Er du på udkig efter en rejse til Tanzania, der skiller sig ud fra mængden, er her et rejseprogram, der viser Tanzania fra en anderledes og mere ukendt side.
Her besøger du autentiske stammer, hvor du får et indblik i deres daglige gøren og mangeårige traditioner. Du tager med Hadzabe-stammen på jagt, overværer smedene fra Dagoba-stammen arbejde, deltager i et madlavningskursus på en lokal, økologisk farm og tager på kulturelt besøg i Marangu Village.
Rejsen indebærer også safari i Tarangire Nationalpark, Ngorongoro-krateret og walking safari i Arusha Nationalpark.
Turen afsluttes med sublim vandring til toppen af vulkankrateret ved Ol Donio Lengai, som må siges at være en fantastisk måde at afslutte rejsen på.
per person i delt dobbeltværelse
Fly tur / retur
Indkvartering som beskrevet i rejseprogram
Safari og udflugter som beskrevet i rejseprogram
Transfer som beskrevet i rejseprogram
Måltider som beskrevet i rejseprogram
Transfer i minivan eller firhjulstrækker
Erfaren engelsktalende chaufførguide
Flaskevand under safari (2 x halvliter per person/dag)
Relevante parkgebyrer
Skatter og afgifter
Forplejning på oversøiske fly
Visum
Vaccinationer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkevarer
Måltider som ikke er beskrevet i rejseprogrammet
Drikkepenge til guide, chauffør, portere, hotelpersonale o.lign.
Gebyr til fremskaffelse af forsinket eller bortkommen bagage
Omkostninger til personlige udgifter som f.eks. telefonopkald, internet, vasketøj osv.
Andet som ikke er nævnt i rejseprogrammet
Du rejser fra Danmark om morgenen med en enkelt mellemlanding undervejs.
Ved ankomst i Kilimanjaro Airport om aftenen går du først igennem alle indrejseformaliteter, inden du mødes med din chaufførguide udenfor. Han sørger for at køre dig til din lodge i Moshi, hvor du har resten af aftenen til fri disposition.
Indkvartering: Din valgte lodge inkl. morgenmad
Du starter dagen med et godt morgenmåltid. Herefter bliver du hentet af dinlokale guide ved din lodge og kører til den hyggelige landsby Marangu, som ligger i smukke grønne omgivelser. Mange af vores lokale guider, som tilhører Chagga-stammen, kommer fra dette område, og du vil høre mere om deres kultur og hverdag her i byen. Du skal bl.a. også besøge et smukt vandfald. For de friske er der mulighed for et koldt og forfriskende dyp, hvis strømmen ikke er for stærk denne dag.
Senere ankommer du til et lokalt hjem i nærheden. Et hjem, hvor vi selv er kommet i mange år. Her spiser du frokost. Frokosten kan eksempelvis bestå af linser, spinat, kål, kød og lokale bananer fra den nærliggende plantage. Maden er meget velsmagende, og vi kan næsten garantere, at du går der fra med en fyldt mave. Du får desuden indblik i, hvordan der ristes kaffe helt fra bunden, og kan naturligvis også få lov at smage en kop af de velsmagende bønner.
Efter en oplevelsesrig dag tager du videre til en lokal farm, som vi har samarbejdet med i adskillige år. Her kan du se frem til at overnatte i store safaritelte med fast bund. Her på farmen er der dyrkede marker så langt øjet rækker. Tomater, kål, gulerødder, høje papayatræer, buske med kæmpe avocadoer og dyr findes der her. Og lige dér ude i horisonten ligger Kilimanjaro, som måske titter frem bag skyerne. Nogle dage kan man også se Kilimanjaros lillesøster Mount Meru, hvis der er helt skyfrit. Det er i øvrigt her næsten alt mad, som bliver spist på vores Kilimanjaro ture, kommer fra.
Lige her kan du sænke skuldrene i den lune Tanzania aften og summe over din kommende rejse i skæret af det store bål, der bliver tændt i haven. Det er et ganske særligt sted her.
Aftensmaden bliver serveret i det fri af farmens egen kok, Azia. Denne er naturligvis lavet på råvarer fra markerne.
Indkvartering: Farm inkl. helpension
Denne morgen spiser du morgenmad på farmen og kan herefter gøre dig klar til dagen. Du skal selv prøve kræfter med at lave lokalt mad helt fra bunden sammen med Azia.
I går sammen gennem shambas (swahili for farm) marker og bananplantager for at finde de grøntsager, I skal bruge til jeres madlavning. Det bugner af alt muligt andet lækkert, og inden længe er du klar til at gå i gang med madlavningen under åben himmel. Det er hyggeligt, og måske får du nogle fif, du kan bruge derhjemme også. Efter nogle timer er det tid til at servere og spise den frokost, du selv har lavet samme med Azia i de grønne omgivelser. Herefter kan du vælge at slappe af på farmen eller gå en tur i nabolaget.
Igen i dag bliver bålet tændt i den store have. Vi kan anbefale at nyde en velfortjent Kilimanjaro øl og sodavand.
Indkvartering: Farm inkl. helpension
Efter morgenmaden mødes du med din chaufførguide, som kører dig til Arusha Nationalpark. Her mødes du med en lokal ranger, som tager dig med på walking safari. I går rundt i de grønne områder og høre mere om flora og fauna. Ganske sikkert er det, at du kommer helt tæt på giraffer, der står fredeligt og spiser fra akacietræerne. Måske ser du også flokke af bøfler, mens du går. Gode sko/vandrestøvler anbefales.
Senere bliver du kørt til Amini Maasai Lodge, hvor du indkvarteres på en helt unik og særlig masai lodge midt på den afrikanske slette. Lodgen drives af lokale masaier som et socioøkonomisk projekt, hvor pengene genereret fra lodgen går til forskellige projekter indenfor sundhed og uddannelse i lokalsamfundet.
Du bliver indlogeret i en hyggelig, original lerhytte bygget i traditionelle materialer af ler og græs, men indrettet efter europæiske, eksklusive standarder. Her er der tid til at lade batterierne op og nyde udsigten udover de omkringliggende landskaber. Tag plads på din private terrasse og nyd solnedgangen med udsigt over Mount Kilimanjaro.
Indkvartering: Amini Maasai Lodge inkl. helpension
I bruger dagen som I har lyst. Der er rig mulighed for at tage på udforskning i området, lære mere om dagligdagen i Karatu, læse en bog, tage på cultural tour (det kan vi arrangere her fra) eller hvad I nu har lyst til. Lodgen ligger i smukke omgivelser, så måske dagen bare skal bruges på at nyde udsigten.
Denne morgen står I op efter en god nats søvn og spiser morgenmad. Herefter bliver I hentet og tager på safari i Tarangire Nationalpark.
Tarangire er kendt for sine store bestande af elefanter såvel som charmerende baobabtræer, der pryder parken, hvor end man kigger hen. Når I kører gennem de frodige skovområder, skal I også huske at holde øje med de undvigende leoparder. Måske I også spotter en kæmpe pyton, selvom det hører til sjældenhederne.
I nyder jeres medbragte picnic lunch i det fri. Hold øje med frække aber, som måske gerne vil have en bid med.
Senere fortsætter I mod jeres lodge ved Lake Manyara, hvor I har resten af dagen til at slappe af og nyde de smukke omgivelser. Lodgen er beliggende lige på toppen af den berømte Rift Valley Escarpment. Dette er det eneste sted på hele skråningen, hvor man kan se Rift Valley, der strækker sig over Østafrika, Lake Manyara, Kilimanjaro, Mount Meru, bananplantager og nogle lokale landsbyer.
Efter morgenmaden kører I til den lille nærliggende landsby Mto Wa Mbu, hvor I mødes med en lokal guide fra byen. Sammen med ham tager I på tur i landsbyen. I løbet af denne tur får I mulighed for at få et indblik i det lokale liv i Mto Wa Mbu og se, hvordan man forsørger sig her. I får at se, hvordan jorden dyrkes, og hvordan landets produkter forarbejdes. I får også indblik i anvendelsen af de forskellige bananarter og kan måske endda selv se frem til at prøve Tanzanias helt egen bananøl fra et lokalt bryggeri fra Chagga stammen.
Undervejs lærer I også mere om de lokale Makonde træudskæringer og stammens maleteknikker, kendt som Kisu og Tingatinga. En spadseretur gennem landsbyen giver bestemt et godt indblik i hverdagen her.
Senere fortsætter I køreturen mod Lake Eyasi, hvor I tjekker ind på jeres lodge og nyder resten af dagen.
I dag står I meget tidligt op og nyder måske en hurtig kop kaffe eller te, for I skal afsted ud i bushen og besøge et par af de lokale stammer.
Det første besøg er til den bemærkelsesværdige Hadzabe stamme. De tæller blot 1.000-1.300 personer i denne stamme, og de ernærer sig udelukkende ved jagt med bue og pil. De taler i øvrigt deres helt eget sprog, som består af kliklyde.
I inviteres med ud på jagt, og i fuld fart traver I ud i bushen. Der er hunde med til at spore byttet, og måske finder I en lille gazelle eller en abe, som kan skydes. Alt jages, på nær hyæner. Jagten er en tur på mindst et par timer i højt tempo. Gode ben, sko og vand er derfor nødvendigt. Påklædning er lange bukser og langærmet bluse for at undgår rifter fra de tornede akaciebuske.
Tilbage ved stammens bosted tilberedes byttet over bål, og I tilbydes små bidder af forskellige dele af dyret. Det kunne f.eks. være abelever. I hilser desuden på kvinderne, som passer børn og graver spiselige rødder op. Under besøget sludrer mændene og ryger deres joint, som er kutyme her i stammen.
Hvis man ikke har haft lyst til at spise de tilberedte dyr over bål, kan vi glæde med, at der er medbragte madpakker med på turen. Disse nydes i det fri.
I besøger senere på dagen Datoga Blacksmith og oplever, hvordan de smelter affaldsmetal samt laver pilespidser samt andre redskaber og smykker. Man kan købe fine armbånd, men her får I brug for jeres indre købmand endnu engang, når der skal forhandles pris.
I kører tilbage til jeres lodge i Karatu, hvor I har resten af dagen til fri afbenyttelse. Måske er der behov for lidt hvile efter den aktive dag i bushen.
Efter tidlig morgenmad er det tid til at fortsætte rejsen mod Ngorongoro Crater. I kan i dag se frem til dagens safari, som går ned i Ngorongoro krateret – ’Verdens 8. Vidunder’. I kører de 600 meter ned ad kraterkanten til bunden af selve krateret, hvor I tager på safari i et helt særligt økosystem. Ngorongoro, der i øvrigt er UNESCO verdenskulturarv, bliver, ikke uden grund, anset for at være et af de mest betagende og smukke steder i Afrika.
Her vil I opleve et væld af Afrikas vilde dyr, ja måske er I endda heldige at spotte det truede sorte næsehorn her. Nyd en safari i absolut verdensklasse, inden I kører til jeres lodge, hvor I tjekker ind og overnatter.
Denne morgen står I op og spiser morgenmad for herefter at mødes med jeres chauffør, som vil køre jer mod Lake Natron. Det er en køretur på ca. 3 timer, hvor I kan holde øje med alverdens hverdagsliv og natur, der suser forbi bilens ruder under vejs.
Ved ankomst tjekker I ind på jeres lodge, som er en unik øko-lodge beliggende på en af de mest visuelt dramatiske steder i verden. I disse omgivelser bor der også masaier, et rigt dyreliv og rigtig mange flamingoer.
Vi anbefaler, at I bruger dagen på afslapning og måske en god lur. Om aftenen spiser I et godt aftensmåltid, inden I giver jer til at sove igen om aftenen. Senere om natten bliver I vækket for at gøre jer klar til trekket på den nærliggende vulkan Ol Doinyo Langai. I køres til startpunktet for trekket.
Ved midnatstid begynder trekket, som starter i 1.100 meters højde. I har pandelamper med, som er nødvendige på dette tidspunkt af døgnet. Vulkanens fulde højde er 3.000 meter, og I kommer til at vandre tæt på 2.000 højdemetre for at nå krateret på toppen. Det meste af tiden er det mørkt kun med lyset fra pandelamperne. I skulle gerne nå til toppen i tide til solopgang. Det er et smukt syn, hvor I kan betragte solen stå op over Great Rift Valley under jer.
Mod nord kan I se de flade saltsavanner ved Lake Natron, mod øst ligger Kilimanjaro og mod syd strækker Ngorongoro-højlandet og -krateret sig. Udsigterne herfra er intet mindre en fænomenale. I tilbringer lidt tid her, inden I sammen med jeres guide går ned igen.
Her venter en god frokost og et velfortjent hvil resten af dagen.
Efter du har nydt en god nats søvn og morgenmad på lodgen, er det tid til at tjekke ud. Du påbegynder så småt køreturen retur mod lufthavnen, hvor dit fly videre mod Danmark venter. Du rejser hjem ovenpå en oplevelsesrig rejse rundt i Tanzania.
Du lander i Danmark i henhold til dit flyselskab.
Velkommen hjem.
Visum
Visum påkrævet. Kan købes kontant ved ankomst i lufthavnen (USD 50).
Vaccinationer
Gul feber: Ikke påkrævet
Malaria: Kontakt venligst egen læge
Andet: Kontakt venligst egen læge
Forsikringer
Rejseforsikring: Anbefales for lægehjælp, hospitalsophold samt hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Afbestillingsforsikring: Bestilles senest på tidspunkt for indbetaling af depositum.
Forsikringer kan købes hos Vores Afrika. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.
Transport
Toyota firhjulstrækker eller minivan
Afrejse fra
Valgfri lufthavn
I øvrigt
Vores Afrika bestræber sig i videst mulige omfang at afvikle rejsen iht. ovennævnte beskrivelse. Der tages forbehold for prisstigninger og omstændigheder, der kan medføre nødvendige ændringer i rejseplanen og indkvartering mv.
Priser kan ændres i tilfælde af større prisstigninger i servicepriser samt udsving i vekselkurs USD/DKK.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening