Denne rejse bringer dig helt tæt på Madagaskars fascinerede dyreliv og giver dig et spændende indblik i det madagaskiske folk og deres kultur.
Rejsen begynder i landets pulserende hovedstad Antananarivo. Herefter går turen gennem højlandet til Andasibe-regionen. Her besøges Andasibe-Mantadia Nationalpark og Valkona Lemur Island for at opleve de fantastiske lemurer og de spektakulære landskaber.
Herefter går rejsen videre til Morondava, hvor du skal besøge Kirindy Reservatet, der byder på et fantastisk særpræget dyreliv med kamæleoner, lemurer og mange forskellige fuglearter. Rejsen byder ligeledes på spændende møder med den lokale befolkning. Du overnatter i en lokal Vozama landsby og besøger traditionelle værksteder.
Programmet byder på flere spændende vandreture i Madagaskars skønne natur. Der skal blandt andet vandres i Isalo Nationalpark, som er kendt for sine smukke klippeformationer. Rejsen er ideel for den nysgerrige og aktive rejsende og indeholder mange af Madagaskars største seværdigheder.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chaufførguide
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Du rejser fra Danmark mod Antananarivo.
Manao Ahoana! Velkommen til Madagaskar. Ved ankomst i lufthavnen i Antananarivo bliver du modtaget af en repræsentant fra vores team i byen, som vil sørge for transfer til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter en god nats søvn og morgenmad skal du på en kort byrundtur i Antananarivo. I Tana, som hovedstaden ofte bliver omtalt, finder du alt hvad hjertet begærer af shopping, restauranter, historie og dagsture. Byens centrum er trafikeret og byder på oplevelser ud over det sædvanlige. Tana har været hjemsted for madagaskisk magt og herredømme i tre århundreder, og byder på såvel en interessant historie og en kultur som er værd at tage på opdagelse i. Måske byder turen også på nogle uventede vildtlivs oplevelser.
Efter byrundturen kører din chauffør dig mod Andasibe gennem den østlige del af landets betagende landskaber. Denne del af rejsen bringer dig til den fugtige del af Madagaskar, hvor du vil opleve mange skove og søer.
Du ankommer til dit hotel, hvor du kan slappe af eller tage på opdagelse i området.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmaden skal du besøge Andasibe-Mantadia Nationalpark, der med sine 154 km2 omfatter to særskilte områder; den lille Réserve Spéciale d’Analamazaotra i syd ved Andasibe landsby og den meget større Parc National de Mantadia mod nord. Begge dele tilhører den samme fugtige skov, men grundet menneskelige aktiviteter er parken nu opdelt i to. Parken blev oprettet i 1989.
Grundet parkens nærhed til hovestaden og de gode vejtilstande hele året rundt vælger næsten alle besøgende på Madagasker at komme her for at følge indri-kaldet, som kommer fra indri lemuren, der er den absolutte stjerne her i parken. Udover indri lemuren er her en ekstraordinær mangfoldighed af dyr: faktisk 15 forskellige pattedyrsarter og mere end 100 forskellige slags fugle og 50 krybdyrarter.
Om eftermiddagen skal du besøge Vakona Lemur Island, som er et lille reservat, der beskytter et lille antal habituerede lemurer. Her er fire arter at se: bambus lemur, den sort-hvide lemur, den brune lemur og sifaka lemurer.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du spiser morgenmad på hotellet, hvorefter du skal besøge Andasibes specielle reservat. Her vil du opleve mange forskellige lemurarter som f.eks. indri (der i øvrigt er den største lemur på øen), den grå bambus lemur, den brune lemur såvel som forskellige fugle. Reservatet består ligeledes af en bred vifte af orkideer, hængebroer og endemiske dyr som kamæleoner og tenrek.
Om eftermiddagen skal du besøge Andasibe by, en typisk Bezanozano by, som er en af de tidligste madagaskiske etniske grupper. Det korte visit i byen hjælper med at skabe kontakt til de lokale indbyggere, så du kan få et indblik i, hvordan de lever, og hvad de spiser.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Nyd en afslappet morgenmad på hotellet, hvorefter du bliver kørt tilbage til Antananarivo.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Meget tidligt denne morgen bliver du kørt til lufthavnen for dit fly videre til Morondava. Ved ankomst bliver du mødt af en repræsentant fra vores team, der kører dig til dit hotel. Efter check-in skal du på kanotur gennem mangroveskov indtil du ankommer til Betania Village, som er en kystby i det vestlige Madagaskar syd for Mondava og med en befolkning bestående af omkring 1000 vezo fiskermænd.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
I dag skal du på heldagsudflugt til Kirindy Reservatet, som består af tør skov, der dækker ca. 10.000 hektarer. Du har mulighed for at se seks forskellige lemurarter, heriblandt den tykhalede lemur og den lillebitte Microcebus Myozinus, der siges at være verdens mindste pattedyr. Her findes ligeledes 45 forskellige fuglearter og 32 slags reptiler inklusiv den sjældne madagaskiske fladhalede skildpadde og sideneck skildpadden, Madagaskars eneste ferskvandsskildpadde samt et væld af forskellige kamæleoner. På vejen tilbage til Morondava har du et stop, hvor du kan beundre skønheden af den berømte og smukke Baobab Avenue, som er en ikonisk allé med baobabtræer på begge sider.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Efter morgenmaden kører du til Miandrivazo gennem Betsirirys tørre savanneplateau. Du spotter efter fugle undervejs.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du spiser morgenmad, hvorefter dit Madagaskar-eventyr tager dig videre til Antsirabe gennem landskab bestående primært af bjerge og betagende risterrasser.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Denne morgen skal du en kort tur til Antsirabe by. Her skal du besøge værksteder, hvor der bliver produceret miniature ting lavet af genbrugsmaterialer. Du skal ligeledes opleve Andraikiba kratersø inden du kører til Ranomafana – en nationalpark der består af regnskov, hvor flere forskellige lemurarter, kamæleoner og frøer har hjemme. Du gør holdt i Ambositra, hvor er er indlagt besøg til de berømte Zafimaniry træværksteder. Efter check in på hotellet, skal du om aftenen på guidet vandretur i mørket langs vejen for forhåbentligt at kunne spotte de nataktive dyrearter. Med lidt held vil du se muse-lemurer, kamæleoner, frøer og andre dyr.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Spis morgenmad hvorefter du bliver hentet og kørt til den 40.000 hektar store Ranomafana Nationalpark med sine lemurer, kamæleoner, edderkopper, frøer og forskellige arter af orkideer såvel som andre medicinske planter. Vi skal ikke længere tilbage end 1986, som er året, hvor den gyldne bambus lemur for første gang blev opdaget her. I øvrigt kan man i denne park finde over 100 forskellige slags fugle. Du skal på en 3-4 timer lang vandretur, der primært foregår på stier. Stierne kan indimellem være lidt stejle og går op og ned. Indimellem forlader du stierne for at vandre ind i skoven og spotte efter lemurer. Vandringen kan være lidt anstrengende, og vi anbefaler at du er i moderat form.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Formiddagen er til fri disposition.
Efter frokost kører du til Fianarantsoa – hovedstaden for Betsileo-stammen. Herefter går turen til en typisk Vozama landsby, hvor du vil blive bekendte med børn fra et lokalt projekt. Du overnatter i et gæstehus.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
I dag fortsætter turen til Ranohira med stop undervejs i Ambalavao – det kommercielle centrum for den sydlige Betsileo region og verdenskendt for sine indbyggere, kunst og håndværk. Du besøger Antemoro papirfabrik, som fremstiller håndlavet blomsterdekoreret papir lavet af fibre fra træet kaldet Avoha.
Herefter fortsætter du mod syd, indtil du når til Anja Park. Her skal du på en to timers vandring på små humpede stier, hvor du vil se familier af ringhalede lemurer i deres naturlige miljø. Senere kører du til Ranohira gennem Horombe savanneplateau.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Denne morgen skal du trekke i Isalo Nationalpark. Trekket tager 3-5 timer på humplede stier for at opdage Isalos massiver, de ruinlignende sandsten, kløfterne og den endemiske flora og fauna. Måske har du lyst til at tage en svømmetur i de naturlige swimmingpools – kreeret af Moder Natur. Du bliver kørt tilbage til dit hotel om eftermiddagen, hvor du kan slappe af og friske dig op inden middag.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du spiser morgenmad, hvorefter din chauffør kører dig til Tuléar. Landskabet består hovedsageligt af høj bush, tyk skov og nogle stolt-dekorerede Mahafaly gravsteder. Efter en kort køretur til Tuléar, bliver du kørt til Ifaty, hvor du bliver indkvarteret på et hyggeligt seaside resort, der er beskyttet af koralrev. På vejen dertil gør du holdt i Reniala reservatet for at opleve de forskellige og fascinerende baobab træer, nåleskov og fuglelivet. Egentlig er Ifaty ikke det mest populære turistmål. Populariteten af dette område skyldes bl.a. stedets beliggenhed tæt på Tuléar. Strandende her kan virke ret fattige i forhold til andre muligheder: stenede og til tider meget lavvandet det meste af dagen og med tangbund fremfor sandbund. Ikke desto mindre er her virkelig gode snorklemuligheder og udkig til hvaler, der ind imellem nysgerrigt kommer forbi for at hilse på.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du tilbringer to hele dage ved stranden. Her er mulighed for dykning, snorkling, fiskeri eller hvad du nu har lyst til. Nyd lokallivet og den dejlige afslappede atmosfære. Du kan eventuelt gå på opdagelse i de små fiskerbyer.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du bliver kørt til Tulear Airport for dit fly tilbage til Antananarivo. Ved ankomst i lufthavnen bliver du modtaget af vores repræsentant, som kører dig til dit hotel i byen.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
I dag skal du på udflugt til Ambohimanga Royal Palace (ca. 20 km. fra byen). Her skal du dykke ned i historien om Madagaskar og dets monarki.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Spis en afslappet morgenmad hvor efter der er transfer til lufthavnen. Det er tid til at tage afsked med Madgaskar og alle lemurerne. Du tager flyet hjem, og med i bagagen har du uforglemmelig minder om en vidunderlig rundrejse på øen.
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Visum påkrævet. Kan søges ved Madagaskars ambassade eller ved ankomst til Madagaskar (EUR 35).
Ansøgning om VISA er på eget ansvar og skal søges i god tid inden afrejse, hvis du vælger at søge hjemmefra. Er der spørgsmål til, hvordan du anskaffer dig visum, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vaccinationer
Gul feber: Ikke påkrævet
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp og hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs EUR/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening