Læs her om kropsskamfering i Benin. Vi beskriver her nogle forskellige former for skamfering, som praktiseres i Benin.

Lad os starte med at sige, at dette blogindlæg ikke bør læses af sarte sjæle. Emnet omhandler nemlig kropsskamfering, som i de fleste danskeres øjne er en brutal og smertefuld praksis. Skamfering praktiseres stadig den dag idag blandt andet af flere lokale stammegrupper i Vestafrika.

Kropsskamfering som kulturel markør

Kropsskamfering har eksisteret lige så længe som menneskeheden. I de helt gamle dage brugte folk fra Benin forskellige tegn og symboler til at markere familiens rødder. Både mænd, kvinder og børn blev skamferet for at blive en del af den stamme, de tilhørte.

Tegnene symboliserer, at personer hører til en særlig etnisk gruppe og er en del af det hierarki, der fylder så meget i det afrikanske samfund. Arene bliver ofte lavet, mens barnet er ganske spæd, og derfor har han eller hun ikke mulighed for at sige nej til det smertefulde ritual.

Skamferingens mange placeringer

I Benin er der næsten 60 forskellige sociokulturelle grupper, og skamfering er en tradition, man finder hos næsten alle grupperne. Skamferingen sker hos både mænd og kvinder. Arrene er af forskellig størrelse og laves på kinderne – eksempelvis hos Fulani stammen, men kan også gå fra toppen af kinderne og til kindbenene – som ved Hausa stammen. Arrene kan også laves under øjnene og på kroppen.

Skamferingens kunst – en stempling med adskillige funktioner

Afhængig af størrelsen og placeringen i ansigtet, er det muligt at klassificere forskellige stammemedlemmer i en given etnisk eller social klasse. Ifølge andre har skamferingen en helt anden funktion. Nogle mener, at de har et terapeutisk formål eller sågar beskytter det enkelte stammemedlem.

Selvom de fleste benesere tror på voodoo, bruger de også skamferingen til at helbrede eller beskytte dem selv. En anden slags skamfering kaldes ”Abikou” og udføres på nyfødte børn. Det sker i tilfælde af at moderen tidligere har mistet sit barn. Skamferingen menes altså at gøre barnet i stand til at overleve, trods tidligere tab.

Nogle ser arrene som et tegn på patriotisme, og andre ser det som kropsudsmykning. I bestemte etniske grupper, ser man stammemarkeringen som en slags alternativ behandling. I bestemte områder ses arrene som et bevis for barnets legitimitet. Det giver dem følelsen af at være den ”ægte” søn af deres forfædre.

En smertefuld og risikofyldt tradition

Til forskel for ansigtsmaling eller makeup er skamering en smertefuld praksis, der giver permanente mærker i huden. Indsnit i huden er den teknik, der oftest udføres. Der skæres i huden enten gennem små indsnit eller lange skråstreger. I nogle tilfælde fører skamferingen til stammemedlemmers død, hvis ikke sårene behandles ordentligt efter påføringen.

Teknikker og metoder til skamfering

Instrumenterne og redskaberne, der bruges, er de samme, man bruger til tatoveringer, men under skamfering, sættes der klinger eller knive på instrumentet.  Blandt de produkter, der bruges, er hæmostatiske remedier ofte brugt. Det er produkter, der stopper blødningen og heler sårene.

Det er fx tilfældet hos Fulani stammen. Forskelligheden i de mange mønstre ses i dybden, længden og bredden af snittene. Linjerne kan også være isolerede eller grupperede som parallelle linjer. Symbolerne varierer for hver etnisk gruppe og har sin egen unikke betydning. Nogle snit kræver mindre indgreb, mens andre er dybe riller, der spredes fra hinanden med fingrene.

Nutidens syn på kropsskamfering

Skamfering er stadig den dag idag en vigtig del af Benins kulturelle arv og historie, men traditionen bliver mere og mere truet. Faktisk vil mange unge mænd og kvinde glædeligt slippe af med de mærker, der er påført dem.

Fra hån til skam og stigmatisering

Skamferingen har altså ændret sig fra at være en del af klanens stolthed, til nu også at være årsag til hån og stigmatisering. Det er tydeligt, at skamferingens popularitet er faldende. Sociopsykologer forklarer, at det skyldes den vestlige kultur, der påvirker de unge. Også smerten samt den risiko, skamferingen medfører, gør indtryk på den nye generation. Og til sidst er det værd at nævne den diskrimination, barnet møder på sin videre vej i livet. Det er alt sammen med til, at flere og flere forældre i dag siger nej til skamferingen af barnet.

Døende kulturel kropskunst

Mange der udfører denne praksis er i dag blevet informeret og oplyst om de risici og konsekvenser, skamferingen medfører. Nu til dags bliver stammemedlemmerne tilbudt at blive skamferet, men det er frivilligt. Dog er det stadig sjældent at møde en person, der er opvokset og bor i Benin, som ikke har et ar på kroppen. Det er en kulturel kropskunst, og man kan mene om den, hvad man vil, men et er sikkert, og det er, at den uddør med mindre den beskyttes.

Er du fascineret af den lokale folklorekultur og dens mange anderledes og bemærkelsesværdige traditioner, ritualer og skikke? Hvorfor så ikke tage på en af vores kulturrejser i Vestafrika? Så kan  du opleve det hele selv på ganske nært hold.