Denne rejse er sammensat med henblik på at opleve så meget af den danske historie i Ghana som muligt.
I hovedstaden Accra venter en spændende og interessant byrundtur, hvor du bl.a. kommer forbi Usher Town og James Town. Her falder man let i snak med de lokale og får et indblik i deres dagligdag. Farverige markeder og ghanesisk atmosfære mangler byen bestemt ikke, og her får du mulighed for at tage det hele til dig i den pulserende, afrikanske storby.
Den konstante tilstedeværelse af dansk historie vil følge dig overalt på denne rejse og udover det fantastiske lokalliv, skal du selvfølgelig også opleve ‘Det Danske Accra’. Her går turen går til Osu Castle, også kendt som Christiansborg Slot og Wulf’s Hus, som ligger få meter fra Osu Castle.
Glæd dig til et sammensurium af lokale oplevelser og danske islæt på denne rejse til Ghana. En rejse hvor du, sammen med din lokale, engelsktalende guide, kommer forbi slaveslotte, overværer Ashanti-begravelser samt bliver introduceret til forskellige stammegrupper og deres høvdinge.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Erfaren engelsktalende guide
Mineralvand under transfer og udflugter
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Du ankommer til Accra, Ghanas hovedstad, om aftenen. Her bliver du modtaget af en repræsentant fra vores team i byen, som kører dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
I dag skal du på byrundvisning i Accra og bl.a. opleve Usher Town og James Town. Ud mod havet udfolder livet sig for de indfødte folk kaldet Gan. I byen er der Usher Fort og James Fort, der begge fungerede som fængsler. Usher Fort er den dag i dag et museum. Måske har du lyst til at tage de 120 trappetrin op i James Towns fyrtårn og nyde en fantastisk udsigt over en af de største fiskerihavne i Ghana.
Efterfølgende tager du videre til Kaneshi Market, som er et af de største loppemarkeder i Accra. Her kommer lokalbefolkningen for at købe brugt tøj og sko fra hele verden. Det er ligeledes et godt sted at finde traditionelle klæder og perler.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Dagen i dag er afsat til at opleve ’Det Danske Accra’. Osu Castle, også kendt som Christiansborg Castle, blev bygget af danskere i 1661. Osu Castle er et af de største slotte på den ghanesiske kyst og er den dag i dag ikke offentligt tilgængeligt. Men få meter fra Osu Castle ligger et gammelt dansk hus kaldet Wulf’s Hus. Du er velkommen til at besøge stedet, hvor der stadig bor efterkommerne af Hr. Wulf.
I tager videre til Legoon Universitet. Her kan du gå op i universitetets klokketårn, hvorfra udsigten fra Christiansborg til Frederiksgave Plantage ganske enkelt er enestående. Frederiksgave Plantage er en af de otte plantager, der blev oprettet af danskerne langs Akwapim-bjergkæden. Plantagen blev grundlagt i 1832 med 32 slaver. I dag ligger der et museum, der viser, hvordan livet var på de tidligere danske plantager, som man får mulighed for at besøge.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I dag tager du til Ada, som er en kystby i det større Accra-område, hvor det danske Fort Fredensborg og dets ruiner ligger. Fortet blev bygget i Old Ningo i 1734 og var engang en forholdsvis vigtig slavehandelsstation. Fortet er den dag i dag næsten forsvundet i havet.
Efterfølgende besøger du The Fort Prinsensten som ligger ved Keta, en by øst for Volta-floden, der også blev brugt til slavehandel. Fortet blev brugt som et fængsel i en periode, før det blev delvist ødelagt af havet i 1980.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Krobo-området er kendt over hele verden for sine perler. Her produceres perlerne, som bruges til kulturer og æstetiske formål.
Du skal besøge en fabrik specialiseret i produktion af disser perler og endda følge processen med at lave en. Håndværkerne har lavet perler efter samme langvarige, traditionelle teknik i århundreder. De bruger skrotglas, som formales til fint pulver. Glaspulveret fremstilles derefter i omhyggelige mønstre og anbringes i håndlavede lerforme dækket af kaolin. Perlerne koges, dekoreres og bliver vasket og eventuelt puttet på snore.
I en fjernt skjult landsby skal du overvære en voodoo-ceremoni. De frenetiske rytmer fra trommer og adepternes sang er eftersigende med til at tilkalde voodoo-ånden, der vil tage besiddelse i nogle af danserne. De falder i dyb trance, hvor deres øjne ruller, de laver grimasser, går i kramper og bliver ufølsomme overfor ild og smerter. I denne lille landsby omgivet af en magisk atmosfære fra voodoo-ceremonien vil det være tydeligt, hvordan traditionerne stadig er dybt forankret i den afrikanske sjæl.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I dag kører du til Kumasi, hvor du skal på byrundtur. Kumasi er en historisk og åndelig hovedstad i det gamle Ashanti-kongerige. Med næsten én million indbyggere er Kumasi i dag en sprudlende by med et fantastisk centralt marked, som er et af de største i Afrika. Alle slags Ashanti-håndværk som lædervarer, keramik og kentetøj kan findes her sammen med stort set alle slags tropiske frugter og grøntsager. På dagsordenen er der inkluderet et besøg til Ashanti Cultural Center, som har en rig samling af Ashanti-artefakter, der bliver fremvist i en vidunderlig gengivelse af et Ashanti-hus.
Om eftermiddagen skal du, hvis muligt, deltage i en traditionel Ashanti-begravelse. Med til begravelsen er hundredvis af sørgende klædte i smukke røde og sorte togaer. Nok kalder vi det begravelser, men egentlig er det en festlig fejring, hvor den afdøde anses for stadig at være tilstede i familien. Selv høvdingen ankommer omringet af sit hof og i skyggen af store farverige parasoller, mens trommer giver rytme til danserne, hvis indviklede bevægelser er højst symbolske.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I fortsætter jeres byrundtur. Det Royale Palads Museum åbner sine døre og fremviser sin unikke kollektion af Ashanti-souvenirs. Du vil have privilegiet at blive budt indenfor i gården til den store Ashanti-høvding. Klædt i traditionelt tøj og prydet med antikke, solide guldsmykker tager han plads under en stor parasol for at tale med dig om hans rolle som traditionel høvding i et moderne Ghana.
Få kilometer fra det travle Kumasi tilbringer du nogle timer i en traditionel landsby, hvor alle forskellige aspekter fra den ghanesiske kultur kan findes. Her kan du beundre arbejdet fra vævere, der fremstiller traditionel ‘kente’ og ‘adinkra’, som er to farverige klæder båret af traditionelle høvdinge ved specielle lejligheder. Du får ligeledes mulighed for at opleve andre talenter fra Ashanti-håndværkerne, som f.eks. den måde de laver stole, der bliver brugt af familiens ældre. Måske kan du endda nyde den lokale ret kaldet ’fufu’.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I besøger Cape Coast Castle, som blev bygget af svenskerne i 1653. Fra 1657-1664 skiftede slottet hænder mange gange, da det blev erobret af danskere, hollændere, den lokale Fanti-stamme, svenskere og til sidst briter. I dag fungerer det som museum, der fremviser historien om slavehandel. I Cape Coast skal du også besøge Fort William, fra hvis top du kan nyde en storslået udsigt ud over byen.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Ved havet når du til Elmina. Elmina Castle danner historien om havnen og landsbyen omkring. Slottet, du besøger i dag, er resultatet af flere udvidede værker foretaget af portugisiske, hollandske, britiske og lokale myndigheder. Gennem århundreder har slottet fungeret som et lager for guld og elfenben og sågar hjemsted for slaver. I dag ligger Elmina Castle på UNESCOs liste over verdenskulturarv.
Elmina by er en typisk fiskerby, hvorfra hundredvis af store, farverige pirogger hver dag sejler ud for at stå ansigt til ansigt med havet for at tjene til hverdagen. Mens du vandrer gennem de smalle gader i Elmina, kan du indtage den livlige og tidløse atmosfære af denne lille fiskerlandsby. De forhenværende portugisiske bygninger, som i dag er beboet af lokale, ligger lige ved siden af ’Asafo Companies’ templer, hvor krigere stadig efterlader ofringer på de store, farverige statuer.
Du får også muligheden for at besøge St. Jago Fort, der ligger på en bakke overfor Elmina Castle. Alternative kan du bruge resten af dagen på afslapning.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I dag kan du se frem til en halvdagstur til Kakum Nationalpark. Få kilometer fra kysten i midten af regnskoven ligger parken, som giver dig mulighed for at observere skoven fra oven, da Kakum har baldakinbroer, der hænger højt oppe i træerne. Kakums baldakinbroer er de højeste og længste rebbroer i verden og giver fra 30-45 meters højde en betagende udsigt udover skoven og trækronerne, der strækker sig mod himlen.
Du slapper af på hotellet resten af dagen.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Brug dagen på afslapning. Måske skal der shoppes de sidste souvenirs, inden du om aftenen bliver kørt til lufthavnen.
Det er nu tid til at tage flyet hjem mod Danmark, og med i bagagen har du vidunderlige minder om en oplevelsesrig rundrejse i Ghana.
Indkvartering: Dagsværelse i Accra
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Visum påkrævet.
Ansøgning om visum er på eget ansvar og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til, hvordan du anskaffer dig visum, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vaccinationer
Gul feber: Påkrævet
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
Transport
Micro-/minibus eller firhjulstrækker
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs EUR/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening