Safari i Botswana: Unikke nationalparker og storslået natur

Det er ikke uden grund, at safarientusiaster verden over drages mod Afrikas safarijuvel, Botswana. Det er landet, hvor dyrene hersker, hvor naturen har fået lov at forme landskabet og hvor safari er tilgængelig både til vands, til lands og i luften. Det er, sagt med andre ord, et fantastisk sted at komme tæt på det afrikanske dyreliv på en facon, som ikke findes andre steder i verden.

Vi vil virkelig gerne slå et kæmpe slag for at din næste safarirejse skal gå til Botswana, og vi synes, du skal læse med her for at blive klogere på, om Botswana er noget for dig – men det er vi nu rimelig sikre på, at det er.

Chobe Nationalpark

Rejser du til Chobe Nationalpark under din safari i Botswana, kan du forvente safari af højeste kvalitet. Det er utvivlsomt en af de bedste safariparker i det sydlige Afrika. Grundet Chobe River, der løber gennem parken, er landskabet utrolig grønt og frodigt. Det tiltrækker selvfølgelig massevis af dyr og fugle, som du så kan nyde godt af under din safari.

Okavango deltaet

Man kan ikke tale om safari i Botswana, uden at sige Okavango deltaet! Her er der i sandhed tale om en diamant inden for safarirejser. Indlandsdeltaet har formet det prægtige landskab, der belønner nationalparken med sumpområder, vandløb og et overflod af dyreliv.

Især flodheste og elefanter nyder godt af indlandsdeltaet, men Okavango tiltrækker naturligvis også andre af Afrikas dyrearter, der kommer til deltaet for at få stillet tørsten. Safari i Okavango deltaet er en stor oplevelse, som med stor sandsynlighed vil efterlade dig med følelsen af at have været på dit livs safari!

flod-båd-botswana-lokale-jumpstory-1024x685-9

Moremi vildtdyrsreservat

Ved den østlige del af Okavango deltaet ligger det beskyttede vildtdyrsreservat Moremi. I 2008 vandt reservatet titlen som ‘Afrikas bedste safaridestination’, og det giver selvfølgelig anledning til et besøg til området.

I Moremi finder du både Chief’s Island og Moremi Tongue, der begge fungerer som vigtige økosystemer og er blandt Afrikas frodigste og mest diverse af sin slags. Der er faktisk ikke meget dårlig at sige om Moremi vildtdyrsreservat. I Moremi finder du nemlig både et rigt fugleliv, og så er reservatet også en Big Five destination.

Makgadikgadi saltsletten

I noget der føles som midt ude i ingenting, finder du Makgadikgadi saltsletten. Nærmere bestemt er vi i det nordøstlige hjørne af Botswana, hvor du finder en af verdens største saltsletter. Temaet her er meget… hvidt… og tørt! Og det er lige præcis dét, der gør Makgadikgadi så utrolig smuk. Det ufremkommelige, vel nærmest måneagtige landskab, der trods de barske forhold alligevel tiltrækker et imponerende dyreliv.

I Makgadikgadi finder du også de verdenskendte baobabtræer, der glædeligt vokser i det salte og golde landskab. Af dyr finder du især zebraer, gnuer, kuduer og giraffer. De jages af dyr som løver, leoparder og plettede hyæner, der også er at finde ved saltsletten.

Jumpstory-Makgadikgadi-saltslette-1024x685

Savuti

Savuti er et helt særlig område i Botswana, der ligger lige i smørhullet mellem Chobe Nationalpark mod øst og Okavango deltaet mod vest. Det er en af Afrikas mest kendte safaridestinationer, hvor blandt andet Savuti kanalen løber gennem landskabet og skaber gode forhold for både dyr, fugle og planter.

Kalahari-ørkenen

70% af Kalahari-ørkenen ligger i Botswana, så det gør jo Botswana til den helt perfekte destination til at udforske den tilsandede savanne. Men faktisk er Kalahari meget mere end blot en stor sandkasse. Det er nemlig levested for en række ørkentilpassede dyr, der har formået at omdanne den barske natur til deres hjem. Oplevelserne er mange i Kalahari-ørkenen, og du må endelig ikke snyde dig selv for en oplevelse lige netop her!

Rejs til Botswana med Vores Afrika

Hos Vores Afrika arrangerer vi skræddersyede safarirejser til både det østlige og sydlige Afrika, og vi vil ikke ligge skjul på, at vores rejser til Botswana efter vores egen mening, er nogle af de mest eksklusive og unikke rejser, der er at finde.

Tag for eksempel på safari i Botswana & Okavango Delta, hvor du rejser gennem både Chobe Nationalpark og Okavango deltaet og får set de største af Botswanas skatte.

Er du mere til kør-selv-rejser og ægte eventyr, så følg godt med her! Du kan nemlig komme med på vores grupperejse, der er en ekspeditionsrejse til Botswana og Victoria Falls, hvor du rejser sammen med den danske fieldguide Richi Wagner. Richi viser dig det bedste af Botswana og lære dig at navigere bilen gennem det vilde, afrikanske terræn. Nå ja, og så skal aftenener bruges under den åbne stjernehimmel ved det knitrende bål. Når I går til køjs, er det i et telt på taget af jeres safaribiler, hvor I sover under Afrikas funklende stjerner.

Er det derimod luksus, du søger, skal du helt klart kigge nærmere på vores luksussafari i Botswana og Victoria Falls, hvor der virkelig er eksklusivitet for alle pengene. Du får det bedste fra Okavango deltaet, Moremi vildtdyrsreservatet og endda også et besøg til det storslåede Victoria Falls!

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis vi skal skræddersy din safari i Botswana.