Safarirejser bør være en feriemulighed uanset alder, rejseerfaring eller særlige behov. Hos Vores Afrika er vi overbeviste om, at alle bør opleve en autentisk afrikansk safari mindst én gang i deres liv. Dét at opleve de vilde afrikanske dyr i deres rette element er intet mindre end fantastisk.
På denne safarirejse oplever du de helt store højdepunkter i Kenya. Rejsen starter med en byrundtur i Nairobi med besøg ved den berømte Kazuri perlefabrik, som fremstiller det smukkeste kunsthåndværk. Derefter står den på besøg på et lokalt elefantbørnehjem, inden kursen sættes mod Lake Nakuru i vores safaribiler. Nu kan safarieventyret begynde.
Fra Lake Nakuru kører du sammen med din private chauffør videre ned gennem det imponerende Great Rift Valley til det berømte Masai Mara. Du oplever med andre ord nogle af Kenyas mest storslåede landskaber og får ligeledes chancen for at møde Big Five på nærmeste hold, som er en betegnelse for savannens fem største dyr (næsehorn, elefant, leopard, løve og bøffel). For mange er det succeskriteriet for enhver vellykket safarirejse, og Kenya er blandt verdens absolut bedste safarilande. Det bliver otte dage fyldt med naturoplevelser og indtryk fra Karen Blixens Kenya. Rejsen sluttes naturligvis af med et besøg på Blixens afrikanske farm, inden rejsen går hjem til Danmark.
Programmet skræddersys og tilpasses i samarbejde med vores lokale kontor i Kenya, og vi tager naturligvis udgangspunkt i dine ønsker og behov.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chaufførguide
Flaskevand under safari
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Jambo! Ved ankomst i Jomo Kenyatta International Airport om aftenen bliver du modtaget af en repræsentant fra vores lokale kontor i Nairobi, der vil køre dig til dit hotel, hvor du overnatter.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmad går du på opdagelse i Nairobi for at opleve nogle af byens seværdigheder. Herunder bl.a. et besøg til det fascinerende David Sheldricks elefantbørnehjem, der altid bringer smil frem på læben. Stedet er åbent for offentligheden fra kl. 11.00-12.00. Her får du et indblik i, hvordan forældreløse elefanter og næsehorn bliver opdrættet til atter at blive sat ud i naturen.
Der er desuden indlagt besøg ved Kazuri Bead Factory, som er en perlefabrik. Kazuri betyder ”lille og smuk” på swahili, som er Kenyas nationalsprog. Fabrikken blev etableret i 1975 som en lille workshop for enlige mødre. I dag er Kazuri en del af The World Trade Organization og beskæftiger mere end 380 kvinder.
Slutteligt er der indlagt et besøg på girafcentret, hvor du på helt tæt hold kan opleve, hvor smukke og majestætisk høje disse dyr er.
Frokost og middag nydes i Nairobi, der har et bredt udvalg af restauranter, som er værd at besøge. Din guide assisterer gerne med anvisning herpå. Efter din byrundtur returnerer du til hotellet, hvor du overnatter.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmad tjekker du ud fra dit hotel, og dit safarieventyr kan begynde. Sammen med din chauffør kører du mod det imponerende Great Rift Valley.
Du ankommer til lodgen ved frokosttid, hvor der vil blive serveret en lækker frokostbuffet. Efter check-in og frokost tager du på safari ved Lake Nakuru langs søens smukke bredder.
Lake Nakuru er en lavvandet alkalisk sø, som er verdenskendt for at huse store flokke af flamingoer. Indimellem giver tusindvis af disse fugle søen et pink skær (antallet af flamingoer afhænger af søens vandstand). Parken har ligeledes en stor variation af dyr som leoparder, som man ofte finder slumrende i de gulbarkede akacietræer, løver, bøfler, flodheste, bavianer og den truede Rothshilds giraf, det hvide næsehorn og det sjældne sorte næsehorn, som bliver beskyttet og vogtet her.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Efter en tidlig morgenmad i de betagende omgivelser tager rejsen dig nu videre ned af Great Rift Valley, som byder på en imponerende udsigt ud over vildtlivet og Mount Longonot, den sovende vulkan.
Du ankommer ved frokosttid, hvor efter du tager ud på eftermiddagssafari.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Masai Mara er uden tvivl Kenyas mest populære og besøgte vildtdyrsreservat i Kenya. Filmen ’Out of Africa’ blev i stor udstrækning filmet i dette fristed. Her er en overflod af alle typer dyreliv – her i blandt ’The Big Five’, som er et samlet udtryk for savannens større dyr: løve, elefant, næsehorn, bøffel og leopard. Vildtreservatet har i øvrigt et stort blandet fugleliv, og 452 forskellige arter er ind til videre registrerede her.
Du tilbringer to hele dagen i Masai Mara. Alt afhængig af hvor dyrene befinder sig, hvilket din guide er ekspert i at vide, vil han sammen med dig ligge en plan for dagen.
Måske har du lyst til at køre ud på safari tidlig morgen for herefter at returnere til lodgen, hvor du spiser morgenmad. Efter morgenmad kan du atter køre ud på safari for så at returnere igen til frokost.
Resten af dagen kan du bruge på afslapning på lodgen. Efter en afslappende eftermiddag kan du tage på endnu en safari kl. 16.00. Alternativt kan du spise tidlig morgenmad og herefter tage på heldagssafari med medbragte madpakker, som nydes i det fri. Valget er dit, og den bedste løsning vil blive vendt mellem dig og din guide.
Du vender tilbage til lodgen om aftenen, hvor du spiser en lækker middag.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. helpension
Efter tidlig morgenmad er det tid til at tage afsked med magiske Masai Mara, og du kører retur til Nairobi. Du kører tilbage ned af Great Rift Valley og passerer endnu en gang den sovende vulkan. Hold øje med flokke af giraffer og gazeller mens du kører.
Du ankommer i Kenyas pulserende hovedstad, hvor du bliver kørt til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmad tager du atter på opdagelse i Nairobi. Denne gang for at opleve det fascinerende Karen Blixen Museum, som ligger 15 km uden for Nairobi for foden af Ngong Hills. Meryl Streep portrætterede bl.a. Karen Blixen i filmen ”Out of Africa”, og en stor del af den film er ligeledes indspillet her.
Om aftenen er det tid til at sige farvel til enestående Kenya. Sammen med din chauffør kører du til lufthavnen, hvor du tager flyet hjem – pakket med gode minder om en vidunderlig rejse i Kenya.
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Visumfrit. Dog er det påkrævet at søge og få godkendt ETA før afrejse til Kenya.
Vaccinationer
Gul feber: Ikke påkrævet
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
Transport
Toyota firhjulstrækker eller minivan
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening