Tanzanias natur helt tæt på – med masai og æsel

Inspiration til din skræddersyede rejse

Oplev en hel anden side af Tanzania, når du med æsel og en masai vandrer gennem de naturskønne områder.

Din rejse starter ved ikoniske og smukke Ngorongoro Crater, hvor du kan se frem til at komme tæt på det helt særlige økosystem og kraterets dyr. Senere venter Empakai Crater og Natron søen, hvor du er i følgeskab af din masai guide og et æsel.

Indkvarteringen er simpel, men det bliver alligevel ikke bedre. Om aftenen laves maden af kokken, som er med på turen, og senere falder du i søvn til Afrikas mange lyde lige uden for din teltdug.

Velkommen til Afrika helt tæt på.

Pris fra DKK 20.995

per person i delt dobbeltværelse

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chauffør / guide
Flaskevand under safari (2 x halvliter per person/dag)
Kok
Æsel
Førstehjælpskasse
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

Masai

Ngorongoro krateret

Empakai krateret

Flamingoer ved Empakai krateret

Ngorongoro krateret

Program

Dag 1: Ankomst i Kilimanjaro Airport
Dag 1: Ankomst i Kilimanjaro Airport

Du rejser fra en lufthavn i Danmark om morgenen med en mellemlanding. Om aftenen ankommer til Kilimanjaro Airport, og efter at være gået igennem alle indrejseformaliteter, vil du udenfor blive modtaget af en chaufførguide fra vores team i byen, som kører dig til din lodge, hvor du overnatter

Indkvartering: Lodge inkl. morgenmad

Dag 2: Arusha – Ngorongoro krateret
Dag 2: Arusha – Ngorongoro krateret

Du spiser tidligt morgenmad, hvor efter du tjekker ud fra lodgen. Din chaufførguide står klar i receptionen og sammen med ham kører du nu mod det ikoniske Ngorongoro krater. Ved ankomst til højlandet kører du de 600 meter ned af kraterets skrænter for at komme helt tæt på det særlige miljø og storslåede afrikanske dyreliv. Ngorongoro krateret er opført på UNESCOs liste som verdenskulturarv, og betragtes, ikke uden grund, som et af de smukkeste og mest unikke steder i Afrika. Her finder du et tilflugtssted for dyreliv, ligesom du også kan være heldig at være vidne til det truede næsehorn. Nyd en safari i verdensklasse og medbragt picnic lunch ved flodhestepoolen, inden du atter kører op til kraterkanten.

Du bliver kørt til dit overnatningssted, hvor du kan nyde omgivelserne omkring dig samt en sundowner inden du spiser middag.

Overnatning: Lodge inkl. helpension 

Dag 3: Ngorongoro – Empakai krateret
Dag 3: Ngorongoro – Empakai krateret

Denne morgen spiser du morgenmad for herefter at køre 2-3 timer til Empakai-krateret, hvor du ved ankomst kan se frem til vandring gennem skovklædte bakker. Det er også her at du møder din lokale guide, som er masai. Han ankommer med sine æsler for at møde dig her, og sammen skal I ud at udforske krateret. I vandrer ned til Empakai-søen på en velholdt sti. Denne alkaliske sø er en vigtig fødekilde for flamingoer, som kan ses året rundt. Senere ankommer du til din lejr for natten, hvor du kan se frem til  bål og aftensmad. I løbet af natten kan du måske høre flamingoer kalde, som de flyver tilbage til deres ynglereder ved Lake Manyara og Lake Natron.

Overnatning: Camp ved Empakai Crater rim inkl. helpension

Dag 4: Empakai krateret – Acacia Camp
Dag 4: Empakai krateret – Acacia Camp

Efter morgenmad og læsning af æslerne fortsætter rejsen. I dag vandrer du til Masai landsbyen Naiyobi langs en god sti. Landsbyen samt Oldonyo Lengai, som er en aktiv vulkan, kan ses på afstand. Efter frokost i Naiyobi forlader du Ngorongoro Conservation Area, og du vil se at landskabet bliver mere tørt og varmt. Aftenens lejr bliver sat op i en omkringliggende akacieskov. Denne dag vil du gå med masaien og æslet i cirka 5 til 6 timer.

Overnatning: Camp ved Acacia inkl. helpension

Dag 5: Acacia Camp – Lake Natron
Dag 5: Acacia Camp – Lake Natron

Den sidste etape af din vandring i Tanzania er ikke så lang, og den går hovedsageligt ned ad bakke. Højdepunkterne på turen er den formidable udsigt over Oldonyo Lengai, natronsøen og Rift Valley. Det barske landskab ser næsten surrealistisk ud, som det ligger der dækket af grå aske fra det sidste udbrud i 2007. Vandreturen går ned i det tørre og varme Rift Valley, hvor asken kan ses på nært hold. I dag vil du gå omkring 3 timer i alt. Om eftermiddagen tager du hen til søen og besøger vandfaldene.

Overnatning: Camp site inkl. helpension 

Dag 6: Natronsøen – Arusha – Hjemrejse
Dag 6: Natronsøen – Arusha – Hjemrejse

Efter en afslappet morgenmad er det tid til at pakke sammen, og du bliver kørt tilbage mod Arusha. Du rejser hjem mod Danmark om aftenen.

Vi anbefaler at du kombinere denne rejse med mere safari i Serengeti eller en strandferie på Zanzibar, hvor du kan  slappe af ved de fine hvide strande.

Dag 7: Hjemkomst
Dag 7: Hjemkomst

Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.

Velkommen hjem.

Praktisk

Visum
Visum påkrævet. Kan købes online eller kontant ved ankomst i lufthavnen (USD 50).

Vaccinationer
Gul feber:            Ikke påkrævet
Hepatitis A:         Kontakt venligst egen læge
Malaria:               Kontakt venligst egen læge
Andet:                  Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Transport
Firhjulstrækker 

Afrejse fra
Valgfri lufthavn

I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.

Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK.