Få dit livs oplevelse, når du sidder blandt de kæmpestore gorillaer i disen i bjergene i Uganda og Rwanda. Dybt inde i Uganda og Rwandas stejle skrånende skove bor de fascinerende bjerggorillaer. Når du møder dem dér, lige midt i deres naturlige habitat, så virker de både betagende og skræmmende på én gang.

Som turist kan man føle modstridende impulser for at give de smukke skabninger et stort kram, men samtidig vige tilbage pga. deres enorme størrelse. Her til må vi konstatere, at selvom et varmt gorillakram virker tiltalende, så er det en ualmindelig dårlig ide. Ligeledes får man af guiderne inden trekket at vide, at afstanden til gorillaerne bør være på 7-8 meter. Det ved de bare ikke, altså gorillaerne, så de kommer højst sandsynligt nysgerrigt hen og hilser på. Alt imens holder man vejret og betragter det imponerende syn.

Måden hvorpå en gorilla nyser, klør sit ben eller kaster et spørgende blik – det hele virker så bekendt og samtidig så vildt, at det er svært at beskrive. Det slår én, hvor meget de ligner os mennesker. Men det er umuligt at vide, hvad de tænker.

Følelsen af slægtskab kan være en god forklaring på, hvorfor et stigende antal turister tager til Bwindi og Volcanoes Nationalpark i henholdsvis Uganda og Rwanda. Dermed fylder vi brændstof på en industri, der af de lokale i begge lande ses som nøglen til at beskytte de kritisk truede dyr. Disse fremmede, besøgende bliver samtidig også anset for en stor trussel, da gorillaerne er meget sensitive over for menneskesygdomme. Det har forårsaget en så voldsom reducering i deres antal, at et dyrlægehold, kaldet Gorillalægerne, tager sig af de syge og skadede kæmpeaber.

[envira-gallery id=”5343″]

Bjerggorillaernes bestand faldt drastisk i sidste århundrede pga. krybskytteri, sygdom og menneskelige indgreb. Antallet af gorillaer er dog atter stigende. I dag lever et estimeret tal på 900 bjerggorillaer i Rwanda samt i nabolandene Congo og Uganda.

I Uganda og Rwanda er beskyttelse og bevaring af gorillaerne en prioritet. Derfor er der lavet et loft på 80 individuelle tilladelser om dagen for at se bjerggorillaerne i deres naturlige habitat i en time til et relativt højt beløb pr. tilladelse. En procentdel af dette beløb går til at opføre skoler, klinikker og andre projekter til gavn for lokalsamfundene. Igennem udvikling og uddannelse i de lokalsamfund, der lever i sameksistens med de store menneskeaber, involverer man aktivt lokalsamfundene i bevaringen af arten.

De sidste to år er turismen i Rwanda steget med hele 30 procent. Folk i hikinggear går rundt og nipper til kaffe i parkens hovedkvarter. Før de får adgang til gorillaernes territorium, bliver de delt ind i grupper af 8 personer. 8 er grænsen for turistgrupper, der besøger de forskellige gorillafamilier i den tætte underskov.

Der bliver hurtigt lagt visse regler ud for mødet med gorillaerne: Lad være med at pege, tal roligt, host og nys ikke i dyrenes retning og hold dig mindst 7 meter væk – altså med mindre de kommer til dig. Hvis en gorilla nærmer sig, skal du sætte dig på hug, lade være med at have øjenkontakt og lav gerne lyde, der lyder som om, du rømmer dig. Den lyd plejer bjerggorillaer nemlig at bruge for at vise venlighed.

Hvad der ofte venter i en lysning i skoven, er døsige gorillaer, og måske endda både unger og voksne for ikke at nævne den store silverback, der dominerer flokken. Hvis silverbacken er i godt humør laver han lavmælte lyde. Det er næsten som om han siger: ”Intet problem, mine venner, tag så mange billeder, I har lyst til’”

Den amerikanske forsker Diane Fossey vandt gorillaernes tillid ved at imitere deres lyde, bevæge sig på sine knoer og tygge i græs som dem. Fossey bragte international opmærksomhed til primaternes situation. Hendes bog ’Gorillaer i Disen’, inspirerede til en film med Sigourney Weaver i hovedrollen. Diane blev myrdet i sin forskningslejr i Rwanda i 1985, og er begravet ved et bjerggravsted.

Rwanda befandt sig i et blodigt kaos under Folkedrabet i 1994, og turismen i Volcanoes Nationalpark begyndte først at blomstre igen i slutningen af 90’erne. Siden da har bl.a. Microsofts opfinder Bill Gates og diverse Hollywood skuespillere været blandt dem, som har besøgt Rwandas bjerggorillaer. Deres hjem ligger to timers kørsel fra Kigali, hovedstaden i Rwanda. I dag vil de fleste tage turen til Uganda for at opleve gorillaerne, idet prisen for park fee her er væsentligt lavere end i Rwanda.

Men hvilket land er bedst til gorillatrekking – Uganda eller Rwanda?

Dette er et spørgsmål som ofte bliver stillet. Prisen for en gorilla permit er i Rwanda USD 1500 og i Uganda USD 600. Så nu skal du vælge i hvilket af landende, du vil foretage din gorilla trekking. Valget vil ofte være baseret på økonomi, men der er andre faktorer, som spiller ind og måske er afgørende for netop dit valg.

Rwanda hævede sine priser for at hjælpe til med bevarelsen af bjerggorillaerne, hjælpe lokalsamfund omkring trekking-områderne med tiltrængt infrastruktur og for at markedsføre Rwanda som en eksklusiv trekking destination. Uganda har hævet deres priser fra USD 450 til USD 600, og prisforskellen de to lande imellem gør det mere realistisk rent økonomisk for nogle at besøge dette land.

Når man sammenligner gorillatrekking i Uganda med Rwanda, vil du sandsynligvis finde en lang række ukorrekte oplysninger om trekking i de to lande. Rwanda har gjort et fantastisk arbejde for at promovere landet og især dets bjerggorillaer, som er det vigtigste trækplaster for turister. Journalister fra hele verden bliver opfordret til at besøge landet af de ’1000 bjerge’. Der bliver gjort en stor indsats for at sætte Rwanda, det smukke landskab og naturligvis bjerggorillaerne i et positivt lys, hvilket gør det lille land yderst inspirerende for alle rejselystne.

Uganda, som huser flere af de milde primater end Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo kombineret (480 ud af i alt 880) har endnu ikke gjort det så godt markedsføringsmæssigt som Rwanda. Film som ’Lynaktion Entebbe’ fra ’77 gør det langt fra ligeså godt som ikoniske ’Gorillaer i Disen’. Dette gør absolut ikke landet til et ’dårligere’ land at besøge, men blot en forholdsvis ukendt destination for mange ind til videre. Vores Afrika har haft et lokalt kontor i Uganda, og vi anbefaler ofte vores gæster at kombinere gorillatrekking med en safari i en af Ugandas fantastiske nationalparker. Det er nemlig både muligt og oplagt – i modsætning til i Rwanda.

Der er naturligvis fordele og ulemper ved gorillatrekking i de to lande, og vi har sammensat en liste, som du kan gå ud fra, når du sidder i dine overvejelser.

Fordele ved gorilla trekking i Rwanda:

• Korte køreafstande
• Gode veje
• Trekking efter gyldne løveaber
• Lodges i alle prisklasser: budget, standard og luksus
• Kombineret Akagera Wildlife Park med Nyungwe Forest
• Afslapning ved Lake Kivu
• Utroligt smukt og rent land Ulemper ved Rwanda

Ulemper ved gorilla trekking i Rwanda:

• Høj pris for gorillatilladelse
• Høj pris på lodges omkring Volcanoes Nationalpark samt færre indkvarteringsmuligheder
• Indkvartering i byen og ikke blandt vildtlivet m.m. du vælger en eksklusiv lodge
• Rwandas høje beliggenhed forårsager problemer for nogle personer
• 10% af tilladelsesindtægterne går til lokalsamfundet – Uganda giver 20% fordele ved gorilla trekking i Uganda

Fordele ved gorilla trekking i Uganda:

• Lavere pris for gorillatilladelse
• Huser de fleste gorillaer i Afrika – 480 ud af 880
• Gorillatrekking i både Bwindi Impenetrable Forest og i Virunga Volvanoes i Mgahinga Gorillapark, der minder om Rwandas Volcanoes Nationalpark
• Flere gorillafamilier end i noget andet land – 15 familier
• Trekking efter gyldne løveaber
• Lavere pris på lodges
• Indkvartering i skoven eller med udsigt til skoven
• Bedste chimpanse trekking
• Bjerg- og vulkan vandring i både Virunga Volcanoes og Rwenzori Mountains
• Mulighed for water rafting og kajakroning
• Afslapning ved Lake Bunyoni, Lake Mutanda eller Ssese Islands og Lake Vicotria
• Flere engelsktalende indbyggere end i Rwanda
• Mere end blot en gorilla-destination. Her finder du bl.a. også: ’Big Five’ safari, chimpanser, 10 nationalparker

Ulemper ved Uganda:

• Lange køretider m.m. man flyver til Kigali i Rwanda og kører til Bwindi – eller flyver Entebbe til Bwindi Forest. Du kan også dele køreturen op og tilbringe en nat i en anden park som f.eks. Mburu Ntionalpark
• Vejforholdende har nogle steder brug for forbedring
• Ikke nær så rent et land som Rwanda
• Trafiklysene i byerne virker ofte ikke
• 4 startpunkter for gorillatrekking i Bwindi Impentrable, hvilket kan virke forvirrende
• Har ingen navngivningsceremoni til babygorillaer som i Rwanda én gang om året

Valget om hvilket land du helst vil besøge er helt og alene dit. Én ting er sikkert, ingen bjerggorillaer kan opleves i ZOO. De overlever ganske simpelt ikke livet i fangenskab. De er født til at være vilde og frie i Virunga Volcanoes og Volcanoes Nationalpark i Rwanda eller Mgahinga Gorillapark i Uganda samt Bwindi Impentrable Forest – en virkelig gammel skov, hvor over 400 gorillaer findes. Eller i Congo for den sags skyld.

For os handler det om den magiske oplevelse. Bjerggorillaer har intet pas, har ingen religion og fandtes længe før kolonimagterne tegnede streger på et kort. De er ligeglade med nationalitet og grænser, og ind imellem rejser de endda fra land til land. Det handler ikke om Rwanda eller Uganda eller endog Den Demokratiske Republik Congo. Det handler om de truede bjerggorillaer, der rent faktisk stiger i antal på grund af bevarelse finansieret gennem turisme.

Se vores rejser til Uganda og Rwanda.