Tag med på en rejse, hvor du skal opleve det bedste af Østafrika. En rejse der uden tvivl vil efterlade dig med et væld af minder, som vil blive husket for livet. I dette eksempel på en skræddersyet rejse til Afrika starter du ud med trekking til toppen af Kilimanjaro.
Kilimanjaro kan bestiges fra flere forskellige ruter, som alle har noget fantastisk at byde på. I dette forslag har vi valgt Machame ruten. Det kan være et forholdsvist udfordrende trek, hvor man sover i telte og virkelig føler sig i ét med naturen. Målet er Uhuru Peak, som under hele trekket ligger og pryder udsigten fra 5.895 meters højde.
Turen går videre til Kenya. Her starter du ud med byrundtur i den travle hovedstad Nairobi og opleve Karen Blixens fascinerende farm samt David Sheldricks elefantbørnehjem, som opdrætter forældreløse elefanter til atter at blive sat ud i det fri. Du kan også se frem til et besøg på Kazuri Bead Factory, som er en fabrik, der fremstiller smukke farverige perler.
Snart starter din safarirejse, og du bliver kørt til det magiske Masai Mara, hvor det vrimler med savannens vilde dyr – både elefanter, løver, bøfler, flodheste, store zebraflokke, giraffer og mange flere. Safarien tager dig videre til Lake Naivasha. Fra Lake Naivasha kører din chauffør dig videre til Amboseli, som er et lille naturreservat, hvor det vrimler med dyr, uanset hvor øjet vandrer hen. Ud over smuk natur og vilde dyr kan du nyde godt af den storslåede kulisse af Kilimanjaro i baggrunden.
Efter en flot rejse rundt i Kenya venter en tiltrængt, afslappende strandferie på vidunderlige Zanzibar. Zanzibar har alt hvad hjertet begærer med tropisk varme og smukke, hvide sandstrande, der ligger ud til Det Indiske Ocean. Glæd dig også til at opleve Stone Town, der er en fascinerende lille by med smalle gader, små finurlige butikker og cafeer, smuk arkitektur, interessant historie, strand, lokalliv og meget mere.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chaufførguide
Camping udstyr ved bestigning af Kilimanjaro inkl. løn til guider, kok og porters
Ekstra akklimariseringsdag på Kilimanjaro
Flaskevand under safari
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Leje af diverse trekkingudstyr, sovepose etc.
Drikkepenge til lokalt Kilimanjaro team, chauffører, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Eventuelle udgifter for hospitalsophold
Ekstra overnatninger på lodge i Moshi udover de nævnte i programmet (hvis man kommer før ned fra bjerget)
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Jambo! Ved ankomst i Kilimanjaro Airport om aftenen bliver du modtaget af en repræsentant fra vores Rickshaw kontor i Arusha. Du bliver kørt til din lodge i Moshi, som er en landsby for foden af Mount Kilimanjaro. Her kan du bruge resten af aftenen på at hvile dig efter den lange flyvetur.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Spis en stor og nærende morgenmad på hotellet, hvorefter du bliver hentet af din chauffør, som kører dig til Machame indgangen. Her udfylder du alt nødvendigt papirarbejde, inden du kan påbegynde dit trek op ad det imponerende bjerg.
Du påbegynder første del af opstigningen gennem det montane skovområde til Machame Camp, som ligger i 3.000 meters højde. Et trek på 5-7 timer.
Overnatning: Telt i Machame Camp inkl. tre daglige måltider og drikkevarer
Mens du er på bjerget, kan du hver morgen se frem til en god, solid morgenmad, der bidrager med energi til de mange timers vandring hver dag. Det arbejdsomme mandskab pakker telte og tasker sammen og er højst sandsynligt på farten inden dig selv for at nå til den næste camp.
Sammen med din guide går du videre gennem det sidste stykke af regnskoven, men snart varer det ikke længe, før du når til udkanten af skoven, og der åbner sig et goldt og stenet terræn. Samtidig vil en smuk udsigt til Kilimanjaro åbenbare sig.
Følg den stejle højderyg tværs over hedeområder til Picnic Rock og Shira-plateauet til Shira Camp i 3.850 meters højde. Et trek på ca. 5-7 timer.
Overnatning: Telt i Shira Camp inkl. tre daglige måltider og drikkevarer
I dag skal du op og mærke den tynde luft i 4.000 meters højde, hvorefter du vandrer ned i næsten samme højdeniveau som Shira Camp for at overnatte. Dette er en vigtig del af din akklimatiseringsproces. Dit team vil under hele vandringen komme med påmindelser som ‘pole pole’, som betyder ‘langsom langsom’ på swahili. I langsomt tempo har du større chance for at nå toppen.
På trekket i dag vil du nok kunne mærke, at du må gå endnu langsommere på grund af den tynde luft. Fordelen ved det langsomme tempo er, at du har god tid til at nyde naturen og udsigten omkring dig, mens du vandrer.
Vegetationen her er meget sparsom jo højere du kommer op i de tynde luftlag, og pludselig befinder du dig i et slags bart månelandskab, hvor man vil kunne se sorte lavablokke spredt rundt omkring i hele terrænet.
Frokosten bliver indtaget ved Arrow Gletcheren i ca. 4.500 meters højde. Herefter har du en kort vandretur de sidste hundrede meter op til Lava Tower, som ligger i 4.600 meters højde. Nu går det nedad mod campen resten af dagen, indtil du når Barranco Camp i 3.950 meters højde. En camp som i øvrigt ligger med flot udsigt over den isede Western Breach.
Overnatning: Telt i Barranco Camp inkl. tre daglige måltider og drikkevarer
Dagen i dag byder på et af de mest varierede terræner og landskaber, du har oplevet under hele turen. Du krydser foden af Great Barranco-dalen, vandrer op langs Barranco Wall til Karanga-floden, som i øvrigt er det sidste vandpunkt på ruten. Dine portere vil her samle vand til resten af turen. Du befinder dig nu i et alpint- og nærmest ørkenagtigt landskab. Her er sparsomt eller slet ingen vegetation overhovedet.
Overnatning: Telt i Karanga Camp inkl. tre daglige måltider og drikkevarer
Efter morgenmad fortsætter du med at vandre gennem det alpine ørkenområde. Det er et goldt og bart terræn, og du vil kunne mærke temperaturen falde markant. Du vandrer mod Barafu Camp, som ligger på en smal højderyg, hvor der ingen ly er for vinden. Til gengæld vil man kunne nyde en smuk udsigt til Kibo- og Mawenzis toppe.
Brug tiden på at lære campen at kende, inden det bliver mørkt, så du undgår eventuelle uheldige skader senere. Om eftermiddagen skal du sove og lade op. Du bliver vækket omkring kl. 17.00 og spiser tidlig aftensmad for herefter at gå i seng igen og hvile dig til nattens vandring det sidste stykke op til Kilimanjaros top.
Efter kun få timers søvn bliver du atter vækket for at påbegynde den sidste store opstigning samt turens højdepunkt. Omkring midnat begynder den store vandring i nattens mulm og mørke op ad Kilimanjaros sidste strækning. Det er en hård strækning, og derfor er det vigtigt at have en positiv tankegang for at kunne nå det sidste stykke.
Ca. kl. 5.00 når du til Stella Point i 5.756 meters højde, forhåbentlig tids nok til at nå at se solen stå op over Afrikas endeløse sletter. Sammen med de andre vandrere nyder du udsigten og skåler i varme drikke, inden du fortsætter det sidste stykke mod Uhuru Peak i 5.895 meters højde. Trætheden melder sig, men alle dine anstrengelser belønnes med en helt fantastisk udsigt til blå isgletchere og den smukke flade savanne under dig. Du befinder dig nu i højalpine omgivelser, hvor der kan være ned til minus 25 grader, og samtidig er du kun et stenkast fra Ækvator.
Tag billeder som bevis på at du har været på Kilimanjaros smukke sneklædte top og fortsæt herefter vandringen ned til Barafu Camp. En vandring på ca. 4 timer. I campen tager du dig en kort lur (hvis tiden tillader det) og står op til varm frokost, inden nedstigningen fortsætter til Mweka Camp i 3.100 meters højde.
Overnatning: Telt i Barafu Camp / Telt i Mweka Camp inkl. tre daglige måltider og drikkevarer
Efter en god nats søvn og morgenmad fortsætter du sidste nedstigning gennem skoven til parkindgangen ved Mweka Wildlife College ca. 3-4 timers vandring. Her vil du få udleveret dine certifikater og bevis på, at du har besteget verdens højeste fritstående bjerg samt tage festlig afsked med dit Kili team.
Du mødes herefter med din chauffør, som kører dig til dit hotel i Arusha. Her kan du tage dig et tiltrængt bad og en velfortjent øl, mens du summer over din flotte bedrift.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter tidlig morgenmad mødes du med din chauffør og kører mod Namanga-grænsen til Kenya og videre til Nairobi. En tur på sammenlagt 5 timers tid.
Nyd de smukke udsigter undervejs og tag måske en kort gåtur i Nairobi, efter du er tjekket ind på hotellet. Her kan du også finde et væld af forskellige restauranter.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmaden bliver du afhentet af din guide, som vil tage dig med rundt for at se nærmere på nogle af Nairobis seværdigheder. Du skal besøge det fascinerende Karen Blixen museum, som ligger 15 km uden for Nairobi for foden af Ngong Hills. Meryl Streep portrætterede blandt andet Blixen i filmen ’Out of Africa’, og en stor del af filmen er ligeledes indspillet her.
Senere går turen videre til David Sheldricks elefantbørnehjem, som altid bringer smil på læben. Her får du et indblik i, hvordan forældreløse elefanter og næsehorn bliver opdrættet til atter at blive sat ud i naturen. Stedet er åbent for offentligheden fra kl. 11.00-12.00.
Efter dette besøg bliver du kørt videre til Kazuri Bead Factory, som er en perlefabrik. Kazuri betyder ’lille og smuk’ på swahili, som er Kenyas nationalsprog. Fabrikken blev etableret i 1975 som en lille workshop for enlige mødre, og i dag er fabrikken en del af The World Trade Organization og beskæftiger mere end 380 kvinder. Der vil være mulighed for at købe de farverige perler og smykker.
Frokost og middag er for egen regning. Nairobi har et bredt udvalg af restauranter, som vi gerne rådgiver om.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Efter tidlig morgenmad på hotellet bliver du hentet af din chauffør, og dit safarieventyr kan begynde. Rejsen tager dig til Masai Mara, Kenyas mest berømte vildtdyrsreservat, hvilket ikke er uden grund. Her findes en ekstraordinær variation af vilde dyr, heriblandt også dyrene fra ’The Big Five’, som indebærer løven, bøflen, elefanten, næsehornet og leoparden. På køreturen dertil kommer du ned gennem Great Rift Valley, der byder på enestående udsigter ud over vildtlivet og den sovende vulkan Mount Longonot. Efter ca. fire timers kørsel ankommer du til parken, hvor du spiser frokost, inden du tager ud på eftermiddagssafari.
Du returnerer til lodgen, hvor du kan friske dig op, inden du spiser middag.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
I dag tilbringer du hele dagen i Masai Mara. Alt afhængig af hvor dyrene befinder sig, hvilket din guide er ekspert i at vide, vil han sammen med dig lægge en plan for dagen. Måske har du lyst til at køre ud på safari tidlig morgen og opleve dyrene stå op sammen med solen, returnere til lodgen, hvor du spiser morgenmad, for herefter at køre ud på safari igen. Du returnerer til lodgen til frokost og tilbringer eftermiddagen med afslapning. Efter en afslappende eftermiddag kan du atter køre ud på safari kl. 16.00.
Alternativt kan du spise tidlig morgenmad for herefter at tage på heldagssafari med medbragte madpakker, som nydes i det fri.
Valget er dit, og den bedste løsning vil blive vendt mellem dig og din personlige guide.
Du returnerer til lodgen om aftenen, hvor du frisker dig op og spiser middag.
Masai Mara er uden tvivl Kenyas mest populære og besøgte vildtdyrsreservat. Filmen ’Out of Africa’ blev i stor udstrækning filmet i dette fristed. Her findes en overflod af alle typer dyreliv, her i blandt også ’The Big Five’. Reservatet har ligeledes en stor bestand af fugle. Faktisk er 450 forskellige arter indtil videre registrerede. En forestilling, som er værd at planlægge sin rejse efter, er den årlige store vandring hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller sent i juni starter med at vandre den lange vej fra Serengeti i Tanzania til Kenyas friske og grønne græsområder.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Efter tidlig morgenmad i campen er det tid til at tage afsked med magiske Mara. Du kører mod Lake Naivasha, hvor du ankommer til frokost. Resten af eftermiddagen kan du bruge på afslapning. Alternativt kan der arrangeres bådtur eller vandretur til Crescent Island (mod egenbetaling).
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Efter morgenmad i de hyggelige omgivelser kører du mod Amboseli Nationalpark, som ligger smukt placeret for foden af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro.
Du ankommer til lodgen, hvor du spiser sen frokost, og fortsætter herefter ud på eftermiddagssafari. Nyd synet af de mange elefanter og den smukke afrikanske solnedgang inden du returnerer til lodgen, hvor du kan friske dig op inden middag.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Spis morgenmad på lodgen hvorefter du bliver hentet af din chauffør. Turen går mod lufthavnen, hvor du tager flyet videre til Zanzibar.
Ved ankomst til Zanzibar bliver du mødt af en repræsentant fra vores kontor i Stone Town, som vil sørge for din transfer til Mnarani Beach Cottages, der ligger på nordkysten af øen. Dagene er til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte beach lodge inkl. morgenmad
Zanzibar er lokaliseret ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean. Foruden de hvide sandstrande, palmerne og det turkisblå vand, byder Zanzibar på spændende kulturer, mad- og krydderimarkeder samt muligheder for shopping eller udforskning på egen hånd. Øen er helt ideel til afslapning efter en betagende safari samt de fysiske udfoldelser på Kilimanjaro.
Indkvartering: Din valgte beach lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmad bliver du afhentet på din beach lodge og kører til Stone Town.
Dagene er til fri disposition. Tag eventuelt på byvandring i Stone Town og lad dig fascinere af denne smukke og hyggelige by og de smalle gader. Her har du mulighed for at få et indblik i livet i den historiske, gamle by, som byder på alt lige fra hyggelige cafeer, strand, små, snoede gader og smuk, arabisk arkitektur.
Måske har du lyst til at besøge Forodhani Food Marked, som byder på hundredvis af lækre madboder. Forodhani ligger ned til havet og i umiddelbar nærhed af dit hotel.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Det er tid til at sige farvel til Zanzibar og det smukke Indiske Ocean. Din chauffør kører dig til lufthavnen for dit fly mod Danmark med hovedet fyldt af dejlige minder om en eventyrlig rejse til Kenya, Kilimanjaro og Zanzibar.
Indkvartering: Dagsværelse i Stone Town
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Kenya: Visumfrit. Dog er det påkrævet at søge og få godkendt ETA før afrejse til Kenya.
Tanzania: Visum påkrævet. Kan købes online eller kontant ved ankomst i lufthavn (USD 50).
Vaccinationer
Gul Feber: Påkrævet
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for køb af rejse.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi Samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika tilstræber i videst mulige omfang, at afvikle rejsen iht. overnævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisændringer i servicepriser samt udsving i vekselkurs mellem USD/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening