Lad os sige det med det samme, der findes ganske få lande som Madagaskar. Øen er beliggende omkring 1.200 km ud for Afrikas østkyst og du ved måske allerede en ting eller et to om destinationen her: F.eks. at den er hjemsted for de hvide og sorte lemurer, der både skaber glæde hos børn og voksne. Måske genkender du endda de tårnhøje baobab-træer på Baobab Avenue i det vestlige Madagaskar, selvom det er usandsynligt, at du kender deres nøjagtige placering. Men ud over disse ikoniske elementer er Madagaskar et land, som er ukendt for de fleste. Men ikke destomindre er der få ting, der er mere imødekommende for eventyrere end en tur til Madagaskar – se bare med her i dette blogindlæg.
Madagaskar er bestemt ikke den typiske rejsedestination, men til gengæld har den alligevel så meget af lige netop dét, som rejsende elsker at se og opleve, når de rejser: Her er nogle af de smukkeste kystlinjer i verden, utroligt og unikt dyreliv, venlige mennesker og et evigt foranderligt landskab for ikke at tale om utroligt lækkert mad. Åh, og huskede vi at nævne den utrolige mangel på turister? Hvis du er træt af at dele dine oplevelser med hundredevis af andre rejsende, vil du nyde godt af den fantastiske fred og ro, du finder her på Madagaskar. Mange af nationalparkerne på øen er besøgt af færre end 100 besøgende om året. Det betyder, at du vitterligt næsten er den eneste person til at bevidne alt det majestætiske i dette naturlige skattekammer.
Hvis du ønsker at rejse ud i verden, men langt væk fra masseturismen, hvor du kan føle dig som en ægte eventyrer på udforskning i et nyt land, så kunne Madagaskar helt sikkert godt være noget for dig. Selvom øen er en del af Afrika kontinent, er Madagaskar ikke ligefrem ærke-afrikansk. Dets folk er kendt som Malagasy, som også er navnet på deres sprog. Mange af disse sporer deres arv tilbage til Malaysia, Indonesien og endda Indien, og det ses tydeligt så snart man ankommer. Øen var sandsynligvis ubeboet indtil omkring for 1500 år siden, da rejsende fra Sydøstasien opdagede den. Arabiske rejsende fulgte i det 9. århundrede, og bantu-talende stammer fra Østafrika ankom kort derefter. I dag tilbyder Madagaskar en meget unik kultur, der er mere forskelligartet end mange af dem, du finder i Afrika.
Det er ikke kun de lokale beboere, der er unikke her. Selve øen er virkelig noget for sig selv. Ud over at være kæmpe stor, faktisk verdens 4. største ø, har Madagaskar nogle af de højeste antal endemiske dyr i verden. Det betyder, at disse dyr kun findes ved denne ø’s breddegrader. Faktisk kan omkring 95 procent af dyrene, der lever på Madagaskar, kun findes her. Den mest berømte af disse er lemurer, der er blevet elsket af børn over hele verden. Men de er ikke de eneste dyr, der vil fascinere besøgende. Øen har også en utroligt varieret vifte af landskabstyper. Du finder smukke og eksotiske strande langs kysten, bjerge i midten, sandstenskløfter og et væld af forskellige skove, hvad enten det er regnskov eller løvfaldsskove. Hvis det ikke er nok, finder du også rismarker, der kan narre dig til at tro, at du er i Sydøstasien.
En rejse til Madagaskar er ikke nødvendigvis en ukompliceret rejse. Det er en stor ø, og infrastrukturen er bestemtikke på niveau med rigere og mere populære lande. Men vi synes, at det er en del af charment og giver således mulighed for at komme væk fra masseturismen for i stedet at gøre plads til at opleve en helt anden type rejse. Eventyret venter og det samme gør chancen for at udforske en vild verden, der vil udvide din horisont.
Selvom du måske ikke tager til Madagaskar for at udforske byerne, er det uundgåeligt, at du passerer mindst én i løbet af din tid her. Og det vil absolut være en fejl ikke at svinge forbi og lære mere om nogle af Madagaskars interessante byer. Hovedstaden, Antananarivo, ligger midt på øen og er hjemsted for den internationale lufthavn. Så hvis du flyver til Madagaskar, har du som regel i hvert fald én overnatning her. ”Tana”, som lokalbefolkningen kalder byen, er måske ikke særlig fantastisk ved første indtryk. Her er tåget, gaderne er tilstoppede med biler, og du bliver måske overvældet af, hvor hektisk hovedstaden på denne fredelige ø er. Men første indtryk falmer hurtigt, og du vil hurtigt forstå, hvorfor Tanan er fantastisk. De koloniale gader i Haute-Ville tilbyder den slags smalle gyder og fascinerende gamle bygninger, der hører hjemme i ethvert kulturelt højdepunkt. Det bedste ved Tana er for mange besøgende dog maden. Du finder ikke madagaskisk mad, der er lige så god andre steder. Hvis du besøger strand lodgene i nord, er der store chancer for, at du besøger havnebyen Diego Suarez, som tilbyder den slags dovne rytmer, som kan virke meget tillokkende efter et ophold i Tana. Hvis du er oppe nord på, er det ligeledes sandsynligt, at du er på vej mod et af de mange gode lodges og resorts langs de nordlige strande og øer. Madagaskar har omkring 5.000 km kystlinje og nogle af de bedste strande i verden. Da Madagaskar desuden ikke lige ligger til højrebenet at besøge for mange mennesker, er mange af strandene her heller ikke overfyldte. På den nordlige del af øen kan du vælge mellem mange resorts, der giver dig mulighed for at opleve både de uberørte strande og vilde jungler i Madagaskar. På den lille ø Tsarabanjina finder du Constance Tsarabanjina, et 4-stjernet feriested, der har forpligtet sig til økologisk bæredygtighed. Da dette lille luksus hotel ligger på en lille ø, er du nærmest sikret en ægte Robinson Crusoe-oplevelse på en øde ø. Omkring øen finder du et turkistblåt hav med farverige fisk og fascinerende koralrev. Så sørg for at snorkle eller dykke, hvis du vender snuden forbi dette sted. Du finder andre gode resorts på Nosy Komba, en lille ø mellem den mere populære Nosy Be og Mozambique Channel, der ligger sydvest for Tsarabanjina.
Landskabet og dyrelivet, der tilbydes på en rejse til Madagaskar, er blandt hovedattraktionerne for en ferie her. Som nævnt tidligere, er landskabet utroligt varieret. Så uanset om du vil udforske kløfter, se kalkstenkarstklipper eller vandre langs stier med blodrød jord, så findes der mulighed for alt sammen lige her. I Montagne d’Ambre Nationalpark kan du udforske et vulkansk landskab, der hører til blandt de bedste økoturisme-knudepunkter i Afrika. Sandsynligvis er den mest attraktive del af Montage d’Ambre, at det er hjemsted for lemurer, som du kan se i parkens tusindvis af hektar regnskov. Stedet er også fantastisk til fugleovservation, da du finder unikke fugle som ibis og paradisfluesnappere i parken. Nosy Be er et andet populært sted for unikt dyreliv. Beliggende ud for den nordvestlige kyst har denne ø en lille kolonihovedstad kendt som Hell-Ville. Stedet her er nok mest berømt for sin overdækkede markedsplads. Men her er også flere naturreservater, som absolut er værd at besøge. Lokobe Reserve vil skabe stor glade, hvis du elsker firben og padder, da det er hjemsted for alle slags kamæleoner, gekkoer og frøer. Lemuria Island har også krybdyr, selvom det tro mod sit navn er hovedattraktioner er lemurer.
Hvis din eneste interesse er at opleve lemurer, bør du virkelig overveje at tage til Lemur Island, en lille reservat på landets østlige side. Her bor en række beskyttede lemurarter, herunder sorte og hvide lemurer, brune lemurer og bambuslemurer. Lemur Island er et af de mest populære steder i landet, så dette er en af de få gange, du med stor sandsynlighed ikke vil være eneste besøgende. Men med fokus på lemurer og de mange forskellige arter, du vil se her, gør det bestemt stedet til et besøg værd. Du kan endda have mulighed for at fodre en lemur med bananer, hvilket ville være et uforglemmeligt dyrelivsmøde.
Hvis du derimod er mere fokuseret på alverdens udendørs aktiviteter end decideret dyreliv, finder du masser af muligheder for at tilfredsstille din indre eventyrer. Du kan vandre i smukke bakkede terræner og bjerge, dykke ned under vandet i Mozambique Channel og Det Indiske Ocean, kitesurfe eller endda klatre. Den store variation af forskellig geografi og aktiviteter på Madagaskar gør, at næsten ethvert udendørs eventyr kan opnås her.
Vi nævnte tidligere, at Madagaskar måske ikke er den typiske rejsedestination. Når du rejser her til, er det vigtigt at være opmærksom på detaljerne i, hvordan ting fungerer, og at huske på de forskelle, du uundgåeligt vil støde på. På den måde bliver du ikke negativt overrasket, og du vil kunne nyde din tur i mere afslappet tilstand velvidende og opmærksom på de forskellige måder, hvorpå Malagasy gør tingene. Først og fremmest er det ikke lige så let at komme fra punkt A til B her som det eksempelvis er i Spanien. Den mest almindelige transportform er med bus eller selvfølgelig privat chaufførguide. Busserne er som regel overfyldte og langsomme. Hvis du lejer en privat bil eller har en hyret chauffør og guide (som er vores anbefalede måde at udforske landet på), vil transport-forholdende straks være mindre komplicerede. Men vejforholdene vil stadig være de samme. Kort og godt, det er en kæmpe ø med relativt dårlige veje, så forvent ikke at kunne tage fra den ene ende af landet på kun en dag.
Fra infrastruktur til drikkevarer: Drik ikke vandet, men sørg for kun at drikke af uåbnede flasker vand under dit ophold. Mht. wifi, så findes det i de større byer, men det er langsomt. Du finder pengeautomater over hele landet, hvor du kan hæve penge, og de fleste nationale banker bytter USD eller EUR. Finder du din indre købmand frem for at handle med folk, skal du blot vide, at du finder ekceptionelt få engelsktalende her. Alle taler madagaskisk, som er det officielle sprog. Fransk er det andet officielle sprog, men er ikke så almindeligt som man måske skulle tro. Selvom folk forstår det, taler de det sandsynligvis ikke til dagligt. Hvis du kender til lidt franske gloser, vil det dog hjælpe dig med at komme rundt. Når det er sagt, er det madagaskiske folk så venlige, at du sandsynligvis vil være i stand til at komme rundt og kommunikere selv uden at tale det samme sprog. Folk er rigtig hjælpsomme her, og så længe du er respektfuld, vil du klare dig fint.
Der er meget at elske, når du tager på udforskning på den vilde ø Madagaskar. De mange storslåede landskaber og de utrolige dyr, du finder her, gør det til et godt sted at ‘flygte til’. Du behøver ikke at følge med de store folkemængder for at opleve højdepunkterne, men kan i stedet finde din egen næsten private strand med utrolig adgang til koralrevene og junglerne fulde af lemurer og farverige fugle. Hvis du elsker naturen, er en tur til Madagaskar helt sikkert eventyret for dig.
Vi håber, at du er blevet inspireret til at tage på en rejse til Madagaskar. Vi skræddersyr alle vores rejser, så med vores rådgivning kan vi sammen finde frem til det ideelle rejseforslag til dig. Kontakt os gerne for et uforpligtet rejseforslag eller hvis du skulle have spørgsmål.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening