På ekspedition i Botswana & Victoria Falls

Tag med på dit livs ekspedition i Botswana

Forbered dig på vores ikoniske 18 dages kør-selv-ekspedition i Botswana sammen med vores danske ekspeditionsleder. Dette er et autentisk og anderledes eventyr gennem Botswanas uberørte natur og landskaber, hvor dyrelivet er i en klasse for sig. Derudover besøger vi Zimbabwe samt Afrikas største vandfald, Victoria Falls.

Vi rejser med vores danske ekspeditionsleder Richi Wagner. Richi er en humørbombe uden lige, og du vil med stor sandsynlighed ikke kunne undgå at blive smittet af hans energi og glade sind. Richi er uddannet field guide i Sydafrika og har stor erfaring med at guide eventyrlystne rejsende rundt i Afrika. Med sin mangeårige erfaring i det sydlige Afrika leder Richi ekspeditionen gennem den uforstyrrede og rå natur i Botswana. Sammen med en mindre gruppe kører vi rundt i vores egen firehjulstrækker, som giver følelsen af at være på en ægte afrikansk ekspedition. Samtidig nyder vi godt af trygheden i at rejse med en erfaren rejseleder. I bushen camperer vi i telt på taget af bilerne, og gruppen sørger ofte selv for madlavning undervejs. Der bliver tid til eftertanke og ro. Og så ved vi jo alle, at der er få ting, der fodrer en god samtale som åben ild. Ja, så skulle det da lige være stjerner. Og heldigvis får du begge dele på denne rejse.

Så er du en ægte eventyrer, der ikke er bange for at få jord under neglene og udfordre dig selv, har du her  mulighed for at få en særlig safarioplevelse i Afrika. Du vil med stor garanti få dit livs oplevelse på vores ekspeditionsrejse i Botswana!

Pris fra DKK 30.495

per person i delt dobbeltværelse/telt

Inkluderet i prisen

Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Dansk erfaren ekspeditionsleder 
Leje af køretøj inklusiv alt camping udstyr
Camping gebyrer alle dage på ekspeditionen
Brændstof til bil
Motorkøretøjsforsikring
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly

Ikke inkluderet i prisen

Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkevarer
Entrégebyr på 30 USD ved Victoria Falls
Valgfrie adventure aktiviteter (helipkopterflyvning, rafting etc.)
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet

  • Dansk rejseleder

  • Overnatning i bushen

  • Mastodontiske baobabtræer

  • Chobe Nationalpark

  • Victoria Falls

  • Elephant Sands

  • Khwai Conservancy

  • Chobe Nationalpark

  • Mokoro sejlads

Program

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Vi rejser fra Danmark om eftermiddagen, hvorfra rejsen går mod Johannesburg i Sydafrika.

Det er muligt af rejse fra København, Aalborg eller Billund lufthavn.

Dag 2: Ankomst i Johannesburg

Ved ankomst i Johannesburg står vores chauffør klar til at tage imod os i lufthavnen. Herefter bliver vi kørt til vores hotel i bydelen Sandton, hvor vi kan bruge dagen på at udforske byen. Man kan selvfølgelig også vælge at slappe af på hotellet og nyde faciliteterne her.

Indkvartering: Southern Sun Sandton inkl. morgenmad

Dag 3: Afgang mod Botswana

Vi bliver hentet om morgenen og kørt til biludlejningsfirmaet, hvor vi mødes med Richi. Her får alle en grundig gennemgang af bilerne og lærer, hvordan de fungerer. Efter gennemgangen kører vi fra Johannesburg og krydser grænsen til Botswana. Vi ankommer senere på dagen til vores camp, hvor vi får serveret aftensmad. Indtrykkene er allerede mange, så resten af dagen er til afslapning.

Overnatning: Camp ved Kwa Nokeng Lodge eller tilsvarende inkl. aftensmad

Dag 4: Khama Rhino Sanctuary

Vi står tidligt op og får morgenmad, hvorefter vi kører en kort strækning, inden vi stopper for at handle ind til snacks og frokost. Herefter kører vi mod Khama Rhino Sanctuary, hvor vi vil spotte efter de truede og sjældne næsehorn.

Reservatet blev grundlagt i 1992 for at beskytte næsehornet og sikre artens overlevelse. Dyrene bevæger sig rundt på et område, der strækker sig over et areal på 8.585 hektarer. I reservatet findes der både sorte og hvide næsehorn, og vi vil lede efter begge arter. Næsehornene sættes løbende tilbage i naturen i Moremi Game Reserve, som vi senere besøger. I Khama Rhino Sanctuary findes der også andre arter såsom zebraer, giraffer, antiloper, strudse, leoparder og hyæner.

Vi vil bruge noget af dagen på at træne nogle basale skills i firehjulstrækkeren. Det vil hovedsageligt handle om de vigtigste manøvrer i forbindelse med offroad kørsel. Vi lærer at aflæse terrænet og tilpasse kørslen herefter. Det er en sjov eftermiddag, hvor vi “leger” i det afrikanske landskab. Vi pakker senere bilerne og indretter os komfortabelt.

I nat overnatter vi ved Khama Rhino Sanctuary, hvor vi slår teltene op og nyder den frie natur under åben stjernehimmel.

Overnatning: Camp ved Khama Rhino Sanctuary inkl. helpension

Dag 5: Kubu Island & Makgadikgadi Salt Pans

I dag kan vi se frem til en spændende dag i smukke omgivelser. Vi kører nemlig mod Makgadikgadi Pans National Park. Idet vi bevæger os igennem det rå og øde landskab, vil vi blive udsat for de første udfordringer. Terrænet består af tungt sand og bundløst mudder og navigationen kan være udfordrende. Dog har Richi styr på både terræn og rute, så helt galt kan det aldrig gå. Det er sådan et sted som her, hvor det giver ekstra god mening at have en erfaren field guide med på turen.

Mens vi bevæger os gennem landskabet, vil vi få et helt andet forhold til vores egen størrelse i universet. De endeløse sletter og den rungede tavshed er alt sammen med til at give os følelsen af at være utrolig små. Hold øje med de krøllede baobabtræer, der dukker op hist og her.

Hvis vejret tillader det, ender vi dagen på Kubu Island, som er en udtørret granitø beliggende på Makgadikgadi saltsletten. Alternativt overnatter vi ved Khumaga Campsite.

Overnatning: Camp ved Kubu Island eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 6: Maun

Vi står tidligt op denne morgen for ikke at gå glip af den smukke solopgang. Dagen bruges på safari gennem Kubu Islands smukke landskab.

Efter en dags kørsel i området, kører vi mod nord. Undervejs vil vi se, hvordan landskabet ændrer sig til et stort vådområde. Vi overnatter i Maun, der er en afrikansk grænseby med stor autenticitet og ægthed.

I Maun sørger vi for at forsyne os med mad og drikke til den videre færd. Om aftenen kan vi finde et sted at spise i byen eller på campens restaurant.

Overnatning: Maun Rest Camp eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 7: Moremi Game Reserve

Denne morgen står vi tidligt op og tager tidligt afsted, for i dag skal vi besøge det naturskønne Moremi Game Reserve. Moremi er en del af Okavango Deltaet og i forlængelse heraf ligger Khwai. Hvis forholdene tillader det, tager vi den lange vej langs bredderne af deltaet for at opleve mest muligt af den smukke rute og det vilde dyreliv.

Hvad der blandt andet gør Moremi særligt er, at vi med stor sandsynlighed har mange af dyreoplevelserne for os selv. Vi besøger et område af Botswana, der ikke er overrendt af turister, hvilket gør oplevelserne endnu mere autentiske. Reservatet er tidligere blevet hyldet som Afrikas bedste, og vi vil hurtigt få øje på årsagen til dette. Massevis af dyr og fugle befinder sig i det frodige naturområde, hvor vi med stor sandsynlighed vil opleve elefanter i massevis og mulighed for resten af dyrene fra Big Five: Næsehorn, leoparder, bøfler og løver.

Vi overnatter i den nærliggende camp. Har man lyst, kan der arrangeres en tidlig game drive for så at kunne slappe af i campen senere på dagen. Her kan vi nyde den rå natur med en god bog i hånden, mens lyden af dyrelivet pusler i baggrunden. Chancen for at elefanter kommer forbi campen er ikke garanteret, men der er stor sandsynlighed for det. Mens maden bliver tilberedt, er der mulighed for at tage afsted på endnu en game drive. Om aftenen vender vi tilbage, hvor vi kan nyde den frisk tilberedte aftensmad.

Overnatning: Dizane Camp eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 8 & 9: Khwai Conservancy

Beliggende mellem Chobe Nationalpark og Moremi Game Reserve ligger den 200.000 hektar store Khwai Conservancy. Det er et imponerende vildtlivsområde med vilde landskaber og et rigt dyreliv. Khwai-floden løber gennem landskabet og tætte Mopani-skove udgør det perfekte hjemsted for en masse dyrearter. Synet af vilde dyr, der drikker af floden, giver fremragende muligheder for en god fotosafari.

I Khwai kan vi se frem til at opleve store elefantflokke, løver, leoparder og hyæner. Af andre arter findes her vilde hunde, zebraer, giraffer, gnuer, bøfler, geparder, hyæner, flodheste og meget andet. Dagene skal bruges med vandring, game drives, guidede gåture og udendørs camping for bare at nævne nogle af aktiviteterne. Det er muligt at tilkøbe ekstra ture med blandt andet mokoro kano, ekstra game drives samt sceniske flyveture.

Overnatning: Camp ved Khwai Safari Grounds eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 10: Savuti Game Reserve

Som sædvanligt pakker vi tidligt sammen, mens vi vågner op på en kop kaffe. I dag skal vi besøge Savuti regionen i Chobe Nationalpark. Hele turen er én lang game drive med selskab fra en masse spændende dyr. Savuti er særligt kendt for dets store bestand af elefanter og løver. Desuden ses her ofte vildhunde, som efterhånden er et sjældent syn i Afrika. Om formiddagen stopper vi og laver en lækker brunch, som vi nyder i naturen. Efter brunchen kører vi stille og roligt mod næste overnatningssted.

Overnatning: Savuti Camp Ground eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 11: Chobe Forest Reserve

I dag fortsætter ekspeditionen gennem Chobe’s økosystem. Vi skal i dag udforske området omgang Chobe Forest Reserve.

Om eftermiddagen kører vi mod vores lodge for natten.

Overnatning: Camp ved Thobolo’s Bush Lodge eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 12: Chobe River Front

Turen fortsætter længere ind i Chobe Nationalpark, hvor ruten igen vil foregå i ét stort safarilandskab. Selvom afstandene ikke er lange, tager det typisk en dags tid at køre strækningen på grund af det udfordrende terræn. Vi sætter hele tiden tid af til at stoppe og opleve noget nyt. Det eneste dyr vi måske vælger ikke at stoppe for er elefanter, da vi på nuværende tidspunkt er ved at have set rigeligt af dem. Og så dog – man får jo aldrig for meget af de majestætiske kæmper.

Om eftermiddagen fortsætter vi mod vores camp.

Overnatning: Ihara Campsite eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 13: Kasane på egen hånd og flodcruise

Formiddagen og middagen er til fri afbenyttelse, hvor vi hver især kan gøre lige præcis, som vi har lyst til. Man kan køre en tur tilbage i Chobe Nationalpark på egen hånd eller tage en tur til Kasane, hvor der er tid til shopping.

Om eftermiddagen skal vi på flodcruise langs Chobe floden. Her fortæller en lokal guide om det exceptionelle dyreliv, der er at finde ved floden. Turen varer ca. 3 timer.

Vi ankommer senere til campen, hvor resten af eftermiddagen og aftenen kan bruges, som man har lyst.

Overnatning: Chobe Safari Lodge eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 14: Victoria Falls

I dag er en stor dag! Turen går nemlig mod det storslåede Victoria Falls. Vi kører mod Zimbabwe, hvor vi bruger dagen på at udforske vandfaldet. Har man lyst, kan man booke rafting ture, bungy jump, canosejlads, helikopterture eller andre adrenalinfyldte udflugter til Victoria Falls. Der er desuden god mulighed for at købe traditionelle, afrikanske souvenirs.

Det mægtige Victoria Falls er Afrikas største vandfald med flere tusinde liter vand, der brager udover klippekanten hvert eneste minut. 320 millioner liter vand for at være helt nøjagtig. Hvert eneste minut. Man forstår pludseligt de lokale, der har givet vandfaldet navnet Mosi oa Tunya. Det betyder ”røgen der tordner”. Victoria Falls er utvivlsomt et af verdens største naturfænomener, og det er en once-in-a-lifetime oplevelse, man ikke må gå glip af!

Efter Victoria Falls kører vi til vores camp. Vi besøger blandt andet en undervandsbunker, der tillader os at komme helt tæt på et vandhul, der tiltrækker en masse dyreliv. Hvis vi er heldige, ser vi elefanter ved vandhullet.

Overnatning: Senyati Safari Camp eller tilsvarende inkl. halvpension

Dag 15: Elephants Sands

Som altid er der tidlig afgang fra morgenstunden, hvor vi kører tilbage sydpå og mod Elephant Sands. Campen, vi skal overnatte på, ligger ved Makgadikgadi Pans.

Elephant Sands har fået sit navn af én årsag. Parkens store oplyste vandhuller tiltrækker nemlig store flokke af elefanter, som vi kan være heldige at få lov at betragte direkte fra campen.

Overnatning: Camp ved Elephant Sands inkl. helpension

Dag 16: Moriti

Vi kører tidligt om morgenen mod grænsen til Sydafrika, hvor vi skal tilbringe den sidst nat. Vi har en lang vej foran os tilbage mod grænsen. Ruten fungerer heldigvis primært på gode, asfalterede veje.

På vejen kommer vi igennem Francistown, hvor vi, hvis tiden tillader det, stopper og får lidt frokost. Francistown er en vibrerende storby, der har en stor portion historie med sig som tidligere mineby. Byen er fyldt med hyggelige restauranter og supermarkeder af fin standard.

Ved ankomst til Moriti sætter vi campen op og tænder bålet. Her kan vi nyde hinandens selvskab og genfortælle historier og oplevelser fra rejsen.

Overnatning: Moriti Bush Camp eller tilsvarende inkl. helpension

Dag 17: Hjemrejse

I dag kører vi mod Johannesburg, hvor vi afleverer bilerne først på eftermiddagen. Herfra bliver vi transporteret til lufthavnen for at flyve mod Danmark.

Vi vender hjem med bagagen fuld af vidunderlige minder fra en oplevelsesrig ekspeditionsrejse i Botswana & Victoria Falls. En rejse, vi aldrig glemmer.

Dag 18: Hjemkomst

Vi ankommer i Danmark. Velkommen hjem.

Praktisk

Afrejsedatoer 2024
20. april – 7. maj (få pladser tilbage)
6. – 23. juli

Visum
Visum ikke påkrævet ved indrejse i Botswana ved rejse på op til 90 dage.

Vaccinationer
Gul feber:          Ikke påkrævet
Hepatitis A:       Kontakt venligst egen læge
Malaria:             Kontakt venligst egen læge
Andet:                Kontakt venligst egen læge

Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Transport
Firhjulstrækker eller minivan

Priser
Prisen for rejsen afhænger af antallet af personer i bilen. Det skal forstås som, at du “køber” en bil til turen. Derfor er totalprisen for rejsen afhængig af, hvor mange personer, I rejser sammen i samme bil. Rejser I to personer sammen, er I kun to om at dele de “faste udgifter” såsom bil, brændstof mv. Derfor bliver prisen mindre ved flere gæster i bilen. Skulle du ønske en bil alene er det også en mulighed. Kontakt os for mere info vedrørende dette.

Frapris per person ved 4 personer: 30.495 kr.
Frapris per person ved 3 personer: 31.995 kr.
Frapris per person ved 2 personer: 33.495 kr.

I øvrigt 
Overnatningen foregår i såkaldte ”rooftop tents”, der slås op på bilens tag. Det er muligt at tilvælge ”ground tents”, som slås op på jorden. Bilerne er udstyret med det nødvendige campingudstyr, som er borde, stole, gas, køkkengrej, køleskab mm. til fire personer. Der er desuden håndkæder og sengetøj i bilen.

Meget af kørslen vil være offroad, hvilket er med til at nære følelsen af eventyr. Det kan variere fra kørsel i tungt sand, mudder og dybt vand til kørsel på gode grusveje og asfalterede strækninger. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med offroad kørsel. Skulle du opleve udfordringer undervejs, er Richi der til at hjælpe.

Rejsen er designet til at opleve Afrikas fascinerende steder, hvor der er sat fokus på mødet med fremmede kulturer, natur, dyreliv og lign. Vi anbefaler, at man udviser tolerance og er fleksibel for til fulde at nyde denne tur samt værdsætte de unikke oplevelser, såvel som den lokale befolknings gæstfrihed. Rejseplaner, besøg og overnatningssteder kan ændres eller tilpasses af arrangøren grundet force majeure, såvel som man også bør være opmærksom på, at der kan være ændringer ift. eventuelle køretider grundet de afrikanske vejforhold.

Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.