Kør-selv-ferie i Namibia

Inspiration til din skræddersyede rejse

På denne rundrejse i Namibia kan du glæde til nogle af landets absolut største oplevelser, når det gælder natur og dyreliv. Du er selv herre over tempoet og har den frihed, som en kør-selv-ferie tilbyder. Gør stop undervejs på din rundrejse og udforsk Namibias herligheder på første parket.

Du skal besøge Okonjima Game Reserve i udkanten af Etosha Nationalpark. Okonjima er især kendt for sin store indsats indenfor naturbevaring. Her får du det fantastiske dyreliv helt tæt på, og du skal ligeledes opleve et stort bevaringsprojekt for geparder.

Efter nogle af landets helt store naturperler lægger du vejen forbi Himba-folket, der er et af Namibias traditionelle jæger- og samlersamfund. Du stifter også bekendtskab med Twyfelfontein, som er kendt for sine urgamle hulemalerier samt den gamle by Swakopmund, der huser hyggelige, små gader i gammel tysk kolonistil. Det bliver 13 dage fyldt med spændende oplevelser og vilde eventyr på de namibiske veje.

Pris fra DKK 28.595

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chauffør / guide
VW Polo eller lignende med mulighed for opgradering  inkl. Premium Insurance Cover (forhør dig hos os for mere info)
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
GPS
Depositum ved udlevering af bil
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Kør-selv-ferie

  • Etosha Nationalpark

  • Swakopmund

  • Sossusvlei

  • Twyfelfontein

  • Windhoek

  • Himba-stammen

Program

Dag 1: Afrejse fra Danmark – Ankomst i Windhoek

Ved ankomst i lufthavnen skal du fortsætte til biludlejningsfirmaet, hvor du får udleveret din bil. Herfra kører du til dit hotel i byen og resten af aftenen er til fri disposition.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 2: Windhoek – Okanjima Game Reserve

Du spiser morgenmad på hotellet for herefter at tjekke ud. På første del af rejsen kører du mod nord til din første destination, Okonjima Game Reserve, der ligger i Otjozondjupa-regionen.

Okonjima ligger placeret blandt Omboroko-bjergene, der groft oversat betyder ’bavianernes sted’. Om eftermiddagen kan du vælge at besøge et geopard-projekt og lære mere om de truede dyr.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. halvpension

Dag 3-5: Okonjima Game Reserve

I dag kører du til Namibias velkendte højdepunkt, Etosha Nationalpark.

Parken blev erklæret nationalpark i 1907 og er hjem til ca. 114 pattedyrsarter, 340 fuglearter, 110 slags reptiler, 16 slags padder og måske overraskende for nogle, kun 1 slags fisk.

Din lodge ligger placeret lige uden for Etosha-parken. Du har mulighed for at tage på valgfri safari gennem parken, hvor du med stor sandsynlighed vil opleve parkens alsidige dyreliv.

Etosha Nationalpark er unik i Afrika og samtidig en af de mest tilgængelige safarireservater i Namibia og Sydafrika. Parkér bilen ved et af de mange vandhuller og vent på, at dyrene kommer til dig. Bare vent og se et væld af løver, elefanter, springbukke og mange andre, der kommer forbi.

Lodgen, du er indkvarteret på de næste tre dage, tilbyder ligeledes oplyste vandhuller, som bidrager til fremragende udsigter til dyrelivet om aftenen.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 6: Okonjima Game Reserve – Twyfeltontein

Denne morgen siger du farvel til Etoshas vilde dyreliv og kører mod Kamanjab, hvor du har mulighed for at besøge en lokal Himba-landsby for at lære mere om deres traditioner og livsstil. Oplev mælkeceremonien og røgbadet. Dyk ned i lærdommen om deres tro omkring den hellige ild, forfædre og urtemedicin.

Om eftermiddagen tager du videre til Twyfeltontein, hvor du skal se de gamle Bushmen-malerier og graveringer. Twyfelfontein blev erklæret verdenskulturarv i 2007 og er det første sted i Namibia til at modtage denne ære. Du kan også gøre holdt i Petrified Forest, hvor træerne er estimeret til at være 250 millioner år gamle.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. halvpension

Dag 7-8: Twyfelfontein – Swakopmund

Du kører mod sydvest ud af Namibias tørre område og videre til den charmerende kystby Swakopmund, hvor du har mulighed for at deltage i nogle af de mange valgfrie aktiviteter, der tilbydes.

Alternativt kan du nyde atmosfæren i den lille tyske by og fordybe dig i skønheden og strandende. Til aften kan du nyde et namibisk måltid i nogle af de mange restauranter.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 9-10: Swakopmund – Sossusvlei

Denne morgen spiser du tidligt morgenmad, for herefter at køre syd på mod Walvis Bay undervejs til Namib Naukluft Nationalpark, der bliver anset for at være den ældste ørken i verden. På vejen dertil kan du jo meget vel gøre holdt ved det lille sted Solitaire, hvor du kan smage den verdenskendte Apple Crumble – serveret uden flødeskum! Næste morgen anbefaler vi, at du står tidligt op for at køre ud til verdens højeste sandbanker i Sossusvlei og Deadvlei. Ved solopgang og solnedgang er disse sandbanker, som er op til 300 meter høje, absolut spektakulære og smukke og tilbyder fantastiske fotomuligheder. Med lidt held er der endda vand i vlei (søen). Vi anbefaler ligeledes, at du gør holdt ved Sesriem Canyon, der blev til for millioner af år siden af Tsauchab River.

Distance:            400 km.
Afgang:               07.00

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 11: Sossusvlei – Windhoek

I dag lader du ørkenen forsvinde bag dig, og kører tilbage til Windhoek gennem det smukke landskab.

Når du ankommer, kan resten af eftermiddagen bruges på afslapning eller hvad du nu har lyst til. Du kan atter nyde aftensmaden i en af de mange fantastiske restauranter.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 12: Hjemrejse

Denne morgen kan du spise en afslappet morgenmad på hotellet. Om eftermiddagen kører du til Windhoek Lufthavn, hvor du afleverer din bil i tide til at nå dit fly hjem. Det er tid til at tage afsked med Namibia, og med i bagagen har du vidunderlige minder om en oplevelsesrig ferie i det sydlige Afrika. En rejse, du aldrig glemmer.

Dag 13: Hjemkomst

Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.

Velkommen hjem.

Praktisk

Visum
Visumfrit ved rejser op til 90 dage.

Vaccinationer
Gul feber:            Ikke påkrævet
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælpe, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplan og indkvarteringer mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs ZAR/EUR/DKK.