Tag med Rickshaw på en anderledes safari i det vilde Afrika. Serengeti, Victoria Falls eller Kruger Nationalpark? Afrikas mest berømte rejsedestinationer har længe fornøjet og begejstret besøgende, og givet dem uforglemmelige rejseminder. Men hvis du er typen, der gerne vil gøre tingene en smule anderledes. Hvis du foretrækker en safari uden at skulle dele oplevelsen med masser af andre turister, så er det måske tid til at kigge mod de mindre besøgte egne i Afrika.
Alle kender den berømte Serengeti slette og Ngorongoro krateret i Tanzania, og mange ved også, at safarioplevelserne er intet mindre end fantastiske i netop disse områder. Især under den store migration, hvor gnuer og zebraer samles i store flokke og tiltrækker sultne rovdyr. Dog må man indstille sig på at dele synet med en del andre turister under denne sæson. Hvis du er på udkig efter en mere unik og personlig safarioplevelse, foreslår vi en tur til det sydlige Tanzania. Her oplever du de store flokke af dyr i nationalparkerne Ruaha og Katavi. Vi kan også nævne Afrikas største bestand af elefanter, bøfler, løver og flodheste i Selous naturreservat. Fik vi sagt, at chancen er stor for, at du har parken helt for dig selv?
Vidste du, at du kan tage på chimpansetrekking i Tanzanias Mahale bjerge? Det er en destination, der kun er mulig at komme til via fly eller båd. Nationalparken er beliggende på kysten af Lake Tanganyika. Herfra har du adgang til en uberørt og frodig regnskov.
I stedet for at slås om pladsen ved Botswanas evigt populære Chobe River i en jungle af firhjulstrækkere, kan du i stedet bruge dagen på at sejle i kano i det sceniske område ’Selinda Spillway’. Her er du omgivet af fuglekvidder og andet spændende dyreliv. Dette vandområde forbinder det nordlige Botswanas Linyati Wetlands med Okavango deltaet.
Området har været tørt af støv i årtier, men er nu blevet vækket til live. Det er de seneste år opblomstret på smukkeste vis. Den flodheste- og krokodillefyldte Selinda Spillway er blevet en livskilde for tørstige dyr under tørsæsonen. Eventyret er ideelt for rejsende, der er på jagt efter en aktivitetsfyldt ferie i en af Afrikas sydligste regioner.
Gorillatrekking i Afrikas centrale regnskove og kulturelle oplevelser på Kenya’s Laikipia Plateau. Disse oplevelser var engang for de benhårde eventyrere, men takket være forbedret infrastruktur kan destinationerne nu nås via fly og bil.
Flyv til Uganda eller Rwanda for at få den unikke mulighed for at sidde sammen med en bjerggorilla og dens familie. Det er et hårdt trekking terræn, du skal ud på, men landene er de eneste steder i Afrika, hvor du har mulighed for at opleve de fantastiske truede bjerggorillaer på helt tæt (men sikker for både dig og dyrene) hånd. Men eventyret stopper ikke her: hvert af landene tilbyder adskillige aktiviteter såsom bådture og den helt klassiske safarioplevelsre, så der er rigeligt at give sig til!
Hvis du ønsker en unik overnatningsoplevelse, bør du besøge en af campingpladserne i reservaterne eller nyde nattehimlen og dens klare stjerner fra din komfortable seng. Mange camps og lodges giver dig muligheden for at møde lokalsamfundet. Det meste af personalet og guiderne er uddannet, og du vil få en kulturel indsigt gennem mødet med de lokale.
Østre Kanalgade 16
9000 Aalborg
60 75 60 75
info@voresafrika.dk
Rejsegarantifonden 2530
CVR 35832017
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening