Luksus på Mauritius

Inspiration til din skræddersyede rejse

Mauritius er først og fremmest kendt for sine uendelige sandstrande, som står i skærende kontrast til det azurblå badevand, som hurtigt frister til et dyp.

Sagt med andre ord danner Mauritius rammerne om en luksuriøs tilværelse, som let kan krydres med lækre hoteller, gastronomi af høj klasse og generelt kræsen for detaljerne.

På denne rejse er der skruet op for både service og komfort, så du kan læne dig tilbage og nyde tiden med dem, du holder af.

Vi kan sammensætte programmet, lige som du har lyst, men her har du et bud på, hvordan din luksusrejse til Mauritius kan se ud.

Pris fra DKK 29.495

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Engelsktalende guide under udflugter
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Paradisiske sandstrande

  • Chamarel

  • Black River Gorge Nationalpark

  • Grand Bassin

  • Trou Aux Cerfs

Program

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Du rejser fra Danmark om aftenen.

Dag 2: Ankomst til Mauritius

Ved ankomst i lufthavnen på Mauritius om morgenen bliver du modtaget af din chauffør, som kører dig til din lodge på øen. Ved ankomst til din firestjernede økolodge, tjekker du ind, frisker dig op og bruger resten af aftenen, som du har lyst. Du har de næste to nætter på lodgen.

Indkvartering: Lakaz Chamarel Exclusive Lodge eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 3: Ophold på eksklusiv økolodge

I dag kan du nyde hele dagen ved Lakaz Chamarel Exclusive Lodge, som ligger lige ud til det dybblå Indiske Ocean med den smukkeste udsigt.

Lodgen ligger ca. 6 km fra fiskerlandsbyen La Gaulette, så vil du gerne ud og udforske området, kan du tage en tur ind til byen.

Indkvartering: Lakaz Chamarel Exclusive Lodge eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 4: Heldagsudflugt til det sydlige Mauritius

I dag er der planlagt en guidet heldagstur til nogle af øens absolutte højdepunkter.

Turens første stop går til Trou Aux Cerfs vulkankrater, hvorfra du har en 360-graders udsigt over byen Curepipe, de omkringliggende forstæder og kyststrækningen ud mod horisonten. Her vil det desuden være muligt at tilkøbe en flyvetur over La Vallée des Couleurs, som er en uforglemmelig tur henover det smukke naturområde. 

Turen fortsætter med fuld smæk på adrenalinen, når du skal på en times ziplining gennem trækronerne. Strækningen er rigtig fin for begyndere, da turen er opdelt i fire forskellige ziplines på 100, 300, 350 og 500 meter. 

Der vil efterfølgende gøres et hurtigt fotostop ved udsigtspunktet ved Black River Gorges. 

Efter nogle fantastiske timer tilbragt i den smukke natur, er det tid til at smage på den lokalt producerede rom på Mauritius. Du besøger Rhumerie de Chamarel, hvor der er arrangeret en rundvisning og smagning. Efter romsmagningen serveres der frokost på en typisk mauretansk restaurant i hjertet af Chamarel. 

Du bliver sidst på dagen kørt til din nye femstjernede lodge, hvor resten af aftenen er til fri disposition.

Indkvartering: Lux* Belle Mare Resort & Villas eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 5-13: Nyd dagene på stranden

Det er umuligt ikke at komme ned i gear her på de palmespredte strande ved Mauritius fine kyst. Absorbér den afslappede atmosfære i dette tropiske ø-paradis, hvor der også er rig mulighed for at tage på udforskning, hvis I har lyst.

Slap af på de dejlige strande ved de turkisblå laguner eller kast jer ud i nogle af de mange vandsportsaktiviteter, øen har at byde på. Det kan eksempelvis være surfing, sejlads, paddle boarding eller kajaksejlads. I kan også tage på katamarantur ude på Det Indiske Ocean eller sejle til en lille ø og bruge en dag  ved stranden.

Indkvartering: Lux* Belle Mare Resort & Villas eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 13: Hjemrejse – Hjemkomst

Du bliver hentet om morgenen og kørt til lufthavnen for dit fly hjem mod Danmark.

Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.

Velkommen hjem.

Praktisk

Visum
Visumfrit. Dog er det påkrævet af udfylde en elektronisk indrejseformular inden afrejse.

Vaccinationer
Gul feber:            Ikke påkrævet
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs EUR/DKK.