Vi har en særlig forkærlighed for det lille østafrikanske land Rwanda, hvor du vil blive mødt af en enestående gæstfrihed samt en natur i verdensklasse. Denne rejse med gorillatrekking i Rwanda vil helt sikkert skabe rejseminder for livet.
Ved ankomst i Rwandas hovedstad Kigali bliver du modtaget en repræsentant fra vores team i byen, som vil køre dig til dit hotel. Landet er kendt som ‘De 1000 bakkers land’ og har en historie lidt udover det sædvanlige. En historie med tragiske begivenheder i form af folkemordet, som skete for over 20 år siden. Heldigvis har landet rejst sig på beundringsværdig vis, og de lokale er klar til at komme videre og byde turister velkomne til deres land. Højdepunktet på rejsen bliver besøget til Volcanoes Nationalpark, hvor du skal på trekking i de naturskønne omgivelser. Her kan du se frem til at møde de truede bjerggorillaer i deres naturlige miljø. Du får en magisk time til at studere dem, mens de leger, spiser og hviler sig. En fuldstændig betagende oplevelse, som vil sidde i kroppen for evigt.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
1 x gorillatilladelse per deltager
Erfaren engelsktalende chauffør / guide
Flaskevand under safari (2 x halvliter per person/dag)
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Ved ankomst i Kigali International Airport bliver du modtaget af en repræsentant fra vores lokale team i Kigali, som vil assistere med transfer til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmad vil du blive hentet af din chauffør, som vil tage dig med på byrundtur i Kigali. Aflæg et bevægende besøg ved Kigali Memorial Centre, som vil sætte meget af byens historie i perspektiv. Centret fungerer som et permanent mindested for dem, som var ofre under folkemordet i 1994. Ligeledes tjener det som et sted, hvor folk, der har mistet, kan komme og sørge. Et must-see når man er i Kigali.
Byrundturen fortsætter til forskellige kunsthåndværkscentre rundt omkring i byen. Efter frokost på lokal restaurant kører din chauffør dig til Musanze, som ligger for foden af Virunga bjergene. Her tjekker du ind på en hyggelig lodge. Slap af i de rolige omgivelser inden du spiser middag.
Rwandas historie går flere hundrede år tilbage, og Kigali har været en del af den i over hundrede år. Byen blev grundlagt i 1907 som en tysk koloni, men Kigali blev først hovedstad ved Rwandas uafhængighed i 1962, hvor den erstattede kolonimagtens hovedsæde i Butare. Siden da har byen oplevet en voldsom økonomisk udvikling, så den i dag fremstår som en livlig afrikansk by med én million indbyggere, brede boulevarder, international lufthavn, hoteller og restauranter i verdensklasse, kunsthåndværk samt en livlig, kosmopolitisk befolkning.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter tidlig morgenmad bliver du hentet af din chauffør, som kører dig til Volcanoes Nationalpark. Der vil være varme drikke, som du kan nyde i det flotte grønne område sammen med de andre deltagere, som skal op på bjerget. Du bliver sluttet til en gorillatrekking gruppe, og kl. 7.00 er der briefing ved dine guider, som skal føre dig og din gruppe til gorillafamilien. Efter briefing bliver du kørt til trekking stien, hvor et fantastisk eventyr kan begynde.
Den spændende jagt på de sjældne og kritisk truede bjerggorillaer, den største levende primat på jorden, starter i de dyrkede områder ved foden af Virunga bjergene, som byder på en pragtfuld udsigt i alle retninger. Når du kommer ind i nationalparken, hvor man kan se friske spor efter bøfler og elefanter, befinder du dig i regnskovens mystiske intimitet med et mylder af mangefarvede fugle og sommerfugle. Gennem huller i trækronernes loft kan Virungas storslåede bjergtinder skimtes – dragende i alt deres tilsyneladende nærhed.
Vores erfarne trekkere, som har tilbragt hele livet i eller tæt på skovene, leder dig gennem tæt nedhængende lianer, mosdækket hagenia bevoksning og kæmpe loblia, som trives og blomstrer under optimale forhold her i det tropiske klima. Snart befinder du dig tæt på gorillafamilien.
Når du med dine guider og de øvrige deltagere får øje på gorillaerne, får I en magisk time til at betragte dem i deres daglige omgivelser, hvor de spiser, leger, hviler sig, fodrer og opdrager deres unger. At befinde sig ansigt til ansigt med en kæmpemæssig silverback må virkelig være en af de største naturoplevelser, man kan forestille sig.
Efter den oplevelsesrige time går turen atter ned af bjerget, hvor din chauffør venter og kører dig tilbage til lodgen. Du spiser sen frokost og herefter går turen til Gisenyi langs Lake Kivu. Her tjekker du ind på et hotel. Spis middag og tag et velfortjent hvil resten af aftenen.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Denne formiddag har du tid til at nyde hotellets faciliteter. Efter frokost bliver du hentet af din chauffør og turen går tilbage til Kigali, hvor du tjekker ind på et hotel. Resten af dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske Kigali nærmere eller slappe af på hotellet.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
I dag har du tid til en sidste shoppetur i Kigali. Du vil om eftermiddagen blive hentet af din chauffør, som kører dig til lufthavnen, hvor du tager flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en fantastisk rejse til Rwanda.
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Visum påkrævet. Søges online (USD 50).
Ansøgning om visum er på eget ansvar og skal søges i god tid inden afrejse. Er der spørgsmål til, hvordan du anskaffer dig visum til det pågældende land, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vaccinationer
Gul feber: Kontakt venligst egen læge
Hepatitis A: Kontakt venligst egen læge
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
Transport
Firhjulstrækker eller minivan
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening