. Og lige udenfor kysten lever både hvaler og delfiner, der svømmer blandt de 17 øer, som også tilhører nationalparken.

Se mere fra Namibias nationalparker og læs om vores rejser til Nambia.