Namibias højdepunkter i egen bil

Inspiration til din skræddersyede rejse

Udforsk Namibias endeløse sandbanker og særegne landskaber på denne rejse, hvor du selv sidder bag rattet og styrer tempoet undervejs.

Rejsen starter i hovedstaden Windhoek, hvor der er tid til at opleve byens tyske aner og arkitektoniske miks af historiske og moderne bygninger. Herefter starter eventyret for alvor, når du kører videre til Kalahari ørkenen efterfulgt af et besøg til Sossusvlei.

Turen fortsætter til Swakopmund, inden du til sidst besøger Damaraland og den berømte Etosha Nationalpark, hvor dyreliv ikke er en mangelvare.

Rejsen tager udgangspunkt i et foreslået dagsprogram, men kan tilpasses dig og dine ønsker. Tøv ikke med at kontakte os på tlf. 6075 6075 eller mail info@voresafrika.dk for en uforpligtende rejsesnak.

Pris fra DKK 25.450

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Leje af bil
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Brændstof
Vedafgifter / toll fees
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet

Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Sossusvlei

  • Etosha Nationalpark

  • Kalahari

  • Damaraland

  • Swakopmund

Program

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Du rejser fra Danmark om aftenen med en enkelt mellemlanding undervejs.

Dag 2: Ankomst i Windhoek

Du ankommer til Windhoek om formiddagen. Ved ankomst får du udleveret din lejebil, og eventyret kan nu for alvor starte. 

Windhoek er Namibias hovedstad og er en by, der bugner med restauranter, butikker, hoteller og attraktioner. Windhoek er en ren, sikker og velorganiseret by, som du sagtens kan bevæge dig rundt i på egen hånd. 

Centrum af byen er en interessant blanding af historiske og moderne bygninger. Den koloniske arv lever stadig og ses eksempelvis ved de mange tyske caféer og butikker samt gadenavne, der har en tysk klang.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 3: Windhoek – Kalahari ørkenen

Efter morgenmad på hotellet fortsætter du mod Kalahari ørkenen, hvor du skal udforske det massive landskab.

Kalahari ørkenen dækker det meste af Botswana og store dele af Namibia og Sydafrika. Navnet Kalahari betyder ‘den store tørst’ og beskriver verdens største sandområde. I Namibia er området karakteriseret af røde sandbanker, akacietræer og gyldent græs. Her finder du en bred vifte af dyreliv lige fra gemsbok, impalaer, jackaler, geparder og den famøse surikat. Det er også i Kalahari, at San-folket (også kendt som bushmen) har bosat sig. San-folket er en samler- og jagtstamme, der har boet i det sydlige Afrika i flere årtusinder, inden det moderne samfund tog over.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 4: Kalahari ørkenen

I dag har du dagen til at udforske mere af det storslåede Kalahari.

I løbet af dagen kan du låne en elcykel fra lodgen og tage på en tur gennem Gondwana Kalahari Park på egen hånd.

Om aftenen tager du på en sundowner tur sammen med din lokale guide, hvor du nyder en forfriskning til den smukke namibiske solnedgang.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 5: Kalahari ørkenen – Sossuvlei

Rejsen fortsætter mod Sossusvlei, der ligger i Namib-Naukluft Nationalpark.

Sossusvlei er kendt for dets ikoniske rammer med de tårnhøje, røde sandbanker, der står i skarp kontrast til den klare, blå himmel.

Stedet må siges at være enhver fotografs drømmelokation, hvor især morgen- og aftenlyset giver nogle helt særlige forhold.

I Sossuvlei kan du bestige den berømte sandbanke ‘Big Daddy’, der er en af Namibias højeste. Tag ud og udforsk den hvide lerslette Deadvlei, som er kendt for de mange fossile tjørnetræer, der menes at være omkring 900 år gamle.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 6: Sossusvlei

Du har dagen i dag til at udforske mere af det smukke område ved Sossuvlei. Der er også mulighed for at booke udflugter direkte ved lodgen.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 7: Sossusvlei – Swakopmund

Efter morgenmaden på lodgen kører du mod den charmerende kystby Swakopmund.

Byen har ingen mangel på hverken butikker, bistroer og restauranter. Små specialbutikker sælger håndlavede læderprodukter, kunst og håndværk, håndvævede tæpper og håndbroderede klæder og andre lokalproduceret håndværk. I Swakopmund finder du også butikker, der sælger smykker, der er designet og produceret med lokale ædelsten. 

Andre aktiviteter i omfatter besøg til lokale kunstgallerier og museer, hvor du kan dykke ned i Swakopmunds historie.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 8: Swakopmund

Brug dagen i dag i Swakopmund til at slentre rundt i byen og mærke den behagelige stemning.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 9: Swakopmund – Damaraland

Efter et par skønne dage i Swakopmund fortsætter turen til det øde og unikke Damaraland. 

Det store åbne landskab i Damaraland er blandt de smukkeste regioner i Namibia. Her finder du et utæmmet og særligt naturskønt stykke land, der byder på åbne sletter, dybe dale, imponerende bjerge og spektakulære klippeformationer. 

Imod vest ligger Twyfelfontein, som er et stort friluftsgalleri med forhistoriske klippeindgraveringer. Det er også her, du finder Organ Pipes og Burnt Mountain. Damaraland er også berømt for sin bestand af sorte næsehorn, ørkentilpassede elefanter og løver samt et væld af andet dyreliv.

Mens du besøger Damaraland, kan du deltage i guidede køreture og naturvandringer, spotte efter næsehorn med en lokal guide, besøge lokalsamfund eller besøge det lokale museum.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 10: Damaraland

Dagen bruges i Damaraland, hvor du kan gå på opdagelse på egen hånd eller booke udflugter ved din lodge.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 11: Damaraland – Etosha Nationalpark

I dag fortsætter rejsen til Namibias safaridestination over dem alle, nemlig Etosha Nationalpark. 

Ved ankomst til lodgen checker du ind, og har resten af dagen til ren afslapning.

Etosha er verdenskendt for dets storslåede dyreliv. Parken er hjemsted for 114 arter af pattedyr, herunder elefanter, sorte næsehorn, løver og andre store katte og rovdyr, giraffer, adskillige antiloper, zebraer og hundredvis af fugle- og reptilarter. Vegetationen varierer fra tæt bush til åbne sletter med savanne og græsland.

Nationalparken er særligt kendt for at tiltrække store dyremængder under tørsæsonen, når vandressourcerne er få, så dyrene samles ved et af  vandhullerne. 

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 12-13: Etosha Nationalpark

De næste dage er der inkluderet to daglige safariture, hvor du tager på safari i åbne safaribiler sammen med andre gæster fra lodgen. Som udgangspunkt er der planlagt en morgensafari, hvorefter du vender tilbage til lodgen og spiser frokost. Om eftermiddagen er det så igen tid til en safari, hvor du atter drager ud i reservatet for at spotte det vilde dyreliv.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 14: Etosha Nationalpark – Windhoek

Efter nogle skønne dage fyldt med safari kører du fra Etosha og retur til Windhoek.

Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad

Dag 14: Hjemrejse – Hjemkomst

I dag kører du retur til lufthavnen og afleverer din lejebil, hvorefter du skal med flyet hjem til Danmark efter rejse fyldt med storslåede oplevelser i Namibia.

Du lander i Danmark om aftenen. Velkommen hjem.

Praktisk

Visum
Visum ikke påkrævet (ved rejser på op til 90 dage).

Vaccinationer
Gul feber:            Ikke påkrævet
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælpe, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplan og indkvarteringer mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs NAD/EUR/DKK.