Guinea Bissau & Bijagos Øhav | Karneval

International grupperejse i Vestafrika

Karnevallet, som vi skal overvære på denne rejse, er den største festivitet i Guinea Bissau. Det består af et stort miks af afrobrasilianske traditioner. Timevis af livlig parade gør karnevallet til en uforglemmelig oplevelse. En rigtig ’fiesta popular’, som kombinerer portugisisk indflydelse med munter, afrikansk ånd.

Om eftermiddagen bliver karnevallet vildt, når farverige masker fra forskellige områder starter deres parade langs hovedvejen. Her vil vi opleve hellige masker, fetichpræster i traditionelle kostumer, krigere klædte i krokodilleskind og armeret med pile, indviede piger, der bærer snore med perler omkring deres taljer samt moderne masker lavet af papmaché. Glæd dig til en festlig og unik oplevelse.

Pris fra DKK 31.995

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Erfaren engelsktalende guide og chauffør
Mineralvand under transfer og udflugter
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Lokale stammer

  • Bijagos øhav

  • Karneval

  • Ø-livet i Bijagos

  • Stammedans i Guinea Bissau

  • Afslappet ø-stemning

Program

Dag 1: Afrejse fra Danmark – Ankomst i Bissau

Ved ankomst i Bissau vil du blive mødt af en repræsentant fra vores team i byen, der kører dig til dit hotel. Resten af aftenen er til fri disposition.

Indkvartering: Lodge inkl. morgenmad 

Dag 2: Stammekarneval

Hele dagen i dag er dedikeret til at udforske regionen beboet af Manjaco. Vi besøger små landsbyer, der er gemt i skoven, hvor vi skal opleve de skulpturerede træstolper som kaldes ’Pecab’. De repræsenterer forfædrenes ånder og kan findes i helligdomme kendt som ’Cab Balugun’. Med de ældres tilladelse har vi mulighed for at beundre forskellige stilarter af hellige træskulpturer af forskellig alder og stilarter, som dateres tilbage fra mange generationer til nu.

Om eftermiddagen skal vi, hvis muligt, deltage i det spændende stammekarneval. Karnevalet består af en parade af spektakulære masker, der kommer fra hele regionen. Det er en enestående mulighed for at møde fetichpræster, dansere og traditionelle krigere samlet til en af de mest livlige ceremonier i Vestafrika.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 3: Landsbyer af den oversvømmede skov

En speedbåd sejler os langs den brede Cacheu-flod for at opdage de hvide pelikaner, goliath hejrer,  hammerhoveder, storke og lyserøde flamingoer. Vi forlader floden for en spændende navigation ind i en oversvømmet mangroveskov. Efter et par timer når vi til fjerntliggende landsbyer, der ligger hengemt på et saltsumpområde på øen beboet af felupes- og baiotes-stammer. Begge stammer er en del af diulas’ etniske gruppe. Disse mennesker lever i et isoleret økosystem, hvor de opdrætter ris takket være en kompleks “stammeteknologi”, der bruges til afsaltning af markerne.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 4: Karneval i Bissau

Bissau er en lille, men spændende hovedstad med sin gamle, portugisiske arkitektur og enorme fort, der går tilbage til slavetiden.

Om eftermiddagen bliver karnevalet vildt. Langs hovedvejen starter farverige masker fra forskellige områder og forskellige ‘barrio’ (kvarterer) deres parade. Hellige, traditionelle masker, krigere bevæbnet med pile klædt i krokodilleskind og moderne masker lavet af papmaché – alle omgivet af initierede piger, der kun bærer snore af perler omkring deres talje. Timer af livlig parade gør dette karneval til en uforglemmelig oplevelse og en ægte ’fiesta popular’, der kombinerer den brasilianske indflydelse med munter afrikansk ånd.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 5: Bijagos øhav

Denne morgen er der med speedbåd afgang ud på en fem dages rejse rundt i Bijagos øhav for at opdage fjerntliggende øer og isolerede menneskelige bosættelser. Bijagos er en geografisk juvel med et vildt og uberørt landskab, ægte stammekulturer og en unik fauna.

På grund af destinationens afsides beliggenhed, mangel på transport og den dybe tilknytning til de lokale traditioner, har Bijagos’ indbyggere været utrolig lidt påvirket af den ydre verden. Kvinder bærer stadig ‘saiya’, som er en traditionel nederdel lavet af halm. Landsbylivets rytme drejer sig omkring indvielser og hemmelige ceremonier, og unge mænd skal gennemgå et syvårig indvielsesritual, hvor de bor i et kloster uden nogen kontakt med kvinder.

Farverne på Orango Island vil uden tvivl fascinere os lige fra den grønne vegetation, de hvide sandstrande, de brune klipper og det blå hav.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 6: Hellige øer

Vi skal på opdagelse omkring de små øer og uberørte landsbyer, hvor besøg fra fremmede er en sjælden begivenhed. Vi efterlader vores båd på stranden og følger en sti gennem vegetationen. En vandretur vil bringe os til en bosættelse i skoven, hvor vi finder store stenhytter med stråtag omgivet af en veranda. For at følge afrikansk tradition begynder vores besøg med at betale et slags hyldestbidrag til den traditionelle høvding. Respekten til de lokale regler er den bedste måde at blive accepteret på. Med høvdingens tilladelse vil vi blive budt velkomne til landsbyerne og til deres helligdomme.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 7: Matriarkalske stammer

Bijagos stammekultur giver en vigtig regel til kvinderne og er et semimatriarkalsk samfund, hvor den øverst kommanderende er kvinde. En 40 minutters gåtur bringer os til den hellige landsby Okinka Pampa, hvor man kan finde dronningernes grave.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 8: Ø-livet

Vi skal på bådtur langs Soga-bugten, der er hjemsted for store flokke af lyserøde flamingoer. Ligeledes skal vi også besøge Bubaque, der er den største landsby i øhavet og den eneste, der er forbundet til kontinentet med en færge, der sejler en gang om ugen.

I Bubaque finder vi uberørte alléer, et lille farverigt marked, lokale barer og købmænd. Ganske interessant er også det etnografiske museum dedikeret til Bijagos’ kultur.

Indkvartering: Lodge inkl. helpension

Dag 9: Spøgelseshovedstaden – Hjemrejse

Vi tager afsted til Bolama-øen, som er den forhenværende hovedstad i det portugisiske Guinea fra 1871 til 1941, før Bissau blev udnævnt til hovedstad. Da portugiserne forlod stedet, kom de indfødte for at bo her i byen, som nu falder fra hinanden og delvist invaderes af tropisk vegetation.

I dag kan vi bevidne de store solrige sløve veje, de tomme pladser, udtørrede springvand, busklignende haver og de charmerende administrative bygninger i neo-palladium stil. Selvom Bolama nu er beboet, er der kastet en eventyrlig atmosfære af spøgelsesby over stedet.

Om eftermiddagen slutter vi vores tur af med ankomst i Bissau, den egentlige hovedstad i landet. Her venter et køretøj på at tage os på en kort rundvisning i denne lille og spændende hovedstad.

Om aftenen er det tid til at tage afsked med Vestafrika, og du tager flyet hjem til Danmark pakket med gode minder om en oplevelsesrig rundrejse i Guinea Bissau.

Dag 10: Hjemkomst

Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.

Velkomme hjem.

Praktisk

Afrejsedatoer 2025
Offentliggøres snarest

Visum
Visum påkrævet. Kan købes i lufthavnen ved ankomst.

Vaccinationer
Gul feber:            Påkrævet
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Transport
Micro-/minibus eller firhjulstrækker samt speciel designede speedbåde

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs EUR/DKK.