Læs vores rejsetips til Afrika, hvis du går med en drøm om at rejse til Afrika? Måske er planlægningen allerede i gang?
Vi kender udmærket følelsen og vi ved, at glæden er stor, når du endelig har taget beslutningen og booket flybilletten til det episke eventyr, der venter dig i Afrika. Tro os, når vi siger, at du uden tvivl har truffet en af de bedste rejsebeslutninger i dit liv.
Afrika har meget at byde på lige fra utrolig natur, massevis af dyr, til en rig kulturhistorie, venlige lokale og vibrerende markeder. Afrika har det hele, endda nogle gange samlet på ét og samme sted. Der er noget særligt over lige præcis dette kontinent. Har du først besøgt Afrika én gang, vil du med stor sandsynlighed mærke trangen til at vende tilbage igen og igen. Det er netop den trang, vi hos Vores Afrika drives af.
Hos de fleste dukker der mange spørgsmål op inden rejsen. Er det sikkert at rejse i Afrika? Kan man få malaria i Afrika? Er det dyrt at rejse i Afrika? Snakker de lokale engelsk i Afrika? Dog bliver mange af de skeptiske spørgsmål ofte gjort til skamme. Af samme grund, har vi samlet en række rejsetips, der omhandler alt fra sikkerhed til indkvartering og udstyr, så du kan forberede dig bedst muligt på dit livs eventyr.
Hvad du bør planlægge, inden du rejser
Selvom du er typen, der godt kan lide at tage dagene, som de kommer, vil det ikke gavne dig særlig meget i Afrika. Det er nemlig en destination, hvor planlægning er nødvendig. Uden planlægning risikerer du at sidde fast i bestemte områder af landet uden mulighed for at booke transport eller et sted at overnatte. Desuden vil du opleve, at du spilder meget af tiden på at vente på at få bekræftet de ture, du ønsker at booke.
Vi er altid behjælpelige med at sammensætte din rejse til Afrika. Inden vi når til planlægningen, er det en god idé, at du gør dig følgende tanker:
Andre vigtige ting at undersøge inden rejsen:
Det kan virke en smule drænende at forholde sig til alle de ting, men hvis du har sat dig ind i ovenstående gør du rejsen tusinde gange nemmere.
Ting du bør vide, når du rejser til Afrika
Hele Afrika har haft et temmelig dårligt ry i en årrække, når det kommer til tyveri og kriminalitet. Heldigvis har mange fået øjnene op for, at Afrika er et sikkert og behageligt kontinent at rejse i. Langt langt langt størstedelen af alle turister har udelukkende gode historier at fortælle fra deres afrikanske eventyr, og virkeligheden er langt fra det billede, som medierne prøver at tegne. Sandheden er nemlig, at de fleste afrikanske lande er stabile og fredelige nationer, der arbejder mod en lysere fremtid for alle. Dog anbefaler vi, at du altid er opmærksom på dine omgivelser og følger din mavefornemmelse. Lad ikke frygten tage over, så du ender med at skærme dig selv mod Afrikas fantastiske og imødekommende lokalbefolkning.
Ligesom Afrika ikke er et farligt sted at rejse, så er den mangfoldige og fantastiske lokalbefolkning heller ikke farlig eller står klar til at røve dig. Du vil møde venlige og imødekommende folk alle vegne. Du møder højst sandsynligt flere uhøflige folk, når du er på farten i hverdagen herhjemme. Det er normalt at blive mødt med et smil og et ”hej”, og de fleste er interesserede i at lære dit navn og høre om, hvor du kommer fra og hvad din baggrund er. Hvis du er åbensindet, venlig og respektfuld, vil du næsten med garanti blive behandlet som en nær ven.
Du vil med stor sandsynlighed støde ind i ordet ‘Mzungu’, hvis du rejser i Østafrika. De lokale råber det med et smil på læben, mens de passerer dig på gaden eller ser dig sidde i bilen. Den direkte oversættelse fra swahili betyder ‘en person, der ikke har noget formål’. Dog bruges ordet på ingen måde i en negativ retning, og i dag bruges det om hvide udlændinge. Det bruges altid på en venlig og sjov måde – så lad endelig være med at tage det personligt. I Madagaskar siger de ‘vazaha’ om hvide mennesker.
”African time”. Et ord, du kommer til både at elske og hade under din rejse, men jo før du lærer at holde af ordet, desto bedre. I Afrika går tiden bare på en anden måde. Bussen kører, når den fuld og sjældent til tiden. En aftale kl. 8 betyder ofte kl. 11, og selvom du bestilte din mad for en time siden, betyder det ikke, at den er på vej. I stedet for at blive frustreret af den afslappede attitude, så forsøg at slap af i det. Og så er det en god idé at indbygge fleksibilitet i rejseprogrammet, så der altid er tid til lidt forsinkelse undervejs. Du vil på et tidspunkt indse, at det er befriende at slippe for den vestlige hastekultur og punktlighed, hvor alt skal ske i det minut, det er tænkt. Nyd i stedet en mere afslappet dagligdag, hvor tingene sker, når de sker.
Generelt når du rejser, kan du blot købe ny shampoo eller solcreme, når du løber tør. Det er ikke altid tilfældet i Afrika, hvis du ikke befinder dig i en af de større byer. Og ikke engang her er det altid en garanti. Derfor er det altid gavnligt at medbringe rigeligt af disse fornødenheder. Ofte tilbydes små flasker af shampoo og sæbe på hotellerne, men har du en yndlingsshampoo, du bruger derhjemme, så medbring den.
Når du ser mennesker, der lever i fattigdom, kan det ofte være en overvældende oplevelse. Det er fristende at give penge, gaver eller mad til tiggere eller børn, men prøv at undgå det. Ofte giver det nemlig mere ballade, hvis først du begynder at dele ud af dine ting, da det fastholder idéen om, at Afrika skal ”reddes” af velmenende turister. Desuden er tiggeri en af de mest tydelig tegn på menneskehandel. Det opmuntrer børn til at blive væk fra skole for at tjene penge i stedet eller blive en del af organiserede bander. Det er en ond spiral, hvor tiggerne får sympati fra turisterne, som så donerer penge og bidrager til at spiralen fortsætter. Vær en ansvarlig rejsende og undgå at støtte den onde cirkel.
Vi har sagt det før, vi siger det igen (og vi vil fortsætte med at sige det) – hvis du har råd til at rejse, har du også råd til at købe en rejseforsikring. Uforudsete ting kan ske under rejsen, og det blive lynhurtigt en dyr fornøjelse at dække selv. Så sørg nu for pokker for at blive dækket ordentligt ind gennem en rejseforsikring.
Lær at tale det lokale sprog
Hvis du er bange for at strande et sted i Tanzania eller ikke kan få fat i en taxa, fordi chaufføren kun snakker swahili, så tag det helt roligt. Du vil blive lettet, når du hører, at tiltrods for de 1.500-2.000 sprog, der tales i Afrika, taler langt størstedelen engelsk. Nogle lande taler desuden tysk eller fransk. Det kan dog stadig være gavnligt at lære nogle fraser fra de lokale sprog. De lokale sætter pris på, at du har sat dig ind i deres kultur og sprog. Det udmunder sig ofte i, at du får et par ekstra stykker frugt med i posen, eller du får varen til en billigere pris.
Kør-selv-ferier i Afrika
Er du interesseret i muligheden for at køre selv på din ferie, er der mulighed for det i Sydafrika og Namibia. Her kan du leje en firehjulstrækker og fræse igennem nationalparker og ørkenlandskaber. Det giver den ultimative fornemmelse af frihed, og det er en fantastisk oplevelse, som vi anbefaler.
Overvejer du at leje bil under rejsen, er der nogle punkter du bør overveje:
Undgå tricktyve
Den generelle tommerfingelregel er, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. Hvis du retter dig efter den sætning, kommer du langt. Her er lidt råd til, hvad du bør undgå:
Sundhed og medicin
Du bør forhøre dig hos egen læge vedrørende medicin og vaccinationer til rejsen, da Vores Afrika som rejsebureau ikke må rådgive vedrørende dette. Dog kan vi afsløre, at mange afrikanske lande har indført et lovkrav om bevis for gul feber vaccinen, som skal vises ved indrejse. Skal du have fat i myggespray, er det en god idé at gå efter den type, der indeholder stoffet ‘deet’. Det har en langt bedre effekt på de hårdføre, afrikanske myg. Undgå at drikke vandet direkte fra hanen, og køb i stedet vandet på hotellet eller i supermarkedet. Maden i Afrika er lækker og af høj kvalitet, og hygiejnen på restauranter og hoteller er god.
Dine penge gør en forskel
Mange tror at Afrika er en billig rejsedestination, men generelt er det dyrere at rejse i Afrika end i eksempelvis Asien eller Sydamerika. Et budget på ca. 1.000 kr. pr. person pr. dag for transport, aktiviteter, indkvartering og mad er ikke helt ved siden af. Dog gør pengene en forskel og er med til at gavne det lokale samfund og naturreservater, så alle får en bid af kagen.
Sådan rejser du til Afrika på budget
Mange tror, at så snart de sætter deres fødder på afrikansk jord, så er alting væsentligt billigere end derhjemme. Det er også rigtigt, når det kommer til lokalt mad og busser, men aktiviteter og safariture er det, som får regningen til at løbe op på en rejse til Afrika. Altså er det de ting, du er kommet til Afrika for at opleve, som gør rejsen dyr. Ønsker du at rejse på et stramt budget, er der nogle gode råd at tage udgangspunkt i:
Indkvartering i Afrika
Fra skræddersyede safariture med overnatning i luksustelte, hvor selv kongelige kunne overnatte, til mere primitive backbacker hostel, hvor snorkesikrede ørepropper er en nødvendighed. Ja, i Afrika finder du alle former for indkvartering. I de større byer finder du alle de typiske indkvarteringsmuligheder med 5-stjernede hoteller og simple bed&breakfast. Jo længere du rejser væk fra byerne, desto færre muligheder er der.
Tænk på ressourcerne
Mangel på vand og elektricitet er et stort problem i Afrika. Elektricitet findes i mange områder, men over 600 millioner mennesker lever stadig uden. Som teknologien udvikler sig, bliver det mere udbredt, men derfor kan du som rejsende godt tænke over de begrænsede ressourcer. Tag korte bade, sluk lyset, når du ikke bruger det og tag opladerstikket ud, når din telefon eller dit kamera er fuldt opladet. Det er anbefalesesværdigt at medbringe en adapter og en soldreven oplader, da ikke alle camps har adgang til strøm.
Er du blevet inspireret af vores rejsetips til Afrika, så dyk ned i vores mange destinationer på det afrikanske kontinent og læs her om de mange muligheder for oplevelser og skræddersyede rejseprogrammer.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening