Læs her om Sydafrikas nationale helt Nelson Mandela. Måske skal du kombinere en safari i Kruger National Park med at nyde livet i Cape Town og langs Garden Route. I så fald kommer du ikke udenom Nelson Mandela og de enorme spor, han har sat overalt i Sydafrika. Han er tilstede i kulturen og mentaliteten af den sydafrikanske befolkning i en grad, der er både fascinerende og rørende.
Der er enkelte personer, som er kommet til verden og har formået at inspirere os alle. Personer som Gandhi, Mother Teresa, Anne Frank og Martin Luther King er nogle de mest berømte. Listen tæller mange flere mænd og kvinder, der ligesom de nævnte har indskrevet sig i historien og bidraget med positive handlinger, tanker og værdier.
Nelson Mandela var en af disse helt store nøglepersoner, som har påvirket verdenshistorien. Han ønskede at tjene det sydafrikanske folk og være med til at ændre den politiske situation og befolkningens fremtidige rettigheder.
Han ledte kampen om lige rettigheder for alle borgere uanset hudfarve og race. Han blev for alvor kendt, da han blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident efter at have siddet fængslet i 27 år af sit liv.
Men dette er ikke de eneste årsager til, at Forenede Nationer i 2009 erklærede d. 18. juli for den Internationale Nelson Mandela dag. Der findes nemlig en lang række inspirerende fakta om Mandela. Vi har her samlet syv ting, som du sikkert ikke vidste om den varmhjertede, sydafrikanske leder. Måske de endda vil inspirere dig til at besøge landet, som han i høj grad har været med til at forme.
Det er virkelig ydmygt og inspirerende at tænke på, at manden, der var med til at skabe retfærdighed i verden, voksede op i en lille uanseelig landsby i den østlige Cape provins.
D. 18. juli 1918 blev Nelson Mandela født i Mvezo. Han blev døbt Rolihlahla Mandela, der på Xhosa sprog betyder ”at knække grenen af et træ”. Med andre ord betyder hans navn ”ballademager”. Det giver god mening, eftersom Mandela skabte en masse problemer og ballade for den daværende Apartheid regering.
I Sydafrika er det almindeligt at give børnene engelske navne, så det var lettere for englænderne at udtale navnene. Mandela fik navnet Nelson af en af sine lærere. Han var efter sigende inspireret af den britiske admiral Horatio Nelson, der også er kendt som en nationalhelt. Tilfælde? Måske ikke helt.
Mandela var ikke kun fra en virkelig lille landsby. Han var også den første i sin familie til at tage en ”rigtig uddannelse”, nemlig uddannelsen indenfor jura.
Sammen med Oliver Tambo, der også var en tidligere anti-apartheid-politiker, åbnede han tilbage i 1952 det første advokatfirma, der var drevet af sorte afrikanere. Derved blev det muligt for den afrikanske befolkning at få juridisk rådgivning i forbindelse med overtrædelse af den daværende strenge og kyniske Apartheid lovgivning.
Selv under hans studietid var han en aktivist. Ikke længe efter hans første år på University of Fort Hare, som var det eneste vestlige universitet i Sydafrika, der tillod afrikanere at studere, blev han smidt ud i forbindelse med en demonstration over universitetets politiske regler. Han blev senere optaget på University of Witwatersrand og deltog som et aktivt medlem i bevægelser, der var imod racediskriminationer. Mens han sad i fængsel, bestod han jurastudiet på University of London. Der kan man da virkelig tale om en mand med overskud!
Han havde mulighed for at blive løsladt fra fængsel, men nægtede. Man skulle tro, at enhver indsat ville takke ja, hvis de fik muligheden for at blive løsladt. Men ikke Nelson Mandela. Efter 23 år i fængsel blev han tilbudt en særaftale af den daværende præsident Botha. Han fik nemlig mulighed for at blive løsladt, hvis han til gengæld stoppede den væbnede kamp mod Apartheid. Ene og alene af Mandelas stærke holdning og værdier afslog han tilbuddet og meldte følgende ud: ”Hvilken frihed er det for mig, når folket fortsat forbliver fanget? Kun frie mænd kan forhandle. En fange kan ikke indgå aftaler.”
Mandela dedikerede sit liv til at kæmpe imod Apartheid. Endda så meget at han var villig til at dø for det. Og, ironisk nok, var det årsagen til, at han blev reddet fra henrettelse.
D. 20. april 1964 satte den sydafrikanske frihedskæmper en fod i jorden under den berygtede Rivonia Trials og gav en tre timer lang forsvarstale. Talen blev kaldt ”I am Preared to Die”. Den er siden blev omtalt som en af de største taler i det 20. århundrede. Den var et vigtigt øjeblik i demokratiets historie i Sydafrika.
I talen siger Mandela: ”Jeg har altid hyldet ideen om et demokratisk og frit samfund, hvor alle kan leve sammen i harmoni og med lige rettigheder. Det er et ideal, som jeg lever for at opnå. Men om det er nødvendigt, er det et ideal, jeg ligeledes er forberedt på at dø for.”
Malcom X er muligvis en af de mest berømte amerikanske film, der handler om den legendariske menneskerettighedsaktivitet, hvis navn, filmen blev opkaldt efter. Malcolm var ikke kun en nøgleperson og talsmand for Islam, men han var også en dygtig talsmand for den civile befolkning.
Velvidende hvor tæt de to frihedskæmpere var grundet deres omstændigheder, kommer det næppe som en overraskelse, at Nelson Mandela optrådte som en civil menneskerettighedsaktivist i Spike Lee’s prisbelønnede film.
I den korte, men stærke scene, adresserer Nelson Mandela emnet om menneskerettigheder, men han nægtede at sige manuskriptets sidste linje, der lød: ”på ethvert nødvendigt grundlag” i frygt for at regeringen kunne bruge sætningen mod ham.
I december 1993 modtog Mandela Nobels fredspris. Samme år var han stadig på USA’s terrorliste og forblev på listen indtil 2008. Altså var Mandela stemplet som terrorist, da han vandt den anerkendte fredspris.
Tænk lige et ekstra øjeblik over det forbavsende faktum!
Har du nogensinde været overbevist om, at noget er sket på en bestemt måde, for så at opdage, at du har opfattet det hele forkert? Det er, hvad psykologer kalder Mandela effekten. Det mærkelige fænomen defineres som ”et observeret fænomen, hvor en stor del af befolkningen ikke husker et betydeligt event eller fortæller minder fra et event, der aldrig har fundet sted”. Men hvad har det at gøre med Nelson Mandela?
Kan du huske, da han døde d. 5. december 2013? Hvis dit svar er ”nej, for han døde i sin fængselscelle i 1980’erne”, så er du blevet ramt af Mandela effekten. Da denne begivenhed er den første på verdensplan, hvor en stor del af befolkningen har haft forkerte oplysninger om et givent event, er fænomenet blevet opkaldt efter ham.
Der findes hundredvis af spændende informationer om den revolutionære mand og nationalhelt. Hver af dem giver et glimt af personen. Manden, der har spillet en stor rolle i at gøre Sydafrika til den fantastiske rejsedestination, som landet er i dag. Den Internationale Nelson Mandela dag handler om mere end kun at mindes hans legendariske person. Dagen handler nemlig også om at inspirere den enkelte til at være den bedste person, man kan være. Det er ud fra devisen om, at de største forandringer udspringer fra ydmyge begyndelser.
Har du lyst til at opleve Mandelas elskede Sydafrika, så lad dig inspirere af vores rejseforslag.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening