Kenya safari og togtur til Mombasa

Inspiration til din skræddersyede rejse

Oplev Kenyas vilde dyreliv sammen med hele familien på denne rejse, som bringer dig til nogle af Østafrikas mest berømte nationalparker.

Du besøger Aberdare Nationalpark som blandt andet er kendt for sin store bestande af sorte næsehorn og elefanter. Herefter udforsker du Lake Naivasha, som byder på flodheste og flamingoer. Naturligvis skal du også opleve Masai Maras mægtige sletter, hvor der er mulighed for at opleve de store flokke af zebraer og gnuer, der er så karakteristiske for området. Det er en safari med Afrikas vilde dyreliv, når det er bedst.

Efter de store safarioplevelser går turen tilbage til Nairobi, og herfra rejser du videre med det nye tog Madaraka Express til kystbyen Mombasa. Du rejser naturligvis på første klasse, hvorfra du opleve landskabet, landsbyerne og dyrelivet suse forbi vinduet i togkupeen. I Mombasa indkvarteres du på en skøn  beach lodge på den smukke kenyaske kyst. Slap af ved stranden eller tag på udflugter og oplev Mombasas forskellige attraktioner og restauranter.

Pris fra DKK 25.695

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chauffør / guide
Flaskevand under safari (2 x halvliter per person/dag)
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Nairobi

  • Masai Mara

  • Lake Nakuru

  • Mombasa

  • Masai Mara

Program

Dag 1: Ankomst i Nairobi

Jambo! Ved ankomst i Jomo Kenyatta International Airport om aftenen, bliver du modtaget af en repræsentant fra Rickshaw Gruppens kontor i Nairobi, der vil køre dig til dit hotel, hvor du overnatter.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 2: Nairobi – Byrundtur

Efter morgenmad bliver du hentet af din private guide, som tager dig med på opdagelse i Nairobi for at opleve nogle af byens seværdigheder. Herunder et besøg til det fascinerende David Sheldricks Elefantbørnehjem, der altid bringer smil frem på læben. Stedet er åbent for offentligheden fra kl. 11.00-12.00. Her får du et indblik i, hvordan forældreløse elefanter og næsehorn bliver opdrættet til atter at blive sat ud i naturen.

Der er desuden indlagt et besøg på det fascinerende Karen Blixen Museum, som ligger 15 km uden for Nairobi for foden af Ngong Hills. Meryl Streep portrætterede bl.a. Karen Blixen i filmen ’Out of Africa’, og en stor del af den film er ligeledes indspillet her.

Hvis tiden tillader det, og der er stemning for det, er der mulighed for at besøge Girafcenteret, hvor du på helt tæt hold kan opleve, hvor smukke og majestætiske disse dyr er.

Frokost og middag er for egen regning. Nairobi har et bredt udvalg af restauranter, som er værd at besøge. Din guide assisterer gerne med anvisning herpå. Efter din byrundtur returnerer du til hotellet, hvor du overnatter.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 3: Nairobi – Aberdare

Efter morgenmad mødes du med din guide på hotellet omkring kl. 08.00, og rejsen tager dig nu videre nordpå til Aberdare. Du kører forbi sisal gårde, ananasplantager og kaffefarme gennem grønne bakkede landskaber og ankommer til Aberdare Country Club i tide til frokost. Herefter kører du på safari i lodgens køretøj, inden du tjekker ind på The Ark. Det er en fremragende måde at blive introduceret til safari i Kenya, hvor du kan overvære dyrelivet fra din private terrasse eller fra det udendørs lounge område, hvorfra du kan nyde en sundowner.

Aberdare Nationalpark dækker med sine 767 km2 de højere områder af Aberdare Mountain Ranges of Central Kenya fra en højde på 1829 meter til 4.001 m.o.h. Dyr, som ofte ses i parken, er elefanter, det sorte næsehorn, leopard, bavianer, sorte- og hvide colobus aber og sykes aber. De sjældnere dyr er løven, den gyldne kat og den undvigende skovantilope.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension

Dag 4-5: Aberdare – Lake Nakuru

Efter morgenmad kører du afsted ca. kl. 08.30. Du kører tværs over Kenya mod Lake Nakuru og ankommer ved lodgen ved frokosttid. Her vil der blive serveret frokostbuffet, og efter du har tjekket ind, er det tid til safari ved søens betagende bredder. Du tilbringer to nætter ved Lake Nakuru.

Du returnerer til din lodge, hvor du kan friske dig op inden middag.

Lake Nakuru er en lavvandet alkalisk sø, som er verdenskendt for sin store bestand af flamingoer; Indimellem giver tusindvis af disse fugle søen et smukt pink skær. Vandstanden vil dog være afgørende for tilstedeværelsen af flamingoer. Desuden huser parken en bred vifte af dyr, herunder leopard, løve, bøffel, flodheste, bavianer, og Rothschild’s giraffen som kun findes i denne park i Kenya. Ligeledes kan være heldig at spotte det hvide og sorte næsehorn, som bliver beskyttet og vogtet her.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension

Dag 6: Lake Nakuru – Masai Mara

Efter tidlig morgenmad på lodgen kører du videre til det magiske Masai Mara, Kenyas kendte vildtdyrsreservat. Køreturen tager dig ned af Great Rift Valley, som byder på betagende udsigter over vildtlivet og Mount Longonot. Du ankommer ved frokosttid, hvorefter du kører på eftermiddagssafari og skal opleve Masai Maras mange vilde dyr. Måske får du set den smukke afrikanske solnedgang, der farver himlen i et væld af røde og orange farver.

Masai Mara er uden tvivl Kenyas mest populære vildtreservat, og er det mest besøgte reservat i Kenya. Også her blev filmen ”Out of Africa” i stor udstrækning filmet. Der er et væld af alle typer af vilde dyr, her i blandt ”The Big 5”, som er et samlet udtryk for: løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant. Et scenarie, som er værd at opleve, er den årlige migration hvor millioner af gnuer, zebraer og gazeller fra Serengeti sletterne krydser grænsen til Tanzania og Mara River for at nå til Masai Mara i deres søgen på frisk græs. Vildtreservatet huser ligeledes mange forskellige fuglearter. Faktisk er 452 fuglearter registreret i dette reservat.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension

Dag 7: Masai Mara

Du tilbringer en hel dag i Masai Mara. Alt afhængig af hvor dyrene befinder sig, hvilket guiden er ekspert i at vide, vil han sammen med dig lægge en plan for dagen. Måske har du lyst til at køre ud på safari tidlig morgen for herefter at returnere til lodgen, hvor du spiser morgenmad. Efter morgenmad kan du atter køre ud på safari for så at returnere igen til frokost. Resten af dagen kan du bruge på afslapning på lodgen. Efter en afslappende eftermiddag kan du tage på endnu en safari kl. 16.00.

Alternativt kan du spise tidlig morgenmad og herefter tage på heldagssafari med medbragte madpakker, som nydes i det fri. Valget er dit, og den bedste løsning vil blive vendt mellem dig og din guide.

Der er desuden mulighed for at besøge en Masai landsby, der giver et enestående indblik i Masaiernes levevis og kultur. Masai folket er kendte for deres utrolige hoppeteknik, der symboliserer styrke.

Du har ligeledes mulighed for at opleve savannen fra oven fra en luftballon. Dette vil absolut være en oplevelse i særklasse.

Om aftenen vender du tilbage til campen, hvor du spiser en lækker middag

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension

Dag 8: Masai Mara – Nairobi – Mombasa

I spiser tidlig morgenmad. Herefter er det tid til at sige farvel til Masai Mara, og jeres chauffør kører jer nu mod Nairobi. I kører atter forbi Great Rift Valley, og passerer den sovende vulkan Mount Longonot. Hold øje med flokke af giraffer og gazeller, mens I kører. Ved ankomst i Kenyas pulserende hovedstad bliver I kørt til SGR togstation, hvor I stiger ombord på toget til Mombasa. Her kan I slappe af på første klasse, og nyde en hyggelig og naturskøn togtur på ca. 4,5 time.

Ved ankomst i Mombasa bliver I taget imod af vores repræsentant i byen, som vil køre jer til jeres hotel. Dagene her er til fri disposition.

Indkvartering: Leopard Beach Resort & Spa inkl. halvpension

Dag 9-11: Mombasa – Nyd stranden og Det Indiske Ocean

Mombasa byder på kilometervis af lange hvide sandstrande, som ligger ned til det krystalblå Indiske Ocean. Over alt er der svajende palmer, som giver skygge i den bagende sol. Mombasa er Kenyas anden største by og en af Afrikas vigtigste havnebyer. Mens I spankulerer rundt i byen, er det let at se at stedet har været besat og beboet af flere forskellige kulturer, som arabisk, indisk og spansk.

I kan bruge dagene, som I har lyst til. Her er både mulighed for afslapning og aktivitet. I kan tage på snorkeltur under havets overflade og fordybe jer i de smukke koraller, sejle ud med en gammeldags, men charmerende dhow, windsurfe og et utal af andre vandsportsmuligheder.

Indkvartering: Leopard Beach Resort & Spa inkl. halvpension

Dag 12: Mombasa – hjemrejse

Brug dagen ved stranden inden I om eftermiddagen bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvor jeres fly hjem mod Danmark venter. Med i bagagen har I vidunderlige minder om en oplevelsesrig rejse i Kenya. En rejse, I aldrig glemmer.

Dag 13: Hjemkomst

I ankommer i lufthavnen i henhold til jeres flyselskab.

Velkommen hjem.

Praktisk

Visum
Visum påkrævet. Købes online (USD 50).

Vaccinationer
Gul feber:      Ikke påkrævet
Hepatitis:      Kontakt venligst egen læge
Malaria:         Kontakt venligst egen læge
Andet:            Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Transport
Toyota firhjulstrækker eller minivan

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK.