Kom med på dette vestafrikanske eventyr, som har en ånd af ’ekspedition’. Rejsen tager os til hjertet af Vestafrika igennem Ghana, et land så utroligt rigt på traditioner og stigende modernitet.
Vi kan se frem til et væld af oplevelser som f.eks. en vandretur ind i en majestætisk skov, hvor det vrimler med ’hellige aber’, det mest fantastiske vandfald med et fald på 60-80 meter samt besøg til kaffe- og teplantager på den nordlige savanne. Et besøg, som også er hele rejsen værd, er mødet med udstødte lokale, som nu anses som hekse. Vi skal møde dem i deres ’hekselandsby’ og høre om grundene til deres udstødelse af deres familier og oprindelige landsbyer. Glæd dig også til besøget hos Gurunsi befolkningen, som lever i farverige, dekorerede huse.
Rejsen er perfekt for dig, som har en særlig kærlighed for det tidløse Afrika og smukke farverige markeder, som frigiver vidunderlige dufte af krydderier. Det er ligeledes en perfekt rejse for dig, som beundrer de hektiske, men delikate rytmer og trin fra dansere eller dig, som forbløffes over overfloden af guld til de traditionelle Ashanti ceremonier. Eller igen for dig, som bliver rørt over slavehandelsslottene, og for alle os som gerne vil havet stillet vores uendelige nysgerrighed ved et møde med heksene, efter at vi har krydset den charmerende Volta region. På denne rejse besøger du i sandhed det gamle Afrika, og får en oplevelse, du sent vil glemme.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Erfaren engelsktalende guide, chauffør og kok
Mineralvand under transfer og udflugter
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Ved ankomst i Accra lufthavn vil du blive mødt af en repræsentant fra vores team i byen, som kører dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.
Indkvartering: Lodge inkl. morgenmad
Spis morgenmad på hotellet. Her efter mødes du med de øvrige rejsedeltagere på turen og vores lokale guide, som briefer om rundrejsens forløb.
Accra, Ghanas pulserende hovedstad, er en interessant by der på trods af en hurtig udvikling har bevaret sin egen identitet, der reflekteres i både moderne og gamle områder, hvor traditionelle aktiviteter fortsat lever i bedste velgående. I det luksuriøse administrative kvarter finder man elegante villaer bygget i første halvdel af det 19. århundrede. En tid hvor Ghana var en af de mest blomstrende kolonier i Vestafrika.
Vi besøger et værksted, hvor der laves fantasikister, der har form som både frugter, fisk, fly, dyr – ja faktisk er det kun den ’kommende beboers’ fantasi, der sætter grænsen for, hvor fantasifuld sådan en kiste kan se ud.
Museet er i særdeleshed interessant, da det blev grundlagt med det formål at bevare afrikansk kunst og ligeledes for at promovere produktionen af moderne kunst.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Efter morgenmaden skal vi besøge Elmina Castle, som er den ældste europæiske bygning i Afrika opført af portugiserne i det 15. århundrede. På forskellige tidspunkter er slottet blevet brugt som varehus til handel med guld, elfenben og til sidst slaver. Slottet, vi besøger i dag, er resultatet af successive forlængelsesarbejder og anerkendes som et UNESCO verdensarvssted. Udenfor slottet finder vi en vidunderlig fiskerby med masser af store farverige fiskerbåde. Hver dag bliver disse kanoer styret af dygtige fiskere på tværs af stærke havbølger og strømme.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi ankommer i Kumasi om formiddagen. Kumasi er den historiske og åndelige hovedstad i det gamle Ashanti Kingdom. Ashanti folkene var en af de mest magtfulde nationer i Afrika indtil slutningen af det 19. århundrede, da briterne annekterede Ashanti landet til deres Guldkyst koloni. Med næsten en million indbyggere er Kumasi en sprudlende by med et fantastisk centralt marked, faktisk et af de største i Afrika. Hver type Ashanti håndværk (lædervarer, keramik, kente klæder) findes her sammen med stort set alle former for tropisk frugt og grøntsager.
Om eftermiddagen deltager vi, hvis muligt, i en traditionel Ashanti begravelse, hvor de sørgende bærer smukke røde og sorte togaer. Nok kalder vi det ‘begravelse’, men i virkeligheden er der tale om en festlig fejring. Den afdøde er faktisk troet stadig at være til stede hos sin familie og ved denne ceremoni bliver vedkommende til en forfader. Høvdingen ankommer omringet af sit hof under skyggen af store paraplyer, mens trommer giver rytme til dansere, hvis indviklede bevægelser er yderst symbolske.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
På en søndag formiddag vågner Kumasi langsomt op og byens gader, som ikke er for travle, bliver forvandlet til en charmerende og interessant scene for enhver nysgerrig rejsende. Vi besøger også Det Kongelige Palads Museum, der er vært for en unik samling guldsmykker, som bæres af Ashanti domstolen. Senere tager vi videre til nogle nærliggende landsbyer, hvor indbyggerne har specialiseret sig i at væve de traditionelle Kente klæder.
Akwasidae Festival: Ifølge Ashanti kalenderen er visse dage hvert år afsat til en meget speciel fest på Det Kongelige Slot i Kumasi. Under denne fejring sidder kongen under en spektakulær farverig paraply prydet i livlige klæder og massive århundreder gamle smykker. Han er omgivet af Ashantis ældste samt rådgivere. Foran kongen er der dannet en smal passage af dignitarer, der repræsenterer alle roller og magtpositioner inden for kongeriget lige fra sværd- og knivbærere, væbnede vagter og bærere af smukke strudsefjer for blot at nævne nogle få. Ceremonien består herefter af en procession af kongelige advokater, der bringer gaver, fortællere, der reciterer Ashanti kongernes historie, trommeslagere og trompeterer, der spiller på horn lavet af elfenben. Dansere er klædte i levende røde kostumer udfører en erotisk dans. Vi vil være vidner til og opleve den fantastiske pragt og stemningen i en af de sidste store afrikanske monarker af skovene.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi starter vores rejse nordpå og efterlader den tørre savanne for at komme ind i det livligere og mere farvede skovlandskab. Vores støvede vej følger sporene på den tidligere karavane, der førhen forbandt de vigtigste handelscentre for de sudanesiske kongeriger som Djenné eller Timbuktu til Kumasi regionen, som var meget vigtige for guldminedrift og fremstilling af cola nødder.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Lobi befolkningen bor i omgivelserne af Wa isoleret i lerhuse, som er beskyttet af en høj mur uden adgang og lavet af et rektangulært kornkammer omgivet af forskellige rum og en kostald.
I Lobi samfundet repræsenterer høvdingen af familien den eneste myndighed. Han har ansvaret for alt og alle og er ansvarlig for ofringer og organiseringen af markarbejdet.
Lobi folkene er ligeledes talentfulde kunstnere. De laversmå statuer, der bruges som åndelig beskyttelse og anses som værende meget prestigefyldte i mange afrikanske kunstsamlinger. Lobien udmærker sig også i musik, og man kan finde gode balafonspillere blandt dem.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi kører afsted for om eftermiddagen at mødes med Gurunsi stammen, der bor i fjerntliggende befæstede bygninger, som er smukt dekorerede med sorte, røde og hvide afrikanske freskoer. Deres samfund er organiseret omkring køn, hvor mænd er ansvarlige for konstruktioner, mens kvinder tager sig af malerarbejde og dekoration ved hjælp af naturlige farver på en okra baggrund.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi tager på en charmerende vandretur, hvor vi skal opleve det hellige bjerg. Dette særlige sted har adskillige tinder, der består af kæmpestore sten, der er stablet på uvirkelig vis. Lokale folk anser disse ruiner som værende hjem til forhenværende guder. Oraklets grotte ligger inde i en dyb sprække højt oppe på bjerget. Det er et pilgrimssted, men du kan kun komme hertil, hvis du er i følgeskab med en af adepterne, som kommer her for at praktisere deres ritualer og udføre ofringer.
Talensi befolkningen bor på dette bjerg, hvor de alle danner en klan. De bor i befæstede huse lavet af ler og træ, hvor en gruppe på helt op til 60 personer kan bo sammen. Huset ligner en labyrint og er udelukkende tilgængeligt gennem et unikt indgangsparti. Gange, små trapper, tildækkede korridorer, æggeformede rum og flere terrasser udgør en harmonisk helhed.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi mødes med en meget stor gruppe af såkaldte hekse. Heksene er mennesker, som af den ene eller anden grund er blev forvist fra deres landsbyer, fordi de er blevet kendt skyldige i forfærdelige begivenheder. Dette kunne f.eks. være en teenagers død, en mystisk sygdom eller en dårlig høst. Nu bor de sammen på dette bestemte sted. Vi vil tale med dem om deres liv og om den særlige helligdom, der beskytter dem, og ‘renser’ deres ånd fra dårlig vilje. Deres varme velkomst står i stærk kontrast til omfanget af de beskyldninger, der tvang dem til at komme her.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
Vi skal besøge kaffe- og kakaoplantager i den frodig Volta region. Vi gør hold i små landsbyer beboet af venlige lokale, som er glade for at byde de sjældne besøgende velkommen.
Vi skal opleve det smukke Wli vandfald, der ligger på grænsen til Togo. Her falder vandet fra en højde på 60-80 meter.
Indkvartering: Lodge inkl. helpension
I dag deltager vi i en lokal voodooceremoni. Trommernes frenetiske rytme og adepternes nynnen hjælper eftersigende med at tilkalde voodooånden, som herefter tager plads i nogle af danserne. De falder i dyb trance, hvor øjne ruller i deres hoveder, de laver grimasser, går i krampe og bliver ufølsomme overfor ild eller smerte. I denne lille landsby omgivet af ceremoniens magiske atmosfære, vil vi endelig forstå, hvad folk mener, når de siger: “I jeres kirker beder I til Gud; i voodoo helligdommen bliver vi Gud! “
Voodoo er en religion, der er blevet overført af forfædrene og praktiseres stadig den dag i dag.
Om eftermiddagen kører vi til Accra. Der vil være værelser til rådighed, så man har mulighed for at friske sig op, inden den sidste transfer til lufthavnen.
Indkvartering: Dagsværelse i Accra
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Afrejse 2023
19. juli
30. august
11. oktober
22. november
Afrejse 2024
14. februar
27. marts
4. december
Visum
Visum påkrævet.
Ansøgning om visum er på eget ansvar, og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til hvordan du anskaffer dig visum til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vaccinationer
Gul feber: Påkrævet
Hepatitis A: Kontakt venligst egen læge
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring
Transport
Minibus og/eller firhjulstrækker
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs EUR/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening