Læs Lines rejseberetning fra Uganda og lad dig inspirere til at besøge landet og udvælge oplevelser på din egen rejse til den grønne og frodige østafrikanske perle.

Min rejseberetning

I oktober 2018 var jeg på en rejse til Uganda, som skulle vise sig at blive en af mine yndlingsdestinationer i Afrika! Mange kalder landet for ”Afrikas perle”, og navnet gav med det samme mening, da jeg fløj henover det smukke landskab. For hvor var der bare grønt og frodigt! Altså sådan helt vildt grønt!

Safari i Queen Elizabeth National Park

Jeg landede i hovedstaden Kampala og herfra gik turen til Ugandas anden største nationalpark, Queen Elizabeth National Park. Parken er opkaldt efter den britiske dronning, eftersom landet har været under britisk herredømme i en lang årrække.

Køreturen dertil er på ca. 500 km og tager mellem 7-8 timer. Det kan selvfølgelig være lidt af en mundfuld – og så alligevel ikke. Turen går nemlig igennem smukke og varierende landskaber med bakketoppe, klippevægge, landsbyer, banan- og theplantager. Ved ankomst til parken stoppede vi ved en udsigtspost over parken. Det var betagende smukt og det gav mig en god fornemmelse af størrelsen på den knap 2.000 kvadratkilometer store nationalpark.

Løveunger og frodighed

Vi kørte ind til parken og blev hurtigt budt velkommen af en gruppe antiloper og vortesvin, der stod og hyggede sig med at spise af det grønne græs. Her var nemlig ikke tør savanne som på Tanzanias Serengeti slette eller Kenyas Masai Mara. Nej, her var grønt. Sådan virkelig grønt.

Velvidende om, at parken ikke har giraffer eller zebraer, forsøgte vi at spotte parkens mange andre dyrearter. Vi vidste, at sandsynligheden for at se løver var lille, men håbet var der. Og pludselig blev der kaldt over walkie talkien, at en kollega havde spottet de fine kattedyr. Hurtigt kørte vi afsted og indenfor 5 minutter holdte vi foran 3 søde løveunger, der slappede af i græsset. Løvemoren var ikke at finde, men hun lå sikkert på lur inde i buskadset. Det var et fuldstændig fantastisk syn, som jeg aldrig vil glemme.

Udover løverne spottede vi også en lang række af andre dyr. Dog var dyrelivet faktisk ikke det mest imponerende i parken. Nej, det mest imponerende var det særlige landskab. Parken er fyldt med dybgrønne træer og buske, og mod horisonten ligger Rwenzoribjergene og danner ramme om parken. Det er en helt unik scene, som jeg aldrig har oplevet lignende før i Afrika.

Kazinga kanalen

Om eftermiddagen ventede en sejltur på Kazinga kanalen, som er et sandt paradis for især flodheste, krokodiller og elefanter. Kanalen siges at være hjemsted for over 5.000 flodheste, og vi så hundredvis af de store dyr. Imens vi betragtede flodhestene, kom elefanterne ned til bredden for at bade og drikke litervis af vand.

Chimpansetrekking i Kalinzu Forest

Efter et par dages safari i Queen Elizabeth var det blevet tid til at møde menneskets nære slægtning, nemlig chimpansen. Det var en oplevelse, jeg havde glædet mig til i flere uger, og endelig skulle jeg møde de truede aber!

Vi blev taget imod af en guide, der skulle lede os igennem den tætbevoksede jungleskov i Kalinzu Forest. Hun kom gående i hendes gummistøvler, tørklæde bundet om hovedet og jordfarvede bukser og skjorte. Vi fik hurtigt tiltro til, at hun var den helt perfekte guide til turen. Det kunne hun bekræfte os i, da hun fortalte om hendes 20 år lange erfaring med chimpanse-trekking. Guiden var konstant i kontakt med de såkaldte ”trackers”, der sporer chimpanserne, så de var hurtigere for os at finde.

Det var virkelig spændende at opleve chimpansernes naturlige habitat, se hvilke træer de klatrer i og hvilke frugter de spiser. Efter 1 times trekking i skoven fik vi pludselig besked om, at der var en chimpansefamilie i nærheden. Vi nåede dertil og kunne nyde synet af chimpanserne, der klatrede og legede i trætoppene. Alt sammen midt i den kølige, afrikanske skov midt ude i naturen. Det var en fantastisk og rørende oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Nilen og Murchison Falls

Fra chimpansetrekkingen gik turen videre til det storslåede Murchison Falls og den tilhørende nationalpark. Murchison Falls Nationalpark er Ugandas største med sine knap 4.000 kvadratkilometer. Først besøgte vi det storslåede vandfald og oplevede, hvordan Nilen bragede igennem den kun 6 meter brede sprække, hvilket gør vandfaldet til et af verdens mest kraftfulde. Det var en kæmpe oplevelse at mærke naturens rå krafter fra både lyden og mængden af vand, der buldrede afsted.

Vores guide forklarede os, at mange naturfotografer besøger vandfaldet for at tage billeder og få optagelser af det imponerende fugleliv, der er omkring Nilen og vandfaldet. Efter gåturen til vandfaldet var vi på en sejltur, hvor vi kom helt tæt på dyrene, der lever i og langs nilen. Her så vi blandt andet flodheste og kæmpe Nil krokodiller, der lå og lurede ved flodbredden.

Efter besøget til vandfaldet, skulle vi med færgen over på den anden side af Nilen, hvor dyrene for alvor befandt sig. Parken var helt særlig med de tusindvis af palmer, som elefanterne i tidernes morgen har transporteret rundt og ”plantet” i parken. Imellem palmerne går giraffer, antiloper og bøfler i massevis, og vi var endda så heldige at spotte både leoparder og løver. Og igen befandt vi os i en nationalpark, der var helt utrolig frodig og grøn, som jeg har aldrig før har oplevet det. Endnu en fuldstændig fantastisk safari, der gjorde store indtryk på os.

Ankole køernes grønne paradis

Efter de mange safarioplevelser vendte vi tilbage mod Kampala. På vejen mødte vi mange af de såkaldte Ankole køer, der er en bestemt race, som kun findes i Uganda og Rwanda. Deres massive horn er enormt fascinerende og sjove at se på. Og så er de temmelig anderledes fra de danske Jersey køer, vi kender hjemmefra.

Noget af det, der overraskede mig mest ved Uganda var først og fremmest det varierende landskab og den frodige natur. De lysegrønne teplantager, rå klippeskranter og grønne skove. Men jeg blev ligeså overrasket over den imødekommenhed og venlighed, vi blev mødt med overalt. Folk udviste nysgerrighed overfor os og spurgte ind til, hvem vi var, og hvordan vores land var anderledes i forhold til Uganda. Og så tager jeg hatten af for den glæde og respekt de lokale udviser overfor naturen. De er klar over, hvor vigtig naturen og den næringsrige jord er for deres overlevelse. Mange sætter en stolthed i at passe på det, de har.

Nå ja, og så blev jeg overrasket over, hvor sindssygt smagfulde og lækre bananerne og avokadoerne er i forhold til dem, vi kan købe herhjemme. Uganda er i sandhed Afrikas smukkeste perle!

Line, Vores Afrika

Er du blevet inspireret af Lines rejsefortælling fra Uganda, så kan du kikke nærmere på vores rejseforslag til det grønne paradis og måske blive inspireret til at kaste dig ud i dit eget Uganda-eventyr.